Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Opfølgning efter akut leukæmi

Efter endt behandling for akut leukæmi vil du blive tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet.

Den intensive del af behandlingen for både AML og ALL varer cirka 4-6 måneder. Hvis behandlingen ikke afsluttes med allogen stamcelletransplantation, vil man starte i et opfølgningsforløb, hvor man møder i hæmatologisk ambulatorium cirka en gang om måneden i det første halve år efter afslutningen af den intensive kemobehandling.

Hvor tit skal man til opfølgningsbesøg?

Efter 6 måneder vil man typisk overgå til at blive set en gang hver 1.–3. måned i de næste 2 år. Efter 2 år cirka hver 3. måned.

Risikoen for tilbagefald er størst inden for det første år og falder derefter gradvist. Tilbagefald er sjældent efter 4-5 år. Derfor ophører opfølgningen efter 5 år, hvor man afsluttes.

Hvis man er blevet allogen stamcelletransplanteret, afhænger opfølgningsforløbet helt af, hvordan transplantationen er forløbet, og om man udvikler senfølger/komplikationer. Hvis der ikke er opstået problemer efter 5 år, og man er ude af den immundæmpende behandling, kan man afsluttes.

Hvor foregår opfølgningen?

Opfølgningen foregår på hæmatologisk afdeling på hospitalet. Hvis du er afsluttet fra hospitalet, kan det aftales med din praktiserende læge, hvilke blodprøver og symptomer han skal holdes øje med.

Hvad sker der ved opfølgningsbesøgene?

Ved besøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for komplikationer, herunder også for senfølger af kemoterapibehandlingen eller stamcelletransplantationen.

Du får taget blodprøver og i nogle tilfælde også knoglemarvsprøver.

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer, gener eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling. Det kan også være symptomer, som skyldes gener, der er opstået efter behandlingen.

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til at stille spørgsmål, tale om bekymringer og problemer med lægen. Det kan være en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gode råd om kost, livsstil og hjælpemidler

Ved besøgene kan du også få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, hvis du har behov for det.

Vurdering af behandling

Ved opfølgningsbesøgene har lægen også mulighed for at sikre sig, at behandlingsforløbet har været tilfredsstillende. Hvis du har fået en ny type behandling (forsøgsbehandling), er det ligeledes vigtigt for lægen at notere sig, om alt er forløbet som planlagt, eller om behandlingen kræver ændringer.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningerne, bør du altid henvende dig til lægen.

Gå til lægen, hvis du får symptomer som:

Træthed
Svimmelhed
Øresusen
Udtalt bleghed
Feber og gentagne infektionssygdomme
Hudblødninger (blå mærker), ofte kun få millimeter store
Slimhindeblødninger, f.eks. næseblod

Eller hvis du oplever symptomer, som da sygdommen viste sig første gang.

Hvis du er allogen stamcelletransplanteret, skal du reagere på en lang række andre symptomer

Hvis du er allogen stamcelletransplanteret, skal du reagere på en lang række andre symptomer, som du bliver oplyst om på transplantationsafsnittet.

Det er bl.a. symptomer på såkaldt sen graft versus host sygdom (GvH): udslæt, vægttab, diarré, gulfarvning af øjnene, tiltagende forpustet, hævelser (ødemer), nedsat bevægelighed eller smerter fra led.

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Opfølgningsprogram for akut leukæmi erstatter det, der tidligere hed at gå til kontrol.

Overordnet er den store ændring, at nogle patientgrupper ikke længere skal komme til rutinemæssige kontroller. I stedet kan man blive tilbudt opfølgning baseret på ens behov.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud og på behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.