Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Normalt behandler man ikke analkræft med operation, men i nogle tilfælde kan det komme på tale før eller efter kemoterapi og strålebehandling.
Af og til sker det, at analkræft opdages tilfældigt, når man fjerner en hæmoride eller små knuder ved endetarmen. I nogle tilfælde er operationen behandling nok, og man vil efterfølgende blot blive kontrolleret. I andre tilfælde skal man efterfølgende have strålebehandling eller en kombination af stråler og kemoterapi for at sikre, at kræften ikke vender tilbage.
Det kan i nogle tilfælde anbefales, at man får opereret en stomi, inden man starter på kræftbehandlingen. Det kan f.eks. ske, hvis analkræften:
Det kan være nødvendigt at få fjernet endetarmen ved en operation, hvis:
Da kræften som regel er tæt på lukkemusklen, vil den også blive fjernet sammen med analkanalen. I så fald får man en blivende kolostomi.
Mange har som regel fået strålebehandling tidligere, hvilket medfører dårlig heling, og det opererede område dækkes derfor med en muskelflap enten fra maven eller fra ballemusklen.
Disse operationer kaldes salvage operationer, og de foretages kun to steder i Danmark, nemlig på Herlev Hospital og Aarhus Universitetshospital.
Du kan læse mere om kolostomi her:
Stomi ved operation af tarmkræft
Læs mere om operation generelt:
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer. Bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet. Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig - få inspiration her:
Det er godt at røre sig - og lidt er bedre end ingenting. Hvis du ikke har overskud til træning, så prøv at tænke bevægelse ind i dagligdagen på anden vis.
Du kan mindske risikoen for komplikationer ved at holde med at ryge og drikke alkohol inden operationen. Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du tager af medicin – det gælder også alternativ behandling og kosttilskud.
Sidst ændret:11.06.2018
Professor, ph.d. Karen-Lise Garm Spindler (onkolog), Dansk Anal Cancer Gruppe, og overlæge dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17