- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Vulvacancer
- Behandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af kræft i kvindens ydre kønsorganer (vulvacancer)
Hvis man har kræft i de ydre kønsorganer (vulvacancer), vil de fleste få tilbudt operation. Det kan være nødvendigt, at man også får strålebehandling og kemoterapi. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved kræft i kvindens ydre kønsorganer:
Operation
Ved en operation for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer bliver kræftvævet i det berørte område fjernet. Samtidig bliver nogle lymfeknuder i lysken også fjernet for at undersøge for eventuelt spredning af sygdommen. Læs mere:
Strålebehandling
Nogle får tilbudt strålebehandling og samtidig kemoterapi som supplerende behandling efter operation for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Man kan også få stråler som den første behandling, f.eks. hvis sygdommen har spredt sig. Læs mere:
Kemoterapi som lindrende behandling
Hvis kræften i de ydre kønsorganer er meget fremskreden og ikke kan fjernes, vil man i nogle tilfælde få tilbudt lindrende behandling med kemoterapi. Ofte bruges stoffet cisplatin. Læs mere:
Forsøgsbehandling
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Forsøgsbehandling for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
Behandlingssteder
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for kræft i kvindens ydre kønsorganer (vulvacancer) i Danmark:
Motion har positiv effekt, når man er i behandling for kræft
Både kræftsygdommen og behandlingen kan gøre dig træt og fysisk svækket - og bivirkninger fra behandlingen kan påvirke din livskvalitet.
Forskning har vist, at motion forbedrer kræftpatienters livskvalitet og styrker kroppen. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs også:
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Få gode råd om, hvad du kan gøre ved bivirkninger og senfølger som f.eks. kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller lymfødem:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Læs alt om kræft i de ydre kvindelige kønsorganer (vulvacancer):
Sidst ændret:25.03.2019
Overlæge Ligita Frøding (gynækolog) og overlæge, Ph.d., Lars Fokdal (onkolog). Begge Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Vulvacancergruppen.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?