Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Du bør få målt sit PSA-tal, hvis der er mistanke om prostatakræft – enten fordi du er arveligt disponeret, eller fordi du har bestemte symptomer. Her på siden kan du læse, hvad du skal være opmærksom på i forhold til begge dele.
Forskerne skønner, at det er mindre end 10 pct. af alle tilfælde af prostatakræft, der er arveligt betinget. Arvelig prostatakræft opstår typisk allerede inden 55-årsalderen.
Der er sammenhæng mellem antallet af familiemedlemmer med prostatakræft og risikoen for selv at få sygdommen. Risikoen for at udvikle kræft i prostata er fordoblet, hvis ens far eller bror har haft prostatakræft. Risikoen øges, hvis sygdommen blev påvist i en ung alder, og/eller hvis der er flere slægtninge med sygdommen.
Hvis du har mere end én nær slægtning med prostatakræft anbefales det, at du får kontrolleret dit PSA-tal og får foretaget fingerundersøgelse af prostata fra 50-årsalderen.
Hvis dine nære slægtninge fik konstateret prostatakræft, før de blev 50 år, anbefales det, at du starter undersøgelserne før. Det vil sige senest 5 år før den alder, hvor dine slægtninge fik prostatakræft, eller 10 år før den alder, hvor de fik konstateret metastaser fra prostatakræft.
Kontrollerne fortsætter, indtil man bliver for gammel og svagelig til, at behandling med helbredende sigte giver mening.
Hvis det viser sig, at PSA-tallet er forhøjet, vil man typisk blive henvist til en MR-scanning af prostata. Viser scanningen et eller flere mistænkelige områder, vil lægen tage nogle vævsprøver fra prostata. Man ved dog ikke, om den tidlige opsporing og dermed behandling ændrer sygdomsforløbet.
Læs mere om arvelighed ved prostatakræft under årsager til prostatakræft:
Det er en god idé at få målt dit PSA-tal en gang om året, hvis:
En anden grund til at få målt sit PSA-tal er, hvis man har symptomer, der giver mistanke om prostatakræft.
Der er sjældent symptomer på prostatakræft i et tidligt stadie, og hvis der er, kan de være meget svage:
Ældre mænd har ofte vandladningsproblemer, men det skyldes som regel blot en godartet forstørrelse af prostata. Tal med din læge – ikke alle behøver automatisk at få foretaget en PSA-test.
Du bør undersøges nærmere af en speciallæge (urolog), hvis:
Der er ikke grund til at få målt PSA-tal i blodet, hvis du ikke er arveligt disponeret, og hvis du ikke har symptomer.
Ønsker du alligevel en måling af PSA, bør det kun ske efter en grundig diskussion med lægen om de etiske overvejelser: Hvorfor ønsker du denne viden? Hvad kan resultatet af blodprøven indebære?
Sidst ændret:09.02.2022
Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og afdelingslæge, ph.d. Per Kongsted
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17