Corona-samvær: Vivi afleverer håndskrevet brev til mor på plejehjem og vinker gennem vinduet
Det tager noget tid at skrive det brev, som 55-årige Vivi Hansen er i gang med. Dels overvejer hun hvert et ord nøje, og dels er Vivi – som de fleste af os – ikke længere vant til at skrive i hånden, så det giver det ind imellem lidt skrivekrampe, hvorfor hun tager sig god tid.
Brevet er til Vivis 85-årige mor, Lizzie Hansen, der bor på plejehjem. Som verden ser ud lige nu, må Vivi og hendes søster i øjeblikket ikke besøge deres mor på plejehjemmet. Og de kan heller ikke ringe, da Vivis mor efter en blodprop i hjernen har mistet evne til at tale. Derfor sidder Vivi nu og skriver et brev.
- Det gør ondt at vide, at hun sidder alene og måske ikke har en forståelse for, hvad der sker, og hvorfor vi ikke kommer på besøg. Derfor fandt jeg på, at skrive et brev, fortæller Vivi:
- Jeg fortæller om de ting, vi laver. Hvad dagene går med, mine ture i skoven og hvad jeg ser. Jeg beskriver anemonerne, fuglene og de planter, der er begyndt at spire frem, og jeg refererer til oplevelser, vi har haft sammen, så det forhåbentlig kan sætte gang i hendes egne minder. Min mor har altid været rigtig god til at glædes over de små ting i livet, og det er dem, jeg beskriver.
- Men jeg vægter også min ord og passer på ikke at skrive noget, der kan give anledning til spørgsmål hos hende. For når vi ikke ses, kan jeg ikke give svar og hun må ikke sidde tilbage med tanker og bekymringer. Men jeg prøver stadig at være ærlig om det, der sker i verden lige nu.
Afleverer brevet og vinker gennem vinduet
Når Vivi har skrevet brevet, kører hun fra sit hjem i Farum til plejehjemmet i Fredensborg. Her afleverer hun brevet til personalet sammen med en buket blomster. Når moderen har fået brevet og blomsterne, vinker de til hinanden gennem vinduet, og Vivi kan se på sin mor, at hun er rigtig glad for besøget. Det har hun gjort to gange indtil nu og er ved at skrive på det tredje brev.
- Sidste gang stod hun nærmest og trykkede næsen mod ruden, og jeg kunne se glæden i hendes øjne. Så selvom det er trist, at vi ikke må ses, og jeg ikke kan give hende et kram i disse tider, så er det stadig dejligt at holde kontakten på denne måde, siger Vivi.
Brystkræft med spredning
Vivi er langt fra den eneste, der benytter sig af alternative metoder, for at holde kontakten med venner og familie i en tid, hvor vi så vidt muligt skal holde afstand fra hinanden. For et par uger siden fortalte vi om Anne og Franz, der holdt digitalt bryllup for alle deres 100 gæster, og mange fortæller om, hvordan de bruger via skype eller Facetime så eksempelvis bedsteforældre kan se deres børnebørn.
Læs artikel om Anne og Franz:
Midt i coronakrisen: Kræftramte Anne og Franz holdt digitalt bryllup
Min mand har altid grinet lidt af mig, fordi jeg er utrolig god til at glæde mig over selv ganske små ting. Det hjælper mig nu i denne tid. Jeg har for eksempel lige sendt ham ud for at købe noget virkelig god chokolade – for jeg vil have det bedste, jeg vil bruge mine sanser mest muligt.
Vivi Hansen, brystkræft
For coronakrisen berører os alle – og den har også berørt Vivi dybt. For hun tilhører faktisk også selv en risikogruppe.
I december 2018 fandt hun en knude i armhulen, og det viste sig at være brystkræft, der havde spredt sig til lymferne, leveren og knoglerne.
- De første par måneder var jeg ikkeeksisterende. Jeg var mig, men jeg var alligevel ikke mig. Det var så svært at kapere.
Vivi og hendes mand har to børn, en datter på 25 år og en søn på 28 år, og fra starten valgte de at være hudløst ærlige om situationen:
- Jeg sagde helt åbent til dem: ’Jeg kommer til at dø af det her. Vi ved ikke hvornår, men jeg vil kæmpe alt det bedste, jeg har lært.’: I de første par måneder skiftevis græd vi og talte for til sidst igen at kunne leve livet , fortæller Vivi.
Vivi har været i kemobehandling i 13 måneder, men i februar valgte hendes læge, at sætte kemoen på pause, så Vivis immunforsvar kan blive bygget op igen og dermed være bedre rustet, hvis hun skulle blive smittet med coronavirus.
- Det har jeg det ikke særlig godt med. Men samtidig kan jeg også mærke, at jeg ikke har ret meget energi, og det er frustrerende. Det er også gået op for mig, at jeg er en af ’sårbare’, der skal passes særligt på – og det kan jeg næsten ikke holde ud! Til tider er jeg faktisk mere bange for corona end for kræft, for hvis jeg bliver syg af corona, er der en risiko for, at min krop bliver så presset, at den ikke klarer det. Så coronaen har faktisk påvirket mig meget – mere end hvad jeg egentlig har lyst til.
’Vi skal bruge vores sanser i denne svære tid’
Vivi gør derfor alt, hvad hun kan for at holde tankerne om corona ud i en armslængde, og i stedet fokusere på alt det gode i livet. Og det har hun ligesom sin mor en rigtig god evne til.
- Vi skal bruge vores sanser så meget som overhovedet muligt i denne tid, og vi skal glæde os over det, vi trods alt har og kan. Som en tur i skoven, hvor vi kan høre fuglene synge og se foråret pible frem. Lytte til god musik, spise god chokolade - eller skrive et håndskrevet brev, som jeg gør til min mor. Det giver nærvær i en tid, hvor vi desværre ikke kan være tæt sammen.
- Selvom ingen af os ved, hvor lang den her periode varer, så skal coronaen skal ikke få lov til at tage den tid jeg har fra mig – det er helt sikkert.
Læs mere om kræft og corona: