Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis analkræft kommer igen, er der som regel forskellige muligheder for behandling. Behandlingen afhænger af tidligere behandling, og hvor kræften sidder.
Det er ofte muligt at helbrede analkræft, hvis den kommer igen ved endetarmsåbningen. Sker det, vil det være nødvendigt at fjerne endetarmen ved en operation og anbringe en permanent stomi. En stomi er en kunstig tarmåbning, hvor afføringen føres ud i en pose på maven. Du kan læse mere om stomi her:
Du kan få strålebehandling, hvis du får tilbagefald i et område ved endetarmsåbningen, hvor du ikke tidligere har fået strålebehandling. Hvis du f.eks. har kun har fået strålebehandling på en lille kræftknude ved endetarmsåbningen tidligere, kan du godt få behandlet et tilbagefald i f.eks. lyskerne med stråler. Læs mere om strålebehandling i forbindelse med analkræft:
Strålebehandling ved analkræft
Hvis du tidligere har fået stråler der, hvor tilbagefaldet viser sig, kan du blive tilbudt operation i stedet.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.
Kræft der har spredt sig til leveren:
Kræft der har spredt sig til lungerne:
Kræft der har spredt sig til hjernen:
Kræft der har spredt sig til knoglerne:
Sidst ændret:11.06.2018
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17