Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af spredning ved tyktarmskræft er især operation og kemoterapi. Formålet med behandlingen kan være at fjerne metastaser eller at lindre kræftsygdommens symptomer.
Tyktarmskræft kan brede sig gennem tarmvæggen og ud i omgivelserne, eller via lymfen og blodet og til andre dele af kroppen.
Forskellige scanningsundersøgelser har til formål at undersøge sygdommens eventuelle spredning.
Det er meget almindeligt, at tyktarmskræft allerede på et tidligt tidspunkt har spredt sig til de lymfeknuder, der ligger tæt ved tarmen. Det er grunden til, at lymfeknuderne også fjernes ved operationen.
Sygdommen kan også sprede sig ud i bughulen eller til andre steder i kroppen, oftest til lever eller lunger. Det kræftvæv, der har spredt sig til andre steder, kaldes metastaser. Sygdommen kan i så fald ikke altid helbredes.
Hvis der ikke er tegn på sygdom andre steder end i lever eller lunger, kan man eventuelt få fjernet metastaserne ved en operation. Nogle gange får man også kemoterapi før operationen.
I de senere år er udsigten til at blive rask efter operation af metastaser i lever eller lunger blevet betydeligt forbedret.
Spredning til bughulen fjernet ved operation (kirurgisk cytoreduktion)
Hvis kræften har spredt sig til bughulen (peritoneal karcinose) kan man i nogle tilfælde blive opereret.
Ved den omfattende operation fjerner kirurgen al synligt tumorvæv i bughinden og helt eller delvist de organer, der er angrebet, og som man er i stand til at undvære (f.eks. milt, tyktarm, livmoder, galdeblære). Det kan være nødvendigt at få anlagt en kolostomi.
Målet med behandlingen er at fjerne al kræften i bughulen.
Hvad er bughulen
Bughulen er et stort hulrum bag bugvæggen med mellemgulvet som loft og bækkenbunden som gulv. Bughulen rummer mave-tarm-kanalen, leveren, galdeblæren, bugspytkirtlen, milten, blæren og de indre kønsorganer. Bag bughulen ligger nyrerne.
Bughulen er beklædt med den tynde, glatte bughinde, som er at sammenligne med en slags husholdningsfilm. Bughinden beklæder alle organer i bughulen.
Fra juni 2023 ændrede man standardbehandling af tyk- og endetarmskræft, der har spredt sig til bughulen. Nu består behandlingen kun af cytoreduktiv kirurgi - og ikke længere også HIPEC, hvor bughulen efter kirurgi bliver skyllet med kemoterapi.
HIPEC delen efter cytoreduktiv kirurgi tilbydes stadig efter lægefaglig skøn og vurdering. Det er dog kun ganske få patienter, der får det tilbudt.
Billedet viser de indre organer i bughulen hos en kvinde
Skylning med lokal kemoterapi (HIPEC)
I ganske få tilfælde vurderer lægerne, at man med fordel herefter får skyllet bughulen med opvarmet kemoterapi for at fjerne eventuelle tilbageværende kræftceller.
Det er ikke altid, at kræft der har spredt sig til bughulen giver symptomer. Men med tiden kan metastaserne påvirke tarmens funktion og give problemer for passagen gennem tarmen. I nogle tilfælde opstår der et stop i tarmen (tarmslyng), som er en akut situation, der kræver akut behandling.
I nogle tilfælde er det muligt at operere, så der kommer passagen gennem tarmen.
Mulige typer operation ved tarmstop:
Hvis operation ikke er mulig, eller man ikke ønsker det, kan tarmstoppet ofte lindres ved medicinsk behandling.
Det er individuelt, hvilken behandling der egner sig bedst. Det anbefales derfor, at du og din familie drøfter situationen med den behandlende læge, så I sammen finder den bedste løsning. Der er ofte flere muligheder.
En stent er et lille rør, der kan indsættes i tyktarmen. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer.
Kemoterapi er en mulighed, når man med sikkerhed ved, at tyktarmskræften har spredt sig til et eller flere organer. Hos de fleste er det muligt at få sygdommen til at gå i ro eller måske svinde ind for en periode.
Kemoterapi kan både lindre symptomer fra tyktarmskræften og forlænge levetiden betydeligt.
