Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis man har kræft i de ydre kønsorganer (vulvacancer), vil de fleste få tilbudt operation. Det kan være nødvendigt, at man også får strålebehandling og kemoterapi. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt sygdommen er.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Her kan du læse et kort resumé af teksterne om de forskellige muligheder for behandling ved kræft i kvindens ydre kønsorganer:
Ved en operation for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer bliver kræftvævet i det berørte område fjernet. Samtidig bliver nogle lymfeknuder i lysken også fjernet for at undersøge for eventuelt spredning af sygdommen. Læs mere:
Nogle får tilbudt strålebehandling og samtidig kemoterapi som supplerende behandling efter operation for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Man kan også få stråler som den første behandling, f.eks. hvis sygdommen har spredt sig. Læs mere:
Hvis kræften i de ydre kønsorganer er meget fremskreden og ikke kan fjernes, vil man i nogle tilfælde få tilbudt lindrende behandling med kemoterapi. Ofte bruges stoffet cisplatin. Læs mere:
Vær åben om sygdommen og prøv at få snakket åbent om de svære følelser som sorg, angst for at dø og ensomhed. Måske du kan have glæde af at snakke med patientforeningerne til den konkrete kræftsygdom eller med Kræftens Bekæmpelse. Det gælder også dine pårørende.
Kræftpatient
Forsøgsbehandling er en undersøgelse af en ny type behandling, hvis virkning man endnu ikke kender til bunds. Forsøgsbehandling kan være en mulighed, hvis standardbehandlingen ikke virker. Læs mere om forsøgsbehandling og se, om der er relevante behandlinger for dig:
Forsøgsbehandling for kræft i de ydre kvindelige kønsorganer
Her kan du se, hvor man kan blive behandlet for kræft i kvindens ydre kønsorganer (vulvacancer) i Danmark:
Både kræftsygdommen og behandlingen kan gøre dig træt og fysisk svækket - og bivirkninger fra behandlingen kan påvirke din livskvalitet.
Forskning har vist, at motion forbedrer kræftpatienters livskvalitet og styrker kroppen. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Få gode råd om, hvad du kan gøre ved bivirkninger og senfølger som f.eks. kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller lymfødem:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Sidst ændret:25.03.2019
Overlæge Ligita Frøding (gynækolog) og overlæge, Ph.d., Lars Fokdal (onkolog). Begge Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, Vulvacancergruppen.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17