Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvis analkræft spreder sig, sker det oftest til lymfeknuderne eller hos kvinder til skeden. Behandlingen af spredning er ofte kemoterapi, men kan i nogle tilfælde være operation.
Hos kvinder kan sygdommen vokse igennem væggen til skeden. Hos mænd kan den vokse ind i blærehalskirtlen (prostata). Hos både mænd og kvinder kan analkræft vokse fast på bækkenknoglen.
Hvis kræften vokser fast lokalt i skeden eller på bækkenknoglen, kan man få smertestillende medicin eller kemoterapi for at lindre generne.
Kræft kan vokse ind i lymfebanen og sprede sig til lymfeknuderne. Sygdommen kan også vokse ind i blodbanen og via blodet sprede sig til andre organer i kroppen.
Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.
Hvis kræften sidder helt nede ved endetarmsåbningen eller i huden omkring endetarmsåbningen, kan den sprede sig til lymfeknuderne i lyskerne. Man kan så ofte mærke en hård, forstørret lymfeknude i den ene eller begge lysker.
Sidder kræften højere oppe i endetarmskanalen, kan den sprede sig til lymfeknuderne omkring tarmen.
Hvis analkræften spreder sig til lymfeknuderne, kan lægen forsøge at operere lymfeknuderne i bækkenet væk. Hvis det ikke er muligt, vil man som regel blive tilbudt lindrende kemoterapi.
Analkræft kan i sjældne tilfælde sprede sig til lymfeknuderne i bughulen eller til lever og lunger.
Hvis kræften spreder sig til lever og lunger, vil man som regel få tilbudt lindrende kemoterapi, der kan begrænse kræftcellernes vækst.
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.
Kræft der har spredt sig til leveren:
Kræft der har spredt sig til lungerne:
Kræft der har spredt sig til hjernen:
Kræft der har spredt sig til knoglerne:
Kræft der har spredt sig til huden:
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Sidst ændret:19.03.2019
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17