Behandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL)

Kemoterapi er primær behandling

Behandlingen af akut lymfatisk leukæmi består først og fremmest af kemoterapi. Nogle får også behandling med målrettet medicin.

Behandlingen bliver tilrettelagt med afsæt i sygdommens undertype og risikoprofil, din alder, og hvordan du reagerer på behandlingen.

I starten af behandlingen vil du typisk være indlagt, mens du senere i vid udstrækning får behandlingen ambulant. Det vil sige, at du ikke er indlagt under behandlingen og kan være hjemme.

Behandling med kemoterapi i 2,5 år

Hos de fleste er målet med behandlingen at helbrede sygdommen. Behandlingen varer ofte op til to et halvt år.

I de første 6 måneder er behandlingen mest intens og kræver, at du jævnligt er indlagt på hospitalet. Senere i forløbet får du medicinen som vedligeholdelsesbehandling, hvor du også kommer ind til blodprøver og tjek i ambulatoriet. Det vil typisk være i de sidste 14 måneder af behandlingen.

Forebyggelse af sygdom i hjerne og rygmarv

For at undgå at sygdommen spreder sig til hjerne og rygmarv, får du nogle særlige former for kemoterapi, der sprøjtes ind i væsken omkring rygmarven og i blodårerne. Denne type kemoterapi kan dermed nå cellerne i hjerne og rygmarv.

Intensiv kemoterapi eller lavdosis kemoterapi

Valget af behandling afhænger af, hvad du kan tåle. Her spiller især alder og eventuelle andre sygdomme en afgørende rolle i lægens vurdering.

Behandling med intensiv kemoterapi kan i mange tilfælde minimere mængden af umodne, syge stamceller (kaldet blaster) i knoglemarven til under 5 pct., og så bliver man betragtet som helbredt (kaldet komplet remission)

Behandling med lavdosiskemoterapi kan ofte stabilisere sygdommen, og i nogle tilfælde kan man opnå komplet remission ved denne form for behandling. Behandlingen er ofte individualiseret, så den passer til din sygdoms undertype, din alder og eventuelle andre sygdomme. Det kan være kemoterapi, som du får i blodbanen, i rygmarvsvæsken eller som tabletter med kemoterapi.

Supplerende behandling i form af blodtransfusioner, antibiotika og kemotabletter kan lindre de symptomer og gener, du får af sygdommen.

Behandling hvis du er under 45 år

Hvis du er 45 år eller yngre, bliver du behandlet efter en fælles europæisk behandlingsprotokol til børn og yngre voksne med de samme behandlingsprincipper, der bruges til børn med ALL.

Denne behandling er mere intensiv end den behandling, som anvendes, hvis man er over 45 år. Yngre personer kan ofte tåle en mere intensiv behandling, end ældre personer kan. De seneste års erfaringer med behandlingen er gode med betydeligt forbedrede behandlingsresultater og en god chance for overlevelse.

Behandlingen bliver tilrettelagt på baggrund af sygdommens undertype og risikoprofil, samt hvordan du reagerer på behandlingen. Undervejs får du løbende vurderet effekten af behandlingen.

Behandlingen afhænger også af, om du har det såkaldte Philadelphia kromosom i de syge celler. Hvis det er tilfældet, vil det være muligt at få en målrettet behandling med tyrosinkinasehæmmere.

Sygdommens risikoprofil inddeles i 4 niveauer:

• standard
• intermediær – lav
• intermediær - høj
• højrisiko

Behandlingen er mere intensiv for intermediær og højrisikosygdom i forhold til standard, og har lidt flere bivirkninger. Nogle afslutter behandlingen med allogen stamcellestransplantation (eller knoglemarvstransplantation), det afhænger af sygdomens undertype samt respons på behandling.

Eventuel allogen stamcelletransplantation

Alt efter hvor effektiv behandlingen har været, og hvor stor risiko du har for tilbagefald af sygdommen, kan behandlingen med kemoterapi afsluttes med en allogen stamcelletransplantation. Læs mere om:

Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi

Behandling hvis du er over 45 år

Hvis du er 45 år eller ældre, vil behandlingen være mindre intensiv end den til yngre personer, og du skal typisk have 8 behandlingsserier. Derefter kommer en periode med vedligeholdelsesbehandling, hvor du får kemoterapi som tabletter.

