Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Mavesækskræft, Spiserørskræft |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger, om lægemidlet durvalumab øger effekten af kombinationskemoterapi ved behandling af patienter med mave- eller spiserørskræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Patienter med mave- eller spiserørskræft får ofte en kombination af kemoterapi, kaldet FLOT-kemoterapi, før og efter de får fjernet deres kræftsygdom ved operation. I dette forsøg undersøger lægerne, om det øger effekten af FLOT-kemoterapi, hvis patienten samtidig får lægemidlet durvalumab. Lægerne undersøger også sikkerheden ved at anvende durvalumab mod mave- og spiserørskræft. Durvalumab er en form for immunterapi. Hvad er immunterapi? |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling, og hvem der får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtræknings- og blindede forsøg: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe får durvalumab og FLOT-kemoterapi. Den anden gruppe får placebo og FLOT-kemoterapi. Både forsøgsbehandling og placebobehandling sker i serier, der varer 28 dage. Du får enten durvalumab eller placebo på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop på dag 1 i hver serie. Du får det ambulant – det vil sige uden, at du behøver være indlagt. FLOT-kemoterapi får du ambulant på hospitalet direkte i dine blodårer gennem et drop på dag 1 og 15 i hver serie. Efter to serier vurderer lægen dit helbred for at afgøre, om du kan få fjernet kræften ved operation. 4-12 uger efter operationen fortsætter du igen med mindst 2 serier af enten forsøgs- eller placebobehandling sammen med FLOT-kemoterapi. Herefter anbefaler lægerne, at du fortsætter med yderligere 10 serier, hvorefter behandlingsperioden stopper. Efter forsøgsbehandlingen Efter sidste behandlingsserie skal du til opfølgninger i op til 4 år. Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge beslutter, at det er bedst for dig at stoppe. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om de forskellige stoffers bivirkninger på minmedicin.dk: Fluorouracil (Fluorouracil ”Accord”, fluorouracil “Pfizer”) Oxaliplatin (Oxaliplatin ”Accord”, oxaliplatin “Fresenius Kabi”) Leucovorin (Calciumfolinat ”Fresenius Kabi”, Calciumfolinate “Sandoz”) Der er mulige risici forbundet med operationen. Lægen vil give dig informationer om disse, hvis du deltager i forsøget. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Diverse |
Sponsor: AstraZeneca |
Forsøgets id-numre |
ClinicalTrials.gov nr.: NCT04592913 |
Denne side er sidst opdateret: 2021-08-01
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17