14-09-2018

Nyt håb for behandling af fremskreden brystkræft

Ny forskning giver håb til brystkræftpatienter med fremskreden brystkræft. Behandlinger med immunterapi har tidligere vist sig ikke at virke så godt på netop brystkræftceller, men et forsøg skal nu vise om løsningen findes i et nyt stof.

Immunforsvaret er kroppens forsvar mod infektioner og andre angreb fra celler og mikroorganismer. Her spiller immunforsvarets ’soldater’ - T-cellerne - en vigtig rolle.
T-cellerne kan i nogle tilfælde også hjælpe os ved at bekæmpe kræftceller, men desværre ikke altid. Nogle gange aktiverer kræftcellerne en række beskyttelsesmekanismer, der kan sætte T-cellerne ud af spil. Blandt andet kan kræftcellerne gøre det svært for T-cellerne at genkende kræftcellerne og derved gøre det umuligt for immunforsvaret at bekæmpe kræften.

Nyt håb for behandling af fremskreden brystkræft

Gennem de senere år er der udviklet nye former for immunterapibehandlinger. Som det ligger i navnet, kan disse behandlinger hjælpe immunforsvaret i kampen mod kræftcellerne og derved behandle sygdommen målrettet og mere effektivt. Immunterapi har den ekstra fordel, at det kan betyde færre og mildere bivirkninger end ved fx kemoterapi og strålebehandling. 

De nuværende immunterapier, der har vist sig at kunne behandle flere andre kræftformer effektivt, som fx modermærkekræft og lungekræft, virker desværre ikke lige så godt på brystkræftceller. Det vil et nyt forskningsprojekt lave om på. Håbet er at finde en effektiv hjælp til de kvinder med fremskreden brystkræft, hvor sygdommen har spredt sig til andre organer.

Nyt stof kan revolutionere behandlingen af brystkræft

Projektet udføres af et forskerteam på Syddansk Universitet, ledet af lektor i molekylær kræftforskning, Morten Gjerstorff. Forskerne har i mange år arbejdet med de mekanismer, der styrer T-cellernes evne til at bekæmpe kræftcellerne. I forskningsprojektet om fremskreden brystkræft vil de undersøge virkningen af det nye stof SGI-110. 

Under en kræftsygdom sker der nogle forandringer i de proteiner, der findes i cellerne. Når T-cellerne opdager disse ændringer, kan de gå til modangreb på kræftcellerne, som det fx sker ved modermærkekræft. Men ved brystkræft sker der færre af de forandringer i proteinerne, som T-cellerne kan genkende, og de har derfor sværere ved at bekæmpe kræftcellerne.

Lektor i molekylær kræftforskning, Morten Gjerstorff

Da T-cellerne har afgørende betydning for effekten af immunbehandling af kræft, er det nødvendigt at finde en måde, hvorpå man kan forbedre deres evne til at genkende kræftcellerne.  Forsøg med SGI-100 har vist, at det nye stof kan hæmme en bestemt type enzymer i kræftcellerne og derved gøre kræftcellerne lettere at finde for T-cellerne. 

- Med den immunterapi, som vi tester, vil vi først bruge SGI-110 til at svække kræftcellerne og gøre dem genkendelige for immunforsvarets T-celler, siger Morten Gjerstorff. Derefter trækker vi T-celler ud af mennesker og giver dem et kunstigt gen, som gør dem i stand til at finde kræftcellerne og bekæmpe dem, når vi sender dem ind i kroppen igen, fortæller Morten Gjerstorff.

Resultatet er klar om 3-4 år

I første omgang testes behandlingen på mus. Når resultaterne fra museforsøgene er klar, og forskerne kan beskrive de mulige effekter og bivirkninger af behandlingen, fortsætter forsøget til næste fase, hvor behandlingen testes hos et antal kvinder med fremskreden brystkræft. 

Perspektivet af projektet kan vise sig at blive endnu større. Morten Gjerstorff og forskerne vil samtidig med forsøgene inden for brystkræft undersøge, om SGI-110 kan forbedre virkningen af andre former for immunbehandling. 

- Vi regner med, at vi er færdige med projektet om 3-4 år – inklusive de kliniske tests med kvindelige patienter, siger Morten Gjerstorff. Og vi håber naturligvis, at vi på den måde kan være med til at gøre en stor forskel for brystkræftpatienter fremover - uanset om det viser sig, at SGI-110 i sig selv kan være en effektiv behandling eller om det kun kan bruges til at forbedre resultatet af andre behandlinger. 

 Morten Gjerstorffs projekt er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Af Thomas Vibroe Sidst ændret 14.09.2018
Fordi ingen bryster skal have kræft Støt nu