- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Rugbrødsmadder hitter til aftensmad
Kræftens Bekæmpelse hylder rugbrødet i anledning af årets smørrebrødsuge. Foto: Fuldkornspartnerskabet
Rugbrødsmadder ligger på førstepladsen, når danskerne bliver spurgt til, hvad de fik til aftensmad i går. Det viser en undersøgelse fra 2021, som Madkulturen stod bag.
Kræftens Bekæmpelse hylder i denne uge rugbrødet i anledning af Fuldkornspartnerskabets smørrebrødsuge.
Fuldkorn forebygger kræft
Rugbrød smager ikke kun godt - det er også en nem og lækker måde at få fuldkorn på.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får 75 g. fuldkorn om dagen. Det svarer eksempelvis til 2 dl havregryn og 1 stykke rugbrød.
- Vi er rigtig gode til at spise fuldkorn i Danmark - vi spiser i gennemsnit 82 g. fuldkorn om dagen. Jo mere fuldkorn vi spiser, jo større er den positive effekt i forhold til at forebygge tarmkræft. Derfor har vi i smørrebrødsugen fokus på rugbrødets mange fordele, siger chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Gitte Laub Hansen.
Fuldkornspartnerskabet
Fuldkornspartnerskabet arbejder sammen om at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Partnerskabet består af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen, Coop Danmark, Salling Group, REMA1000, og en række fødevarevirksomheder og brancheorganisationer.
Rugbrød er ikke en nødløsning
8 pct. af os fik rugbrødsmadder til aftensmad i går. Alligevel undskylder vi ofte overfor hinanden, hvis aftensmaden endnu engang ender med at stå på rugbrødsmadder.
- Rugbrød bør ikke ses som en nødløsning og ”den kedelige aftensmad”. Det er sundt og godt for os, og bør serveres med en portion madkulturel stolthed krydret med lidt bedre samvittighed, siger Gitte Laub Hansen.
Sådan spiser du mere fuldkorn
- Kig efter det orange fuldkornslogo, når du køber rugbrød eller andet brød, for så er du sikret et brød med højt fuldkornsindhold
- Lav en klap-sammen, så får du dobbelt op på fuldkorn
- Tag børnene med i køkkenet og leg og eksperimenter med at lave højtbelagt smørrebrød
- Bag selv rugbrød
Årets smørrebrødsuge skydes i gang i samarbejde med smørrebrøds- og tv-kok Jesper Panorama og hans kone Camilla fra Restaurant Panorama Mad og Vin i Silkeborg.
Læs mere om smørrebrødsugen, find du af, hvilket stykke smørrebrød du er, lav fuldkornsquizzen, find opskrifter og meget mere på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside:
Om undersøgelsen
Analysen bygger på data indsamlet i forbindelse med Madkultur21. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Madkulturen via et online spørgeskema udsendt til Epinions Danmarkspanel i perioden d. 26. maj – 11. juni 2021.
I Madkultur21 var der 3 pct., der ikke havde spist aftensmad dagen før, hvormed de konkrete analyser af danskernes aftensmåltider bygger på svar fra 2.184 respondenter. Danskernes top ti retter er kodet på baggrund af åbne svar fra respondenterne.
Læs mere her:
Madkulturen.dk
Sidst ændret: 13.06.2023
Af Gitte Laub Hansen
