Kolding Lokalforening
Lokalforeningen er Kræftens Bekæmpelses lokale talerør. Er du medlem af Kræftens Bekæmpelse, er du automatisk medlem af lokalforeningen i din kommune. I Lokalforeningen i Kolding arbejder vi for at gøre en forskel for mennesker ramt af kræft og deres pårørende, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og at alle får et bedre liv efter kræft. I Kolding Kommune er der hvert år ca. 740 borgere, som diagnosticeres med kræft - omkring 220 af dem i den erhvervsaktive alder. Næsten 400.000 mennesker i Danmark lever med eller efter kræft - i Kolding ca. 6.300, hvoraf omkring 70% oplever senfølger. Lokalforeningen tilbyder en række aktiviteter: MOTION & NETVÆRK Gymnastik, vandgymnastik, gåture i naturen og senfølgenetværk for både kræftramte og pårørende. INDSAMLINGER & ARRANGEMENTER Stafet for Livet, Landsindsamlingen i Kolding Kommune, Lyserød Lørdag, Knæk Cancer lysceremoni på Koldinghus, foredrag - for at støtte forskning, patientstøtte og udbrede viden om kræftforebyggelse. Læs mere nedenfor.
LYSCEREMONI & KNÆK CANCER - KOLDINGHUS 2025
I forbindelse med Knæk Cancer blev der igen i år holdt den traditionsrige lysceremoni på Koldinghus lørdag den 25. oktober, hvor alle var velkommen til at kigge forbi. I samarbejde med Stafet for Livet var det muligt at købe og skrive/tegne på sin egen lyspose, og dermed sende en hilsen til støtte for dem, der er ramt af kræft, og dem vi har mistet. Alle poser blev samlet og opsat i formation som kræftblomsten med lys tændt i poserne inden selve lysceremonien i Ruinsalen. Der var mødt flere hundrede mennesker op, og der blev sat ny rekord med solgte lysposer for ca. 14.000 kr.
Stafet for Livets formand Carsten Spang Hansen bød velkommen, og Niels Bjerre holdt årets lystale, der handlede om sorgen ved at miste en kær. Herefter blev der holdt 1 minuts stilhed for alle dem, vi har mistet til kræftsygdomme i årenes løb. En meget smuk og stemningsfuld ceremoni.
Koret Mandhatten underholdt inden selve lysceremonien, og sang for til fællessang med "Livstræet" og "Du som har tændt millioner af stjerner".
Stor tak til Koldinghus og medarbejdere for at deltage i dette arrangement.
STAFET FOR LIVET - KOLDING
Lørdag den 6. september 2025 afholdtes Stafet for Livet nede i midtbyen omkring Akseltorv, hvor der var arrangeret holdstafet, informationstelte, tombola, foodtrucks, forskellige aktiviteter og underholdning. Vejret var heldigvis med os i år, og der var mange mennesker forbi i løbet af dagen og støtte arrangementet - tak for det.
Dagens første punkt efter velkomsttalen var som sædvanlig fighterrunden, hvor vores gæve fightere i gule t-shirts gik en tur nedad Jernbanegade med gule solsikker i hænderne. Bagefter var de inviteret til frokost og foredrag i vores fightertelt.
Dagen sluttede med vores lysceremoni, hvor vi hyldede og gav håb til dem, der fighter, og mindedes dem som vi har mistet. Nøgleordene for dagen var: Fællesskab, oplysning og indsamling til kampen mod kræft.
Næste Stafet for Livet i Kolding bliver afholdt lørdag den 12. september 2026.
KOST OG KRÆFT
På generalforsamlingen 2025 havde vi besøg af seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen, som holdt et utroligt spændende foredrag om sammenhænge mellem kost og kræft. Hendes slides kan downloades i rubrikken til højre.
Generalforsamling i 2026 bliver onsdag den 18. marts på KUC.
Mere info følger.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om vores arbejde i Kolding Kommune, er du velkommen til at kontakte:
Lokalforeningsformand
Margit Østergaard Laub
Fri-laub@cancer.dk
Tlf. 29 44 95 55
Hvem er vi?
LOKALBESTYRELSEN
Formand: Margit Østergaard Laub
Kasserer/Indsamlingsleder: Kirsten Woersaa Abildgaard
Sekretær: Anette Wedege
Bestyrelsesmedlem: Eva Warming
Bestyrelsesmedlem: Bente Ginnerskov Hansen
Bestyrelsesmedlem: Karen Hoffmann
Revisor: Palle Ranløv
Revisorsuppleant: Lis Ravn Ebbesen
Nyhedsbrev
Hvis du ønsker at modtage lokalforeningens nyhedsbrev, hvor du bl.a. kan læse mere om vores aktiviteter, kan du sende en mail til medlem@cancer.dk og bede om at komme på listen.
Bliv en del af fællesskabet som frivillig
Uanset om du selv er berørt af kræft, er pårørende, eller blot ønsker at støtte en god sag, er du velkommen i vores lokalforening. Vi kan altid bruge flere frivillige til at hjælpe med alle vores forskellige aktiviteter som f.eks. Landsindsamlingen, Stafet for Livet, Lyserød Lørdag m.m.
Er du interesseret i at være frivillig eller deltage i bestyrelsesarbejdet, så tag gerne kontakt til lokalforeningsformand Margit Østergaard Laub, E-mail: Fri-laub@cancer.dk
Aktiviteter i Kolding
Her kan du læse om de spændende tilbud og aktiviteter i Kolding Lokalforening.
Bliv en del af frivilligfællesskabet
Kræftens Bekæmpelses fantastiske frivillige er omdrejningspunktet for en lang række aktiviteter. Der er plads til flere frivillige, og mulighederne for at være med er mange.
Bliv frivilligDet arbejder vi for
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses holdninger og hvordan foreningen arbejder politisk for at sikre, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og at kræftramte får et bedre liv med og efter sygdommen.
Det arbejder vi for