Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Bugspytkirtelkræft |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg undersøger lægerne effekten af at kombinere stofferne nivolumab og ipilimumab med strålebehandling og influenzavaccine til behandling af patienter med kræft i bugspytkirtlen. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Nivolumab og ipilimumab er såkaldte antistoffer, der bruges som immunterapi og er godkendt til behandling af flere typer af kræft. Lægerne undersøger i dette forsøg netop effekten af at kombinere de to stoffer og give dem sammen med strålebehandling og influenzavaccine til patienter med kræft i bugspytkirtlen. Kombinationsbehandlingen er endnu ikke godkendt til behandling, og dette forsøg vil være første gang, at man giver kombinationen til patienter med kræft i bugspytkirtlen. Hvad er antistoffer og immunterapi? Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. Ved immunterapi lærer man immuncellerne at genkende kræftcellerne, så kroppen selv slår sygdommen ned. Det er en behandlingsform, hvor man udnytter specielle dele af immunsystemet til målrettet at bekæmpe kræftcellerne. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. På den første dag af din behandling skal du have strålebehandling og influenzavaccine. Nivolumab får du så længe, at du har gavn af behandlingen, dog maksimalt 48 uger. Kontrol, afslutning og opfølgning Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge beslutter, at det er bedst for dig at stoppe. Efter din sidste behandling skal du til tre opfølgningsbesøg, så lægerne fortsat kan holde øje med din helbredstilstand. Herefter starter en længere opfølgningsperiode, hvor du skal til opfølgning ca. hver 3. måned (enten i ambulatoriet eller telefonisk). |
Bivirkninger ved behandlingen |
Der kan være bivirkninger forbundet med at deltage i forsøget. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om generelle bivirkninger ved strålebehandling her: Almene bivirkninger ved strålebehandling Du kan læse om bivirkninger ved nivolumab og ipilimumab på minmedicin.dk: Influenzavaccine giver ofte kun milde bivirkninger. Den mest almindelige bivirkning er ømhed på indstiksstedet, mens der mindre hyppigt forekommer utilpashed, feber og muskelsmerter. Ofte forsvinder bivirkningerne inden for 1-2 dage. Alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne.
Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
EudraCT: 2021-003931-27 |
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17