Årsager til akut leukæmi

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for akut myeloid leukæmi. Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge. Læs mere:

Bliv røgfri

Kræftbehandling og akut leukæmi

I nogle tilfælde kan strålebehandling og visse former for kemoterapi forårsage akut leukæmi. Du kan læse om kræftbehandling som årsag til kræft her:

Kræftbehandling

Stråling, erhverv og akut leukæmi

Radioaktiv stråling fra stråleulykker, atombombesprængninger og nogle kemiske stoffer, f.eks. benzen (IARC gruppe 1) og formaldehyd (IARC gruppe 1), kan også være en medvirkende årsag til, at man udvikler akut leukæmi.

Udsættelse for benzen kan øge risikoen for akut non-lymfatisk leukæmi

Risikoen for at udvikle akut lymfatisk leukæmi øges, hvis man over mange år udsættes for opløsningsmidlet benzen (IARC gruppe 1). Benzen findes i benzin og blev tidligere brugt i blandt andet gummiindustrien, i kemisk industri og på laboratorier. Det har nu i flere årtier været forbudt at bruge det uden for særlige analyselaboratorier.

Det er vurderet, at udsættelse for styren sandsynligvis øger risikoen for akut leukæmi (IARC gruppe 2A). Styren bruges især til fremstilling af glasfiber, f.eks. til både og vindmøller. De færdige produkter udgør ingen risiko.

Insektbekæmpelsesmidlet Diazinon

Insektbekæmpelsesmidlet Diazinon øger sandsynligvis risikoen for leukæmi (IARC 2A). Du kan læse mere om arbejdsrelateret kræft her:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Downs syndrom

Downs syndrom er en stærk risikofaktor for udvikling af akut leukæmi. Personer med Downs syndrom har betydeligt øget risiko for både ALL og navnlig AML.

Overvægt øger sandsynligvis risikoen

Risikoen for at udvikle akut leukæmi er sandsynligvis lidt højere, hvis man er overvægtig. Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Arvelige forhold ved akut leukæmi 

Akutte leukæmier opdeles i akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL).  Ca. 5-15 % af AML skyldes medfødte arvelige genfejl, hvorimod ALL sjældent er arveligt.    

Der findes en række gener, hvor der kan findes sygdomsdisponerende genvarianter, som giver øget risiko for leukæmi og andre typer af kræft. Disse gener kan inddeles i tre undertyper: 

3.  Medfødte genforandringer, som giver øget risiko for AML, eventuelt ALL og symptomer fra andre dele af kroppen:  

Der findes en række sjældne tilstande, hvor der både er øget risiko for AML og samtidig også symptomer fra andre dele af kroppen. Dette kan være lav højdevækst, et anderledes udseende eller øget risiko for andre kræftformer - f.eks. Fanconis anæmi eller Li Fraumenis syndrom. 

Fanconis anæmi er en sjælden, arvelig sygdom, hvor knoglemarven ikke fungerer, som den skal (kaldet aplastisk anæmi), hvor der er mange misdannelser og en øget risiko for myelodysplastisk syndrom (MDS), akut myeloid leukæmi (AML) og en række andre kræfttyper. 

Symptomerne på Fanconis anæmi er typisk:

• Træthed
• Hyppige infektioner
• Blødninger
• At man er lille af vækst
• At man har mindre hoved end normalt
• At man har uregelmæssig farvning af huden
• At ens tommelfinger mangler eller er deform.

Li Fraumenis syndrom er en anden meget sjælden, arvelig sygdom, skyldes ændringer i et gen kaldet TP53. Den øger risikoen for hjernetumorer, knogle- og bløddelssarkomer, binyrekræft, brystkræft og leukæmi. 

Du kan læse mere om arvelige forhold og kræft her:

Arvelige forhold