Gå til sygdomsliste

Biologiske fakta om akut leukæmi

Akut leukæmi rammer knoglemarvens umodne blodproducerende celler og medfører, at de ikke kan blive til normale blodlegemer. De umodne celler (blaster) kan ikke fungere, og kroppen taber kontrollen over de normale celler, som så erstattes af leukæmiceller. Det fører til mangel på normale hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader.

Nærbillede af blodceller

Knoglemarven danner ikke blodceller på normal måde ved akut leukæmi.

Akut leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven, dvs i forstadier til blodets celler. De syge celler findes i knoglemarven og ofte også i blodet.

Akut lymfatisk leukæmi opstår i celleforstadier til lymfocytter, som normalt bliver til de hvide blodlegemer, der findes i lymfeknuderne og som danner antistoffer eller bekæmper virusinfektioner.

Akut myeloid leukæmi opstår i celleforstadier til monocytter og granulocytter, som normalt bliver til hvide blodlegemer i blodet der bekæmper bakterie- og svampeinfektioner og i forstadier til røde blodlegemer og blodplader.

De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper af blodceller:

  • Røde blodlegemer
  • Hvide blodlegemer
  • Blodplader

Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen

De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2).

Har man for få røde blodlegemer, har man blodmangel (anæmi). Symptomerne på blodmangel er især træthed og åndedrætsbesvær.

Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner

De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:

  • Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
  • Lymfocytter, som spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret

Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner i kroppen.

Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger

Blodpladerne beskytter mod blødninger. Har man for få blodplader, eller fungerer blodpladerne ikke normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod eller blå mærker, vare længere end normalt, og blødningerne kan opstå uden en klar årsag.

Ordet leukæmi betyder hvidt blod

Hvis man tager en blodprøve fra en rask person og lader den stå et stykke tid, vil man kunne iagttage, at normalt blod er rødt. Det skyldes de røde blodlegemer, som udgør knap halvdelen af blodet, mens resten af blodet består af væske (kaldet plasma).

Hvis man tager en blodprøve fra en person, der har leukæmi, og som derfor ofte har et øget antal hvide blodlegemer i blodet, og lader prøven stå et stykke tid, vil der derimod dannes et hvidt lag af celler oven på de normale røde blodlegemer. Betegnelsen ’hvidt blod’ er opstået derfra, og på græsk kaldes hvidt blod for leukaemia.

Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende