Livet efter spytkirtelkræft

Senfølger efter operation for kræft i ørespytkirtlen

En operation for en lille spytkirtelknude giver som regel ingen væsentlige gener.

Efter en større operation i ørespytkirtlen (glandula parotis) kan du opleve forbigående, eller i sjældne tilfælde varige komplikationer i form af:

• Lammelse af den ene ansigtshalvdel
• Nedsat følesans af øret
• Svedtendens i operationsområdet ved indtagelse af føde
• Mundtørhed
• Lymfødem af halsen
• Eventuelt kosmetiske gener

Senfølger efter operation for kræft i kæbespytkirtlen

Når spytkirtlen under kæben er blevet fjernet, kan nerven til mundvigen være påvirket eller skadet. Det medfører en hængende mundvig og føleforstyrrelser. Den hængende mundvig er som regel kortvarig, men kan meget sjældent være varig, hvis nerven er blevet skåret over.

Nerverne, som forsyner tungens muskler og smagssans, kan også reagere på tryk og i en periode ophøre med at fungere. I meget sjældne tilfælde bliver en nerve skåret over under operationen. Hvis det sker, kan du få blivende gener. Man kan f.eks. få svært ved at smage eller besvær med at styre tungen.

Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operationen, kan du have gavn af en henvisning til en logopæd. En logopæd hjælper dig med at genoptræne din tale. Ved meget store indgreb, der involverer mundbund eller muskulaturen, kan evnen til at tygge og synke i sjældne tilfælde være forandret.

Gode råd ved smagsforandringer

Senfølger efter strålebehandling

Hvis du har fået strålebehandling ved spytkirtelkræft, kan du eventuelt opleve en eller flere af følgende senfølger:

• mundtørhed
• synke- og spisebesvær
• ændret smagssans
• påvirket tale
• stramninger i kæbeleddene

Akutte bivirkninger og senfølger efter strålebehandling

Stramning i kæbeleddene

Da underkæben og ofte også kæbeleddene befinder sig i det bestrålede område, kan der af og til opstå stramninger i kæbeleddene. Dette medfører, at du ikke kan gabe så højt.

I sjældne tilfælde kan det bestrålede område af kæbeknoglen også blive skrøbeligt, så der lettere opstår brud. Dette gælder især, hvis kræftknuden har siddet tæt på kæben, eller hvis det har været nødvendigt at fjerne tænder i det bestrålede område.

Osteoradionekrose: Årsag og behandling

Hvis knoglevævet i kæben bliver bestrålet, kan der komme forandringer i de små blodkar, hvorved blodforsyningen nedsættes. Uden blodforsyning kan kæbebenet 'visne', hvilket kan føre til tab af områder af kæben.

Osteoradionekrose kræver derfor behandling. I lette tilfælde med en oprensning af området eller trykkammerbehandling, og ellers operation med knogletransplantation. Ved behov kan plastikkirurger og øre-næse-halskirurger inddrages.

Trykkammerbehandling (Hyper Bar Oxygenbehandling) med ilt stimulerer blodcirkulationen i kæben. Herved kan skaden i nogle tilfælde begrænses til et mindre tab af knoglevæv.

Et trykkammer er en slags dykkerklokke, hvor flere personer kan indånde 100 pct. ren ilt gennem store plastikhætter. I trykkammeret er der et overtryk på 1,5 atmosfære, hvilket svarer til at dykke 15 meter under havets overflade. Under behandlingen kan man både snakke, læse eller høre radio.

Hvis kæben er meget medtaget, må den genopbygges ved en større eller mindre operation. Dele af kæben kan genopbygges ved hjælp af et knogletransplantat taget fra et andet sted på kroppen. Det er også muligt at reparere kæbeknoglen ved at få sat små metalskinner ind under operation.

Hjælp fra ergoterapeut

I nogle tilfælde kan en ergoterapeut ved hjælp af øvelser og taletræning afhjælpe problemer med at synke, spise og tale.

Center for Kræft og Sundhed: Mundøvelser

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Reaktioner og tanker

Kræft og parforhold

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. 

Træning, genoptræning

Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan det være en god ide at gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Genoptræning

Undgå vægttab, så din krop holder sig stærk

Mange mister appetitten og taber sig under et kræftforløb. Men for at kunne komme sig, er det er vigtigt, at du forsøger at holde vægten, så du bevarer så meget af din muskelmasse som muligt. Sørg derfor for at spise, så du får nok kalorier og proteiner og prøv at undgå at tabe dig. Det holder dit immunforsvar stærkt.

Den mad, der er sund for dig som kræftpatient, er den samme, som er sund for alle andre. 

Få opskrifter og viden om kost 

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten. Læs mere:

Seksualitet

Arbejde under og efter kræftforløbet

Nogle kræftpatienter kan fortsætte deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Nogle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom - måske på nedsat tid til at begynde med - mens andre må gå på pension. 

Giv dig selv tid til at komme tilbage på en god måde, og sørg for at inddrage din arbejdsgiver og måske også din kommunale sagsbehandler. 

Få råd og vejledning om at vende tilbage til arbejdet igen her: 

Arbejde og kræft

Mentale teknikker

Mentale teknikker som mindfulness, visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling. Mange kræftpatienter oplever tankemylder, og her kan især mindfulness være en god hjælp.

Læs mere og få gode råd til at komme i gang med mentale teknikker: 

Få styr på tankerne

Legat til patienter med kræft i hoved og hals

Patienter, som er uhelbredeligt syge eller lider af svære senfølger af kræftsygdommen, kan søge Vera og Albert Hills Mindefond. Find ansøgningsskemaet på Dahancas hjemmeside:

Ansøgningsskema til mindefond