Ny konklusion: Natarbejde øger sandsynligvis risikoen for tre store kræftformer
- Tidligere har man især haft fokus på, at kvinder der arbejdede om natten kunne få brystkræft, men den nyeste forskning peger på, at mænd også kan få kræft af natarbejde. Det er en udfordring, man skal tage alvorligt, fortæller Johnni Hansen, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, der har bidraget med en række af de undersøgelser, der indgår i vurderingen.
27 eksperter fra 16 lande, der var udpeget af det Internationale agentur for kræftforskning (IARC) under Verdenssundhedsorganisationen WHO, der har vurderet kræftrisikoen ved at arbejde om natten.
Konklusionen er netop blevet offentliggjort i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift ’Lancet Oncology’. Her slår forskerne fast, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for brystkræft, prostatakræft samt tyk- og endetarmskræft – kræftformer der tilsammen rammer mere end 14.000 danskere hvert år.
- I Danmark har mellem 10-15 pct. af arbejdsstyrken natarbejde, og natarbejde er dermed den absolut mest udbredte påvirkning i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til kræft. Risikoen afhænger af en række forskellige faktorer. Især antallet af nattevagter i træk, og i nogen grad af det antal år man har arbejdet om natten, siger Johnni Hansen. I ekstreme tilfælde med mange ugentlige nattevagter i mange år kan risikoen for kræft være fordoblet.
Læs mere om Arbejdsmiljø og kræft
Natarbejde forstyrrer døgnrytmen og kroppens genopbygning
Alle levende organismer - herunder mennesker - har en naturlig 24 timers døgnrytme, der har stor betydning for alt liv. Døgnrytmen styres centralt af en lille kerne af nerveceller i hjernen. Disse celler har forbindelse til synsnerven og øjets nethinde, der sender besked til hjernen om, hvor meget lys, der er i vores omgivelser, og altså om det er nat eller dag.
- Det er ikke muligt i nogle erhverv helt at undgå natarbejde, og dermed lys om natten, men meget tyder på, at natarbejde er mindre farligt, hvis man kun har få nattevagter i træk og i en begrænset årrække.
Johnni Hansen, seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse
Døgnrytme hormonet melatonin, der primært dannes i hjernen og normalt kun mellem solnedgang og solopgang, giver så besked via blodet til hver eneste celle og organ, således at disse forbliver synkroniserede med hinanden og med omgivelserne.
Når natarbejde kædes sammen med kræft, skyldes det, at kroppen normalt bruger natten til blandt andet at genopbygge immunforsvar, reparere fejl i vores celler og rydde ud i en række affaldsstoffer. Når man udsættes for lys om natten bliver den normale døgnrytme forstyrret og dermed også de nødvendige biologiske processer.
- Det er ikke muligt i nogle erhverv helt at undgå natarbejde, og dermed lys om natten, men meget tyder på, at natarbejde er mindre farligt, hvis man kun har få nattevagter i træk og i en begrænset årrække. Så en god ide er, at have så få nattevagter ad gangen som muligt, da dette synes mindst belastende for den naturlige døgnrytme.
Brystkræftpatienter, der har haft langvarig natarbejde kan søge om erstatning gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvorvidt dette også kommer til at gælde for de andre kræftformer, er endnu uvist.
Hvad er IARC?
Det Internationale agentur for kræft er en mellem-statslig organ under Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Hovedformålet er at koordinere og iværksætte internationalt samarbejde omkring afdækning af årsager til kræft.
IARC har siden 1972 vurderet over 1000 forskellige påvirkninger, eksempelvis tobak, alkohol og asbest. For hver påvirkning udpeger IARC en international gruppe af forskere, der er eksperter i det specifikke emne. Arbejdet tager næsten et år og afsluttes med et otte dages intensivt møde i Lyon, Frankrig, hvor eksperter med forskellige specialer skal forsøge at nå til enighed om en konklusion, der alene er videnskabelig funderet.
IARC vurderede første gang sammenhængen mellem natarbejde og kræft i 2007. Dengang pegede dokumentationen på en sandsynlig øget risiko for brystkræft. Siden er kravene til dokumentation blevet skærpet, og antallet af videnskabelige undersøgelser er mangedoblet, derfor har forskerne endnu en gang taget stilling til dokumentationen.
IARCs fire kategorier
IARC inddeler påvirkninger i fire kategorier baseret på kvaliteten af den samlede videnskabelige dokumentation fra undersøgelser af mennesker, dyr og celler:
- Gruppe 1: Kræftfremkaldende for mennesker
- Gruppe 2A: Sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker. Det betyder, at der er væsentlig dokumentation for en sammenhæng mellem påvirkning og risiko for kræft, men der er stadig en rest af videnskabelig tvivl.
- Gruppe 2B: Muligvis kræftfremkaldende for mennesker
- Gruppe 3: Utilstrækkelig dokumentation til at afgøre kræftfremkalde virkning