01-08-2017

Brystkræftbehandlingen tilpasses mere den enkelte kvinde

I dag skræddersys behandlingen af brystkræft, så den passer bedre til den enkelte kvinde. Målet er, at man allerede i forbindelse med diagnosen kan tilbyde et mere individuelt forløb – også efter behandlingen.
Brystkræftbehandlingen tilpasses mere den enkelte kvinde
Niels Kroman er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Tidligere fik stort set alle brystkræftpatienter fjernet det berørte bryst. I dag bevarer tre ud af fire brystkræftpatienter brystet, uden at risikoen for tilbagefald er blevet større. Risikoen for tilbagefald var rent faktisk større dengang, man mere konsekvent fjernede det syge bryst.

Der er sket rigtig meget med behandlingen af de ca. 4.600 kvinder, der hvert år får diagnosticeret brystkræft. Udover at en brystbevarende operation har høj prioritet, så fjerner kræftkirurger i dag langt færre lymfeknuder, end de gjorde tidligere. 65 pct. får kun fjernet de forreste lymfeknuder, populært kaldet skildvagtslymferne.  Og jo færre lymfeknuder, der skæres væk, jo færre gener. Den nye, mere målrettede kirurgi kan derved spare kvinderne for mange og store gener med hævelse af armen, også kaldet lymfødem.

- Vi laver ganske enkelt en meget mindre operation, uden vi giver køb på sikkerheden, siger Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse, når han skal opsummere udviklingen inden for behandlingen af brystkræft. Niels Kroman er tidligere professor ved Brystkirurgisk Klinik på Rigshospitalet.

Skræddersyet behandling

I dag bliver behandlingen i højere grad end tidligere også tilpasset den enkelte patient.

- Det allersidste skud på stammen er, at vi bytter om på rækkefølgen af kemoterapi og kirurgi, fortæller Niels Kroman.

Hvis lægerne på diagnosetidspunktet kan se, at de vil anbefale kemoterapi, så kan kvinden få tilbudt kemoterapi, før knuden i brystet bliver fjernet. Hvis knuden reagerer på behandling med kemoterapi, kan kvinden måske bevare brystet og eventuelt slippe med en mindre operation i armhulen.

For et år siden blev der indført nationale retningslinjer for denne fremgangsmåde, og i dag bytter lægerne rundt på rækkefølgen af behandlingen for ca. 10 pct. af alle forløb.

- Samtidig er det i dag muligt, ved hjælp af genetiske analyser, at se, hvem der ikke vil få gavn af kemoterapi, og det er igen en stor fordel. Det er ikke alle, der får tilbudt en analyse af deres gener, men det sker for eksempel på Rigshospitalet. På den måde kan man undgå at bruge kemoterapi, hvis man ved, at det ikke hjælper alligevel, siger Niels Kroman.

Endnu en landvinding er, at lægerne i dag kan integrere plastikkirurgien i den første operation. Med andre ord: Knuden fjernes, og en protese lægges ind - i et hug.

Overlevernes livskvalitet

Men den største milepæl er uden tvivl, at flere kvinder overlever brystkræft, og at de lever længere efter diagnosen. 76 pct. er stadig i live 10 år efter diagnosen. Det er 36 pct. flere, sammenlignet med 1960’erne. Og det på trods af, at der kommer ca. 270 flere tilfælde af brystkræft hvert år. De mange flere overlevere skyldes, at kirurgien er blevet suppleret med medicin og strålebehandling, og at behandlingen i det hele taget er blevet meget bedre.

- Halvdelen af de tilbagefald, der ville være kommet, hvis man kun brugte kirurgi, forhindrer man nu ved at give stråler og medicinsk behandling, siger Niels Kroman. Den mammografiscreening, alle kvinder i alderen 50 til 69 år tilbydes, er også med til at sikre en mere skånsom behandling, fordi sygdommen ofte bliver opdaget på et tidligt stadie. Og chancen for at overleve bliver dermed også bedre.

- Flere end 62.000 danske kvinder er kræftoverlevere og lever med en brystkræftdiagnose i dag. Det svarer til, at cirka halvdelen af indbyggerne i Esbjerg har haft brystkræft. Og det giver nogle helt andre udfordringer for et godt forløb med kræft. Mange har behov for opfølgning, rehabilitering eller genoptræning, og det ved vi alt for lidt om, siger Niels Kroman.

Brug for mere viden om senfølger

En brystkræftdiagnose har konsekvenser for sjæl og legeme, og den enkelte kan være meget påvirket af kræftbehandlingen. Også selv om alt gik efter planen.

Halvdelen af overleverne har senfølger af psykisk eller fysisk karakter. Brystkræftpatienter har for eksempel dobbelt så stor risiko for at få en depression eller lide af angst. Andre lider mere af smerter, fordi de ganske enkelt påvirkes mere af indgreb og medicinsk behandling. Hvor de fysiske gener langsomt bliver mindre, fordi kirurgien bliver mere præcis og medicinen bedre, så har man endnu ikke et fuldt overblik over de psykiske efterveer af en brystkræft diagnose og behandlingen.

- Der er stadig brug for, at vi samler penge ind til fordel for brystkræft. For det første er vi ikke i mål, så længe vi ikke kan helbrede alle patienter, og 1.150 kvinder dør af sygdommen hvert år, siger Niels Kroman.

For det andet er der behov for mere viden om senfølger og mere målrettet hjælp til overleverne, så deres liv efter sygdommen bliver tåleligt. Livet skal være værd at leve, selv om man har haft brystkræft.

- Vi har fået en erkendelse af, at rehabilitering starter på diagnosetidspunktet, men der er helt klart nogle behov, som er endnu ikke er dækket. Vi skal kunne se kvinden i øjnene, når hun får diagnosen, og analysere allerede på det tidspunkt, hvad hun har brug for – også efter behandlingen, siger Niels Kroman.

Niels Kroman

Niels Kroman er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor ved Københavns Universitet og Rigshospitalet. Han har tidligere været overlæge ved Brystkirurgisk Klinik på Rigshospitalet, hvor han har været ansat siden 2000. I 2012 blev han professor i kirurgisk behandling af brystkræft. Niels Kroman har i Kræftens Bekæmpelse det overordnede ansvar for at tegne organisationens lægefaglige linje både indadtil og udadtil. Han indgår i direktionen i Kræftens Bekæmpelse.

De største milepæle i de seneste år

  • Screening: Fra 2010 blev alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbudt screening for brystkræft hvert andet år
  • Medicin først: Nogle brystkræftpatienter har glæde af medicinsk behandling før en operation. Dermed kan nogle undgå kirurgiske indgreb, mens andre måske kan nøjes med mindre omfattende indgreb
  • Genetisk analyse: Nogle hospitaler tilbyder nu genetisk analyse, så man kan finde ud af, om kemoterapi nytter noget i det enkelte tilfælde.
Af Af Lene Rimestad Sidst ændret 01.08.2017
Fordi ingen bryster skal have kræft Støt nu