Gå til sygdomsliste

Ind- og udvendig strålebehandling af kræft afgrænset til prostata

Man kan få helbredende strålebehandling, hvis kræften er begrænset til prostata og dens nærmeste omgivelser, og man i øvrigt er i en god helbredstilstand, hvor lægerne skønner, at man lever mindst 10 år yderligere. Strålebehandling er lige så effektiv som operation, hvor man får fjernet hele prostata.

Strålebehandlingen kan foregå som:

  • Udvendig strålebehandling
  • Indvendig strålebehandling med implanterede radioaktive kilder (brachyterapi)
  • En kombination af ind- og udvendig strålebehandling

Ved strålebehandling bliver man bestrålet på hele prostata (blærehalskirtlen). Strålerne påvirker cellerne, så de dør.

Efter strålebehandlingen falder PSA-værdien i blodet, men den vil ofte stadig kunne måles, da en del af de normale prostataceller overlever bestrålingen. Hvis man får en hormonel tillægsbehandling, vil denne også kunne bringe PSA-niveauet ned. Det er altså først, når hormonbehandlingen ophører, at lægen kan se, hvilken virkning strålebehandlingen har haft.

Hvis man er middel- eller højrisikopatient, kombineres strålebehandling med medicinsk kastration i form af 6-36 måneders hormonbehandling.

Tilhører man gruppen af lavrisikopatienter med lavt PSA-værdi og kun en lille kræftknude i prostata, kan man nøjes med strålebehandling uden hormonbehandling.

Hvad er strålebehandling?

Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' – som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.

Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:

Strålebehandling

Udvendig strålebehandling

Udvendig strålebehandling kan bruges til behandling af kræft, der er begrænset til prostata, eller som lige har gennembrudt kapslen eller spredt sig til få, nærtliggende lymfeknuder.

Strålerne kommer fra et stråleapparat og passerer gennem huden og ind i prostata. For at kunne ramme præcist, kan lægen med røntgen sigte efter tre små guldbelagte stålkorn, som man forinden har fået lagt ind i prostata via endetarmen.

Med moderne stråleteknik er det muligt at give en meget præcis bestråling af prostata, så det normale væv skånes mest muligt, og behandlingen dermed giver færre bivirkninger. Den ydre strålebehandling foregår ambulant på alle hverdage i syv-otte uger, og der gives typisk mellem 20 og 39 behandlinger. Den enkelte strålebehandling tager blot nogle få minutter.

Indvendig strålebehandling (brachyterapi)

Indvendig strålebehandling foregår ved hjælp af små radioaktive kilder, som lægen lægger op i prostata gennem mellemkødet. Indvendig strålebehandling foregår altid under fuld bedøvelse.

Lavdosis brachyterapi 

Lavdosis indvendig strålebehandling er velegnet som behandling, hvis kræften ikke er brudt igennem prostatas kapsel. Desuden skal man have en PSA-værdi under 20 og være uden større vandladningsgener.

Ved lavdosis indvendig strålebehandling lægger lægen typisk 30 små radioaktive korn op i prostata, hvor de bliver liggende og langsomt mister deres radioaktivitet. Sammen med behandlingen får man medicin (tabletter) for at lette vandladningen, da behandlingen kan medføre problemer med at lade vandet.

Så snart man er udskrevet, kan man genoptage sit seksualliv, men man skal dog bruge kondom den første uge efter behandlingen. Man er ikke radioaktiv og kan sagtens omgås andre mennesker samt fortsætte med arbejde og fritidsinteresser, som man plejer.

Kombination af højdosis brachyterapi og udvendig strålebehandling

Ved en anden metode kombineres højdosis indvendig strålebehandling med udvendig strålebehandling. Brachyterapien består i, at man får lagt små rør (katetre) op i prostata, som derefter kortvarigt lades med højdosis radioaktivitet. Herefter får man fjernet det radioaktive stof og de små rør igen.

Bivirkninger ved strålebehandling

Bivirkningerne ved strålebehandling afhænger af, hvor mange stråler man får, og hvor stort et område af kroppen, der bliver bestrålet.

Risikoen for nedsat rejsningsevne og problemer med vandladning er mindre ved strålebehandling end ved operation.

Ved udvendig strålebehandling kan man få diarré og symptomer som ved blærebetændelse under og umiddelbart efter strålebehandlingen. Bivirkninger aftager i ugerne efter, at behandlingen er slut.

På langt sigt får mindre end 10 pct. senfølger. Nogle får kronisk diarré eller lejlighedsvis blod eller slim i afføringen. Hyppig trang til vandladning ses også som varig bivirkning. Nogle mænd vil også få problemer med rejsning, men det kan i mange tilfælde behandles.

Indre strålebehandling (brachyterapi) kan give besvær med vandladningen. Omfanget afhænger af, hvor stort besvær man har haft inden behandlingen. Besværet forsvinder typisk i løbet af de første seks måneder. Som ved udvendig strålebehandling kan nogle få diarré og blod eller slim i afføringen samt rejsningsproblemer.

Læs mere om bivirkninger ved behandlingen og få gode råd til, hvad du kan gøre ved dem:

Almindelige gener efter behandling af prostatakræft

Læs også:

Operation - når kræften er afgrænset til prostata


Læs alt om behandling af prostatakræft:

Behandling af prostatakræft (oversigt)

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.