Lavdosis kemoterapi

Hvis lægen vurderer, at du ikke kan tåle intensiv kemoterapi, kan det være en mulighed at få mildere kemoterapi, evt. i kombination med binyrebarkhormon. Denne behandling kan i nogle tilfælde medføre komplet remission.

Der er dog risiko for, at sygdommen igen kan blive aktiv. Behandlingen er tilpasset dig og kan være kemoterapi i blodbanen, i rygmarvsvæsken eller som tabletter.

Målrettede behandlinger

Der kan være mulighed for målrettet behandling, hvis du f.eks. har specifikke kromosomforandringer eller et bestemt protein på celleoverfladen. 

Tyrosinkinasehæmmer (ved Philadelphia kromosomet)

I nogle leukæmiceller er der en bestemt kromosomforandring, det såkaldte Philadelphia kromosom. Ved denne ændring af kromosom 22 er der dannet et nyt ændret gen, som koder for et protein, der kan påvises i leukæmiceller.

Hvis du har denne undertype af ALL, kan du blive tilbudt målrettet tabletbehandling med en tyrosinkinasehæmmer.

Du kan få denne behandling sammen med intensiv kemoterapi, og du skal typisk have en stamcelletransplantation som afsluttende behandling.

Hvis du ikke tåler intensiv kemoterapi, kan du få den målrettede behandling alene eller sammen med mindre intensiv kemoterapi og binyrebarkhormon.

Behandlingen kan i nogle tilfælde føre til en langvarig stabil fase af sygdommen og endda komplet remission. På længere sigt er der dog risiko for, at sygdommen kommer tilbage.

Stamcelletransplantation til behandling af akut leukæmi

Antistofbehandling

Målrettet antistofbehandling er medicin, som er rettet mod strukturer på de syge cellers overflade. Antistofbehandling kan være en mulighed, når leukæmicellerne har bestemte proteiner på overfladen. Det drejer sig især om antistoffet rituximab, som kan bruges, hvis leukæmicellerne har proteinet CD20 på overfladen.

Du får behandlingen som drop i en blodåre. Behandlingen er ambulant, så du behøver ikke være indlagt. Behandlingen bliver individuelt tilrettelagt.

Der findes andre typer af antistofbehandlinger, som kan bruges, hvis standardbehandlingerne ikke har effekt, og ved tilbagefald. Antistofferne kan fås i en kortere periode og bruges derfor kun op til en stamcelletransplantation. 

Bivirkninger ved kemoterapi

Bivirkningerne afhænger meget af, hvilken slags kemoterapi du bliver behandlet med og i hvilken dosis.

Kemoterapien rammer overvejende de celler i kroppen, der deler sig hurtigt – sådan som leukæmicellerne gør – men også raske celler bliver påvirket af medicinen. Kemoterapi kan derfor give bivirkninger som hårtab, opkastninger og diarré.

Du kan få medicin, som mindsker kvalme og opkastning efter kemoterapi, men uoplagthed, træthed og hårtab kan normalt ikke undgås. Hvis du taber håret, vil det begynde at vokse ud igen i løbet af nogle uger, efter at behandlingen er slut. De øvrige symptomer forsvinder få dage efter, at behandlingen er slut. Læs mere om kemoterapi generelt: 

Kemoterapi

Kemoterapi nedsætter evnen til at få børn

Kemoterapi kan påvirke evnen til at få børn (fertilitet), så det bliver svært eller umuligt at få børn efter behandlingen.

Generelt er lægerne dog meget dygtige til at hjælpe mennesker, der gerne vil have børn efter behandling med kemoterapi.

Da diagnosen akut leukæmi som regel kræver, at behandling hurtigt sættes i værk, er det kun i nogle tilfælde, at der er tid til at tilbyde nedfrysning af sædceller før behandlingen starter.

Udtagning af æg fra kvindens æggestokke er desværre ikke muligt, når diagnosen er akut leukæmi. Læs mere:

Kræft kan påvirke evnen til at få børn

Symptombehandling af gener 

Der er mange måder, du kan få behandlet sygdommens gener, så du kan have en mere normal hverdag trods akut leukæmi. Det vil ofte være behandling med blodtransfusioner og antibiotika. Hvis mængden af hvide blodlegemer i blodet øges meget hurtigt, kan du få lavdosis kemoterapi og evt. binyrebarkhormon som tabletter.