Spring navigation over

Hjemmebehandling og digitale løsninger i kræftbehandlingen i Danmark

Denne rapport giver et overblik over hjemmebehandlinger og digitale løsninger, der tilbydes til patienter med kræft på de onkologiske og hæmatologiske afdelinger i Danmark i 2024.

Patienter med kræft kan have langvarige indlæggelser, hyppige ambulante konsultationer og lang transporttid til og fra hospitalet. Hvis behandlingen sker i eller tæt på hjemmet, har patienter bedre mulighed for at opretholde hverdagsaktiviteter.

I denne kortlægning kan du få et overblik over hvilke hjemmebehandlinger og digitale løsninger, der tilbydes på de hæmatologiske og onkologiske afdelinger i Danmark, hvilken praksis afdelingerne har for at give hjemmebehandlingerne, og at det varierer på tværs af afdelinger.

De gode erfaringer med hjemmebehandling kan med fordel deles og udbredes på tværs af afdelinger, så hjemmebehandling og digitale løsninger tilbydes til alle patienter, der ønsker det, og hvor det er muligt, uanset hvor i landet de bor.  

I forlængelse af denne kortlægning er planlagt to interviewundersøgelser i 2025, der skal undersøge henholdsvis patienters/pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser og erfaringer med hjemmebehandling.  

Rapport: Hjemmebehandling og digitale løsninger