Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Vi har levet med kræften, men ikke efter den

24-06-2021
Som delebarn, med fast adresse på Bornholm, krævede det lange behandlingsforløb en del mere koordination, og at alle hjalp til, da den 5-årige Dicte fik konstateret leukæmi. Trods de store omvæltninger – også i familiedynamikkerne – har positiviteten heldigvis været noget af det, der har fyldt mest - takket være især Dicte.

- Dicte har klaret det hele så flot og har været positivt indstillet i forhold til meget, der ellers kunne være svært, fortæller Dictes mor, Nanna. Privatfoto

Den ellers så glade og energifyldte Dicte blev i november 2019 pludselig mere og mere ked af det og mere pylret. Hendes mor, Nanna, havde på fornemmelsen, at noget var rigtig galt. Mandag den 2. december blev Dicte ringet hjem fra børnehaven. Hun var træt og ville ikke spise. Nanna var på det tidspunkt så urolig, at hun fik tid til lægen senere samme dag.

- Fra lægen blev vi straks sendt videre til akutmodtagelsen på Bornholms Hospital. Og klokken 15.45 sad Dicte og jeg i en helikopter på vej til Rigshospitalet, mens hendes far havde taget et indenrigsfly til København en time tidligere. Det var virkelig surrealistisk, husker Nanna.

Læs hele historien om Dicte her


Kampagne med fokus på børn og unge med kræft

Med kampagnen 'Kræft er ikke for børn' sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til børn og unge, som rammes af kræft.

Læs mere om, hvad pengene blandt andet går til og hvordan du kan støtte