Gå til sygdomsliste

Biologiske fakta om akut leukæmi

Akut leukæmi er en kræftsygdom, der opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven. Hvis man har akut leukæmi, er der for mange umodne celler i ens blod og knoglemarv. De umodne celler forhindrer knoglemarven i at danne blodceller på normal måde.

Illustration af skelet og den røde knoglemarv

Blodceller dannes i den røde knoglemarv, som findes i kraniet, ribben, brystben, ryghvirvler, bækken og i den øverste ende af overarms- og lårbensknoglerne. Den røde knoglemarv er her vist med rødt.

Akut leukæmi opstår i de bloddannende stamceller i knoglemarven, det vil sige i forstadier til blodets celler. De syge celler findes i knoglemarven og ofte også i blodet.

Akut lymfatisk leukæmi opstår i celleforstadier til lymfocytter, som normalt bliver til de hvide blodlegemer, der findes i lymfeknuderne og som danner antistoffer eller bekæmper virusinfektioner.

Akut myeloid leukæmi opstår i celleforstadier til monocytter og granulocytter, som normalt bliver til hvide blodlegemer i blodet der bekæmper bakterie- og svampeinfektioner og i forstadier til røde blodlegemer og blodplader.

De bloddannende stamceller i knoglemarven producerer tre hovedtyper af blodceller:

  • Røde blodlegemer
  • Hvide blodlegemer
  • Blodplader
Illustration af knoglemarv og blodceller

Blodets celler dannes i den røde knoglemarv. Her findes de stamceller, som kan blive til røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader.

Røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen

De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og sørger for, at kroppen kommer af med affaldsproduktet kuldioxid (CO2).

Har man for få røde blodlegemer, har man blodmangel (anæmi). Symptomerne på blodmangel er især træthed og åndedrætsbesvær.

Hvide blodlegemer beskytter kroppen mod infektioner

De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:

  • Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
  • Lymfocytter, som spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret

Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner i kroppen.

Blodpladerne beskytter kroppen mod blødninger

Blodpladerne beskytter mod blødninger. Har man for få blodplader, eller fungerer blodpladerne ikke normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod eller blå mærker, vare længere end normalt, og blødningerne kan opstå uden en klar årsag.

Ordet leukæmi betyder hvidt blod

Hvis man tager en blodprøve fra en rask person og lader den stå et stykke tid, vil man se, at normalt blod er rødt. Det skyldes de røde blodlegemer, som udgør knap halvdelen af blodet, mens resten af blodet består af væske (kaldet plasma).

Hvis man tager en blodprøve fra en person, der har leukæmi, og som derfor ofte har et øget antal hvide blodlegemer i blodet, vil prøven efter et stykke tid danne et hvidt lag af celler oven på de normale røde blodlegemer. Betegnelsen ’hvidt blod’ er opstået derfra, og på græsk kaldes hvidt blod for leukaemia.


Læs alt om akut leukæmi

Akut leukæmi – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Akut leukæmi" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende