Gå til sygdomsliste

Årsager til analkræft

Cirka 90 pct. af alle tilfælde af analkræft (analcancer) skyldes en infektion med human papillomavirus (HPV). HPV er en virus, som smitter ved seksuel kontakt. Andre faktorer, der øger risikoen for at få analkræft, er HIV-infektion, AIDS, analsex, rygning og et svækket immunsystem.

HPV og analkræft

Dobbelt så mange danskere får HPV-relateret kræft i endetarmsåbningen sammenlignet med for 30 år siden. Den højeste stigning er sket blandt kvinder under 60 år. Man mener, det skyldes, at der er flere, som dyrker analsex. Man kan dog godt blive smittet med HPV uden at have haft analsex.

En HPV-infektion giver ingen symptomer, og den forsvinder ofte af sig selv, men hos en lille gruppe bliver infektionen kronisk og kan udvikle sig til kræft.

Det er de samme HPV-typer (især HPV type 16 og 18), som kan give både analkræft, livmoderhalskræft, kræft i skeden og i de ydre kvindelige kønsorganer samt visse former for hoved-halskræft. Vaccination mod HPV type 16 og 18 anbefales som del af det danske børnevaccinationsprogram. Læs mere:

HPV som årsag til kræft

Faktorer der øger risikoen for at få analkræft:

  • HPV-infektion
  • HIV-infektion og AIDS
  • Analsex
  • Rygning
  • Tilstande eller behandlinger der hæmmer immunsystemet i lang tid, f.eks. organtransplantation eller autoimmune sygdomme
  • Visse hudsygdomme, f.eks. Bowens sygdom (forstadie til pladecellekræft)

Man kan dog godt få analkræft uden at have HIV, AIDS eller have haft analsex.

Læs alt om analkræft:

Analkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende