Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Her kan du finde en oversigt over sorggrupper i skoler i hele landet. Er der plads i gruppen, kan børn fra andre skoler muligvis også deltage. Kontakt venligst den relevante kontaktperson for yderligere information. Grupperne er inddelt efter region, kommune og derefter postnummer.
Hvis din kommune ikke står på oversigten, er det fordi Kræftens Bekæmpelse ikke er bekendt med nogle sorggrupper i skoleregi i din kommune. Det betyder ikke, at der ikke kan være et tilbud, men blot at vi ikke er bekendt med det. Nogle kommuner figurerer som "samarbejdskommuner," hvilket betyder, at de har indgået et samarbejde med OmSorg om at lave sorggrupper i skoleregi.
Hvis du ønsker at få oprettet en gruppe eller har ændringer til en eksisterende gruppe, kontakt venligst Per Bøge, e-mail: phb@cancer.dk eller på tlf. 35 25 75 32.
Kræftens Bekæmpelse har påtaget sig opgaven med at registrere eksisterende sorggrupper i skoler til børn og unge i Danmark. Desværre har vi ikke mulighed for at kontrollere kvaliteten af alle gruppetilbud. Det er derfor op til dig som bruger, selv at kontakte relevante grupper for at undersøge, om tilbuddet passer sammen med det behov du har.
Du kan finde en oversigt over sorggrupper i skoler i de forskellige regioner i menuen til venstre eller ved at følge disse links:
Ni podcasts, der hjælper voksne til at tage den svære snak med børn, der oplever alvorlig sygdom hos en forælder eller mister mor eller far. Se mere her.
I en sorggruppe har Emma fundet et fællesskab, der giver styrke og håb – både under sygdomsforløbet og i sorgen, der følger efter. Læs mere her.