Kemoterapi alene kan ikke fjerne sygdommen helt. Det kan kun lade sig gøre, hvis alt kræftvæv kan opereres bort. Det kan nogle gange lade sig gøre, hvis der kun er enkelte metastaser i lever, lunge eller bughule.
I samarbejde med lægen skal du finde frem til den behandling, der er bedst til dig. Lægen kender til sygdommen og behandlingerne, mens du skal fortælle, hvad der er vigtigt for dig i behandlingsforløbet.
Desuden spiller det ind, om man i øvrigt er rask, dvs. om man har hjerte- eller lungeproblemer, og om nyrefunktionen er i orden.
Der kan eventuelt blive mulighed for operation efter 2-4 måneders kemoterapi i de tilfælde, hvor operation ikke er mulig på det tidspunkt diagnosen stilles.
Da behandlingen med kemoterapi kan være belastende, er det vigtigt, at du sammen med lægen løbende tager stilling til, om du får nok gavn af kemoterapien.
Lægen udfører en række undersøgelser, ofte CT-scanning og blodprøver, før man bliver sat i gang med kemoterapi ved spredning. Undersøgelserne gentages med to til tre måneders mellemrum gennem hele behandlingsforløbet for at kontrollere, at kemoterapien har den ønskede effekt.
Hvis sygdommen forværres, er det tegn på, at kræftcellerne er modstandsdygtige over for den givne form for kemoterapi. Så skal man stoppe med kemoterapien.
Til behandling af tyktarmskræft benyttes 5-Flourouracil (5-FU), capecitabin tabletter, irinotecan og oxaliplatin.
Bevacizumab, cetuximab og panitumumab er såkaldte monoklonale antistoffer, der virker ved at angribe de vækstfremmende mekanismer i kræftcellerne. De virker ikke godt alene, men kan i nogle tilfælde forstærke effekten af kemoterapi.
Disse to antistoffer virker på samme måde. Behandling med antistofferne cetuximab og panitumumab kræver, at kræftcellerne ikke har genvarianter i de såkaldte RAS gener, da genvarianter i disse gener medfører, at antistofferne ikke virker.
Undersøgelse for RAS genvarianter foretages på væv, som er blevet fjernet ved operation eller den biopsi, der blev taget, da diagnosen blev stillet.
Behandling med antistoffet bevacizumab virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar i kræfttumorer.
Man får ofte bevacizumab sammen med oxaliplatin og 5-FU eller med capecitabin.
I de fleste tilfælde får man kemoterapi i et halvt år ad gangen - eller så længe, det virker. Første omgang har størst effekt. Når forløbet gentages på et senere tidspunkt med en ny form for kemoterapi er effekten ofte mindre.
Hvis du skal have mere end to forskellige behandlinger, er det vigtigt, at effekten er større end bivirkningerne. Det vil ofte være på det tidspunkt, at lægen fokuserer på at give lindrende behandling. Det er også på dette tidspunkt, at du kan tale om mulighederne for eventuelle forsøgsbehandlinger med din læge.
En undergruppe på ca. 5% af patienter med udbredt tarmkræft har særlige forandringer i kræftcellerne, hvor immunterapi er betydeligt mere effektiv end kemoterapi, og det giver samtidig en væsentlig bedre livskvalitet. Alle patienter undersøges for de særlige forandringer.
Læs mere om medicinen, der bruges til denne behandling og de mulige bivirkninger:
Hos en undergruppe af patienter er der i kræftcellerne forandringer i et gen kaldet BRAF. Denne forandring gør, at kræftcellerne vokser hurtigt. Der er nu udviklet en enzymhæmmer, der blokerer BRAF. Behandlingen er en tablet, der skal tages dagligt. Den virker inde i kræftcellen, og man får den sammen med et af antistofferne cetuximab eller panitumumab.
Læs mere om medicinen, der bruges til denne behandling og de mulige bivirkninger:
Strålebehandling kan lindre smerter som følge af metastaser eller lokalt tilbagefald af kræft i tyktarmen. Der kan dog kun gives strålebehandling, hvis der ikke tidligere er givet stråleterapi mod det samme område.
Hvis der er tale om en enkelt, lille metastase, vil lægen vurdere muligheden for højpræcisionsbestråling (også kaldet stereotaktisk stråleterapi),.
Læs mere om behandling af kræft, der har spredt sig til leveren og lungerne: