Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Tyktarmskræft |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg henvender sig til patienter med tyktarmskræft eller forstadier til tyktarmskræft. Lægerne vil undersøge effekten af at behandle med antibiotika lokalt i tyktarmen. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Tidligere forskning har vist, at patienter med tyktarmskræft eller forstadier til tyktarmskræft har en anden bakterievækst i tarmen, end raske mennesker har. Nogle af bakterierne kan medvirke til at udvikle kræft. Dyreforsøg har vist, at antibiotikabehandling af mus med tyktarmskræft har mindsket størrelsen af kræfttumoren. Lægerne vil derfor undersøge, hvordan det virker på sygdommen, når man sprayer højre halvdel af tyktarmen med en antibiotika-gel. Behandlingen laves via en kikkertundersøgelse. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Tarmen skal udrenses, inden lægerne kan antibiotikabehandle lokalt. Lægerne vil give dig anvisninger til, hvordan udrensningen skal foregå med medicinen picoprep. Det skal du tage dagen før kikkertundersøgelsen. Behandlingen foregår ved en kikkertundersøgelse. Her vil lægerne først tage vævsprøver fra tumoren/polyppen og fra det raske væv rundt om tumoren/polyppen. Derefter vil de spraye med antibiotika-gelen. Lægerne tager også en blodprøve inden og efter kikkertundersøgelsen for at undersøge behandlingens effekt. Du kan tage hjem umiddelbart efter kikkertundersøgelsen med antibiotikabehandlingen. Du bliver opereret for din tyktarmskræft eller forstadier til tyktarmskræft fem dage efter kikkertundersøgelsen. Forsøgslægerne vil igen tage vævsprøver fra tumoren/polyppen og fra det raske væv rundt om tumoren/polyppen under operationen, så de kan sammenligne vævsprøverne og dermed behandlingens effekt. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå. De to antibiotikamidler (fosfomycin og metronidazol) er begge godkendte af Lægemiddelstyrelen. De har tidligere været anvendt sammen til behandling af patienter i forbindelse med mave-tarmoperation. Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved fosfomycin:
Her kan du se de bivirkninger, som mere end 10 % af patienterne får ved metronidazol:
Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Forsøgets id-numre |
|
Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17