Strålebehandling af kræft afgrænset til prostata
Du kan få helbredende strålebehandling, hvis kræften er begrænset til prostata og dens nærmeste omgivelser, og du i øvrigt har et godt helbred. Strålebehandling er lige så effektiv som operation, hvor man får fjernet hele prostata.
Kort om behandlingen
Strålebehandlingen kan foregå som:
- Udvendig strålebehandling over 7 til 8 uger. Ved aggressiv sygdom kombineres strålebehandlingen med tre års hormonbehandling (medicinsk kastration).
- Indvendig strålebehandling med små radioaktive korn, som føres ind i prostata gennem mellemkødet (brachyterapi). Behandlingen er en mulighed ved mindre aggressiv sygdom.
- En kombination af udvendig strålebehandling først og derefter indvendig strålebehandling.
Ved strålebehandling bliver du bestrålet på hele prostata (blærehalskirtlen). Strålerne påvirker cellerne, så de dør. Hos mænd med højrisikosygdom indgår lymfeknuderne omkring prostata også i strålefeltet.
Hvis kræften kun sidder i prostata, kan man nøjes med strålebehandling uden supplerende hormonbehandling.
Hvis man har en mere aggressiv type prostatakræft, kombineres strålebehandlingen typisk med 6-36 måneders hormonbehandling (kaldes også medicinsk kastration).
Efter strålebehandlingen falder PSA-værdien i blodet, men den vil ofte stadig kunne måles, da en del af de normale prostataceller overlever bestrålingen. Hvis du får supplerende hormonbehandling, vil den også kunne bringe PSA-niveauet ned. Det er først når hormonbehandlingen ophører, at lægen kan se, hvilken virkning strålebehandlingen har haft.
Sådan foregår behandlingerne
Her kan du læse om de tre forskellige slags strålebehandling af prostatakræft:
Udvendig strålebehandling
Udvendig strålebehandling kan bruges til behandling af kræft, der er begrænset til prostata, eller som lige har gennembrudt kapslen eller spredt sig til få, nærtliggende lymfeknuder.
Strålerne kommer fra et stråleapparat og passerer gennem huden og ind i prostata. For at kunne ramme præcist, kan lægen med røntgen sigte efter tre små guldbelagte stålkorn, som du forinden har fået lagt ind i prostata via endetarmen.
Med moderne stråleteknik er det muligt at give en meget præcis bestråling af prostata, så det normale væv skånes mest muligt, og behandlingen dermed giver færre bivirkninger.
Udvendig strålebehandling foregår ambulant på alle hverdage i syv til otte uger, og du får typisk mellem 20 og 39 behandlinger. Den enkelte strålebehandling tager blot nogle få minutter.
Indvendig strålebehandling (brachyterapi)
Indvendig strålebehandling (brachyterapi) er en mulighed ved mindre aggresiv prostatakræft.
Den indvendige strålebehandling foregår ved hjælp af små radioaktive kilder, som lægen lægger op i prostata gennem mellemkødet. Behandlingen foregår altid under fuld bedøvelse.
Lavdosis brachyterapi
Lavdosis indvendig strålebehandling er velegnet som behandling, hvis kræften ikke er brudt igennem prostatas kapsel. Desuden skal du have en PSA-værdi under 20 og ikke have større problemer med vandladningen.
Ved lavdosis indvendig strålebehandling lægger lægen typisk 30 små radioaktive korn op i prostata, hvor de bliver liggende og langsomt mister deres radioaktivitet. Sammen med behandlingen får du medicin (tabletter) for at lette vandladningen, da behandlingen kan medføre problemer med at lade vandet.
Du er ikke radioaktiv efter strålebehandlingen, og kan sagtens omgås andre mennesker samt fortsætte med arbejde og fritidsinteresser, som du plejer. Hvis du har sex, skal du dog bruge kondom den første uge efter behandlingen.
Kombination af højdosis brachyterapi og udvendig strålebehandling
Ved en tredje metode kombineres højdosis indvendig strålebehandling med udvendig strålebehandling. Brachyterapien består i, at du får lagt små rør (katetre) op i prostata, som derefter kortvarigt lades med højdosis radioaktivitet. Herefter får du fjernet det radioaktive stof og de små rør igen.
Denne behandling kombineres typisk med tre års hormonbehandling (medicinsk kastration).
Bivirkninger ved strålebehandling
Bivirkningerne ved strålebehandling afhænger af, hvor mange stråler du får, og hvor stort et område af kroppen, der bliver bestrålet.
Ved udvendig strålebehandling kan du få diarré og symptomer som ved blærebetændelse under og umiddelbart efter strålebehandlingen. Bivirkningerne aftager i ugerne efter, at behandlingen er slut.
På langt sigt får mindre end 10 pct. betydelige senfølger. Nogle får kronisk diarré eller lejlighedsvis blod eller slim i afføringen. Hyppig trang til vandladning eller problemer med at holde på vandet kan også være varige bivirkninger. Nogle mænd vil også få problemer med rejsningen, men det kan i mange tilfælde behandles.
Indre strålebehandling (brachyterapi) kan give besvær med vandladningen. Omfanget afhænger af, hvor stort besvær man har haft inden behandlingen. Besværet forsvinder typisk i løbet af de første seks måneder. Som ved udvendig strålebehandling kan nogle få diarré og blod eller slim i afføringen samt rejsningsproblemer.
Hvis strålebehandlingen kombineres med hormonbehandling, vil du få symptomer på overgangsalder i de tre år, du bliver behandlet.
Læs mere om bivirkninger og senfølger ved behandlingen og få gode råd til, hvad du kan gøre ved dem: