08-03-2022

'Jeg var nok mere bange, end jeg troede'

Da Didde får konstateret brystkræft, er al fokus på hende. Ingen ser hendes 14-årige Agnete, og Didde må selv kæmpe for hjælp til sin datter. Hun savner et professionelt system, der støtter børn med syge forældre, når sorg og bekymring melder sig.
teenagepige med langt lyst hår ved siden af sin mor med kort hår
Didde ville ønske, at nogen havde talt med hendes datter Agnete, da Didde fik kræft. Foto: Anita Graversen

Da Didde Lund den 3. februar 2021 får besked om, at hun har brystkræft, ligger der med det samme tre tider til scanninger og undersøgelser dagen efter og en henvisning til en psykolog. Lynhurtigt er en behandlingsplan med kemoterapi og operation klar. Et kæmpe maskineri går i gang.

- Det hele kørte bare. Jeg følte mig så godt taget hånd om, selv om det jo var forfærdeligt at få at vide, at jeg havde kræft, husker Didde.

Men for Diddes datter Agnete, der på det tidspunkt er 14 år, er der ikke nogen maskine, der går i gang.

- Alle mine tungeste tanker og tårer har været i forhold til Agnete. Min far og min faster døde af kræft. To elever fra skolen mistede deres mor til kræft lige i den tid. Så jeg havde alle de dårlige fortællinger med mig. Jeg tænkte meget over, om jeg skulle dø fra Agnete, men også over, om hun skulle se mig sygne hen.

Læs hele historien om Diddes jagt efter hjælp til Agnete:

'Jeg var nok mere bange, end jeg troede'

pige med yorkshire terrier
Først da Didde var rask, fandt Agnete ud af, hvor bange hun havde været for at miste sin mor. Foto: Anita Graversen
Af Louise Wohllebe Sidst ændret 08.03.2022