Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling af analkræft

Lægen kan først stille diagnosen analkræft, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Analkræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er.

Udredning og behandling på specialcentre

Fordi analkræft er en sjælden sygdom, er behandling og udredning samlet på specialiserede centre med erfaring i sygdommen.

Analkræft inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt

System til stadieinddeling

Der system, som er mest brugt, er TNM systemet. Systemet beskriver, hvor udbredt kræften er.

T står for 'tumor' (kræftknude), N for ’nodes’ (=lymfeknuder) og M for 'metastaser' (om kræften har spredt sig til andre organer).

Stadieinddeling af analkræft

Stadium T1

Kræftknuden er afgrænset til endetarmsåbningen og er maks. 2 cm stor

Stadium T2

Kræftknuden er mellem 2 og 5 cm stor

Stadium T3

Kræftknuden er over 5 cm stor

Stadium T4

Kræftknuden vokser ind i andre organer, f.eks. skeden hos kvinder, prostata hos mænd eller bækkenknoglen hos begge køn

Lægen registrerer også, om der er metastaser til lymfeknuder eller til andre organer som lunger og lever.

F.eks. vil en kræftknude, der stadieinddeles som T3N1M0, være over 5 cm stor, og der vil være spredning til lymfeknuder, men ikke fjernmetastaser.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs alt om analkræft:

Analkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende