Hypofysehormon (medicinsk kastration) som behandling af prostatakræft

Indsprøjtning med GnRH-agonister – indirekte hæmning af hypofysehormon

Målet med behandling med GnRH-agonister er at hæmme kroppens produktion af det mandlige kønshormon testosteron, som stimulerer prostatakræftcellerne.

Produktionen af testosteron reguleres af et område i hjernen, der hedder hypofysen, ved hjælp af det overordnede hormon (LH). Hypofysen vil imidlertid holde op med at producere LH, hvis der er en høj koncentration af GnRH hele tiden, så GnRH kan således indirekte forhindre produktionen af testosteron.

Behandlingen har været brugt mod udbredt prostatakræft i de seneste 50 år.

Behandlingen består af indsprøjtninger med 3-6 måneders mellemrum, og virkningen indtræder inden for et par uger.

Inden behandlingen med GnRH-agonister udmatter produktionen af testosteron, vil den i en periode medføre en overstimulering af hypofysen. For at hæmme testosteron i denne periode, bør man i de første fire uger af behandlingen derfor også få anti-androgen tabletter, der hæmmer testosteron. Det gælder først og fremmest, hvis man har prostatakræft med spredning. Anti-androgen behandlingen startes samme dag, som man får den første indsprøjtning med GnRH-agonister.

Medicinsk kastration kan øge risiko for blodpropper

De fleste mænd med prostatakræft vælger medicinsk frem for kirurgisk kastration som livsforlængende behandling.

En stor dansk undersøgelse fra 2013 viste, at mænd, der får medicinsk kastration med GnRH-agonister, måske har en øget risiko for at få blodprop i hjertet eller hjernen. Ved medicinsk kastration bør du derfor jævnligt have kontrolleret blodtrykket, kolesteroltallet og blodsukkeret.

Kirurgisk behandling kan derfor anbefales, også selv om det umiddelbart lyder lettere og mindre traumatiserende at blive medicinsk kastreret ved at få en indsprøjtning hvert halve år.

Kirurgisk og medicinsk antihormonbehandling er lige effektive og bivirkningerne ellers de samme.

Læs mere om GnRH-agonister og deres virkning og bivirkninger:

GnRH-agonister mod prostatakræft

Indsprøjtning med GnRH-antagonister – direkte hæmning af hypofysehormon

En nyere metode er at hæmme hypofysens hormonproduktion direkte for at undertrykke produktionen af testosteron. Dette kan gøres ved indsprøjtninger med GnRH-antagonister - også kaldet GnRH-blokkere - der blokerer for hypofysens produktion af hormonet LH.

Ved denne behandling bliver produktionen altså blokeret direkte, og det er derfor ikke nødvendigt at få en behandling med anti-androgener i de første fire uger.

Indsprøjtningerne med GnRH-antagonister får man med en måneds mellemrum, og virkningen indtræder med det samme (ligesom ved bortoperation af testikler).

Læs mere om medicinen GnRH-antagonisters virkning og bivirkninger:

Degarelix

Fordelen ved medicinsk kastration

Fordelen ved medicinsk kastration er, at man kan holde op med behandlingen, hvis bivirkningerne er svære at leve med. Dette vil dog kun i sjældne tilfælde kunne anbefales, da testosteron i så fald igen kan påvirke kræftcellerne til at vokse.

Bivirkninger, når man ikke producerer testosteron

De fleste vil efter få måneders behandling miste lysten til sex og evnen til at få rejsning. Mange mænd oplever også hedeture. De fleste tager et par kilo på i vægt, da muskler ændres til fedt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for. Det er en god idé at være fysisk aktiv for at bevare knogle- og muskelmasse.

Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Man bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud. Det er en god idé generelt at holde sig fysisk aktiv og spise sundt og varieret.

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Dette er en bivirkning, som er fælles for alle de midler, der fjerner testosteron fra kroppen. Læs mere:

Testosteronmangel

Medicin mod knogleskørhed

Mænd med prostatakræft uden spredning til knoglerne, som behandles med indsprøjtning af hypofysehormon eller fjernelse af testiklerne, kan nedsætte risikoen for knoglebrud med medicin kaldet denosumab.

Denosumab er et antistof, der kan hæmme knoglenedbrydning og nedsætte risikoen for brud. Du får behandlingen som indsprøjtning hver 6. måned.

Behandlingen kan øge risikoen for nedbrydning af kæbeknoglen og manglende heling efter tandudtrækning. Du bør holde en god mundhygiejne for at forebygge denne alvorlige komplikation, som dog kun ses i sjældne tilfælde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denosumab giver risiko for, at kalkindholdet i blodet bliver for lavt. Symptomerne på for lavt kalkindhold kan bl.a. være ændret personlighed og krampe. Det er vigtigt, at du ikke har for lavt indhold af kalk i blodet, inden du starter på behandling med denosumab. Behandlingen bør suppleres med et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Denosumab

Læs alt om behandling af prostatakræft:

Behandling af prostatakræft (oversigt)