Hvad er vulvacancer?

Om kvindens ydre kønsorganer 

De ydre kønsorganer består af kønslæberne, klitoris, mellemkødet og området omkring skedeindgangen. 

Tegn på vulvacancer

Symptomerne på vulvacancer er som regel kløe, irritation og et sår der ikke vil hele i de ydre kønsorganer. Senere hen kan der opstå blødninger, knudedannelse og smerter. 

Symptomerne behøver dog ikke være kræft, da kløe og irritation lige så godt kan være symptomer på en almindelig svampeinfektion. 

Hvorfor får nogle kvinder vulvacancer?

Cirka 40 pct. af alle tilfælde af vulvacancer skyldes en HPV-infektion, som er en seksuelt overført sygdom. Hos en lille gruppe af kvinder kan HPV-infektionen blive en kronisk sygdom, hvor der muligvis kan opstå forskellige kræftformer, heriblandt vulvacancer. 

Risikoen for vulvacancer, kan være forøget, hvis man f.eks. førhen har haft livmoderhalskræft eller forstadier til livmoderhalskræft. 

Sygdommen i tal 

I Danmark har ca. 127 kvinder hvert år fået konstateret kræft i de ydre kvindelige kønsorganer i perioden 2021-2023. Ved udgangen af 2023 levede 1.387 kvinder med kræft i de ydre kvindelige kønsorganer. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Sygdommen rammer oftest kvinder omkring 65-årsalderen, men kan også ses hos kvinder ned til 20-årsalderen.

Efter HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram, forventes det, at der også vil ske et fald i antallet af nye tilfælde af vulvacancer

Behandling 

Behandlingsformen for vulvacancer er først og fremmest operation, hvor man fjerner hud og slimhinde i det område, hvor kræften sidder. 

Hvis der er tegn på spredning, vil man blive tilbudt strålebehandling med kemoterapi som yderligere behandling, for at fjerne de kræftceller, der eventuelt kan være tilbage efter operationen. 

Hvad sker der efter behandlingen?

Når behandlingen er afsluttet, går man efterfølgende til opfølgning på hospitalet. Ved et opfølgningsbesøg taler man med sin læge om eventuelle symptomer, og man bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. 

Opfølgningsbesøgene giver også en god anledning til at få talt med sin læge om sine spørgsmål, tanker og bekymringer.