Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Thorbjørn Patscheider var 24 år, da han fik diagnosen modermærkekræft. Foto: Tomas Bertelsen
I starten af 2018 var Thorbjørn Patscheider indlagt på Herlev Hospital for at få behandling mod den modermærkekræft, som på det tidspunkt havde spredt sig til både lever og knogler i hans krop.
Han var kommet med i et forsøg med en særlig behandling kaldet T-celleterapi, som er en form for immunterapi, hvor behandlingen ikke er rettet mod kræftcellerne, men går ud på at styrke immunforsvaret til at bekæmpe kræften.
Ved T-celleterapi tager manT-celler fra patientens kræftvæv og dyrker og opformerer dem i laboratoriet, så der er milliarder af friske T-celler, der kan gå i kamp mod kræftcellerne. T-cellerne er immunforsvarets soldater, og grundlæggende går behandlingen ud på at lave en kæmpe hær, som kan gå i krig mod kræften.
For Thorbjørn var det et vendepunkt, da hæren af T-celler strømmede ind i hans blod. I dag er han kræftfri.
Under hele kræftforløbet har Thorbjørn forsøgt at leve sit liv så normalt som muligt. Han har passet sin uddannelse, dyrket motion og levet sit liv sammen med sin kæreste, sine venner og sin familie.
- Jeg har oplevet, hvordan der meget hurtigt kan blive vendt op og ned på livet, og i de situationer hvor det er sket, har jeg haft behov for at hverdagen er så normal som mulig, siger han.
Læs Thorbjørns historie her:
Thorbjørn fik en ny chance med T-celleterapi
Læs mere om immunterapi og Nationalt Center for Cancer Immunterapi, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer:
Forskningscenter for immunterapi modtager ros i ny evaluering
Immunterapi: En revolution i kræfbehandlingen, men nogle får bivirkninger
Sidst ændret: 12.10.2021
Af Marianne Vestergaard
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17