Operation for tyktarmskræft
De fleste med tyktarmskræft bliver opereret. Under operationen fjerner lægen det stykke af tarmen, hvor kræften sidder, evt. sammen med de nærliggende lymfeknuder for at sikre, at al kræftvæv bliver fjernet.
Forberedelse til operation
Lige op til operationen vil du i nogle tilfælde blive anbefalet at tømme tarmen (udtømning) ved at bruge afføringsmidler og evt. spise flydende kost. Det afhænger af, hvor i tarmen knuden sidder.
For at mindske risikoen for blodpropper i ben og lunger får du hver dag en lille indsprøjtning med blodfortyndende medicin (lavmolekylært heparin).
Hvis du har et normalt blodkredsløb i benene, får du nogle støttestrømper, som skal bruges under og efter din indlæggelse - også for at mindske risikoen for blodpropper.
Hvordan foregår operation for tyktarmskræft?
Formålet med en operation er at fjerne alt kræftvæv. Derfor fjernes hele tarmstykket sammen med de lymfeknuder i tarmen, som kræftcellerne kan have spredt sig til.
Ved selve operationen får du antibiotika for at mindske risikoen for infektion.
Bedøvelse ved operation af tyktarmskræft
En operation for tyktarmskræft foregår i fuld bedøvelse og er eventuelt suppleret med rygmarvsbedøvelse (epiduralbedøvelse).
Operationsteknikker ved tyktarmskræft
For at fjerne et stykke tarm er det nødvendigt at lægen får adgang til bughulen. Det har i over 200 år været gjort ved at åbne maveskindet ved et stort snit.
Efterhånden er man gået mere og mere over til at operere med kikkert gennem små huller i maveskindet (laparoskopi), som er mere skånsom og giver færre smerter og mindre ar. Ca. 90 % af operationerne udføres nu laparoskopisk.
Åben operation bliver stadig udført i særlige tilfælde, f.eks. ved akut operation eller ved store kræftknuder, der ikke kan opereres med kikkert.
Operation for tyktarmskræft
Lægen fjerner kræftknuden og 10-15 cm af tarmen på hver side af knuden.
Når kræftknuden er fjernet, syr lægen de to ender af tarmen sammen.
Efter operation
Væv undersøges i mikroskop
Det fjernede stykke tarm undersøges efter operationen i mikroskop af en speciallæge i patologi (læge, der undersøger vævsprøver). Alle dele af vævet undersøges meget omhyggeligt for kræftceller, så lægen helt præcist kan vurdere, hvor udbredt kræften er. Det tager cirka en uge, før der er svar på vævsprøverne.
Derefter kan du få et endeligt svar på sygdommens stadie og dermed også en anbefaling om eventuel forebyggende kemoterapi
Er stomi nødvendig?
I langt de fleste tilfælde kan kirurgen sy de to tarmender sammen, når kræftknuden er fjernet, så der ikke bliver behov for stomi.
I særlige tilfælde kan lægen vælge at anlægge en midlertidig eller blivende stomi. Det kan være i akutte situationer, eller hvis andre særlige risici eller komplikationer gør det risikabelt eller umuligt at sy tarmen sammen.
For mange er det en ubehagelig tanke at få stomi, men langt de fleste lever heldigvis helt fint med den.
Læs mere om stomi ved tarmskræft: Stomi
Hvilke komplikationer kan opstå?
Operation for tarmkræft er en større operation, og komplikationer er ikke ualmindelige. Ca. 10-20 % af alle opererede patienter oplever større eller mindre komplikationer efter operationen. De hyppigste komplikationer efter en større tarmoperation er:
- Lungebetændelse
- Hjerteproblemer
- Sammensyning af tarmen, der ikke vil hele og bliver utæt
- Infektion i såret eller bughulen
Efter en operation for tyktarmskræft kan man i nogle måneder have ændret og vekslende afføring. Nogle oplever også forbigående problemer med at holde på afføringen. I langt de fleste tilfælde vil disse bivirkninger dog forsvinde efterhånden.
I få tilfælde kan det ske, at sammensyningen af de to tarmender bliver utæt (anastomoselækage). Det er en alvorlig komplikation, der i de fleste tilfælde kræver akut operation og ofte et kortere eller længere ophold på en intensiv afdeling. Ofte er det nødvendigt at anlægge en stomi, som dog i mange tilfælde er midlertidig.
Hvad sker der ved akut tyktarmskræft?
De fleste tilfælde af tarmkræft opdages i en fase, hvor man har tid til at undersøge og behandle sygdommen planmæssigt. Men i cirka 10 % af tilfældene opdages det ved akut opstået sygdom, typisk blødning fra tarmen, tarmslyng eller hul på tarmen. Især de to sidste situationer er livstruende og kræver akut behandling.
Tarmslyng skyldes, at der er opstået en blokering i tarmen, så afføringen ikke kan komme igennem. Dette kan i de fleste tilfælde behandles ved at føre en kikkert (koloskop) op i tarmen og udvide forsnævringen med et kort rør af metaltråd, en såkaldt stent.
I andre tilfælde kan lægen bringe situationen under kontrol ved at anlægge en midlertidig stomi ved en akut operation. Derefter kan den endelige behandling blive planlagt i en mere rolig fase.