Gå til sygdomsliste

Om binyrerne

Binyrerne er to små kirtler, som sidder oven på nyrerne på begge sider. De producerer flere nødvendige hormoner (anabolske steroider, kønshormoner og stresshormoner), der blandt andet kontrollerer pulsen, blodtrykket og andre vigtige funktioner i kroppen.

Binyrerne består af den indre marv (medulla) og en ydre del, kaldet binyrebarken (cortex). Kræft kan opstå i både binyremarven og -barken.

Om binyrerne

Her ses de to binyrers placering på toppen af nyrerne. Binyrebarken er den ydre del og binyremarven er den indre del.

Funktionen af binyrernes hormoner

Binyrebarken producerer hormonerne cortisol (glukokortikoid), aldosteron (mineralokortikoid) og kønshormonerne østrogen og testosteron. Hormonerne kaldes samlet for adrenocortikale hormoner.

Når folk siger ’binyrebarkhormoner’, er det ofte glukokortikoider, de har i tankerne. Både godartede og ondartede knuder i binyrebarken kan overproducere disse hormoner.

Binyrebarkens hormoner regulerer forskellige mekanismer i kroppen:

  • Kroppens vand- og saltbalance + blodtrykket (aldosteron)
  • Kroppens immunforsvar, der medfører inflammation som ved f.eks. astma, allergi og gigt (kortisol) 

Størstedelen af kroppens mandlige og kvindelige hormoner produceres i henholdsvis testiklerne og æggestokkene, men binyrebarken producerer også små mængder androgener og østrogener hos både mænd og kvinder. Kønshormonerne medfører, at kroppen får maskuline eller feminine karaktertræk.

Binyremarven danner hormonerne adrenalin og noradrenalin, som er vigtige for kroppen i nødssituationer.

Binyremarvens hormoner gør kroppen klar til kamp- eller flugt:

  • Får hjertet til at slå hurtigere
  • Medfører at man sveder
  • Øger blodtilførslen til vitale organer
  • Nedsætter fordøjelseshastigheden
  • Udvider pupillerne

Knuder i binyrebarken er oftest godartede

En knude i binyrebarken er oftest godartet, et såkaldt adenom. Adenomer er ikke kræft og producerer som regel ikke hormon.

Kræft i binyrerne

Som regel får man kun kræft i den ene binyre og kun i sjældne tilfælde på begge sider. Kræft i binyrebarken kaldes også adrenocorticalt carcinoma, og kræft i binyremarven kaldes også ondartet fæokromocytom.

Kræft i binyrerne medfører ofte en overproduktion af et eller flere hormoner. Typen af overproduceret hormon afhænger af, i hvilke celler i binyrerne kræften er opstået.

En knude i binyrerne kaldes:

  • 'fungerende' hvis den laver mere hormon end normalt og
  • 'ikke-fungerende' hvis den ikke laver mere hormon end normalt

Hormonerne lavet af de 'fungerende knuder' (glukokortikoider, mineralokortikoider, androgener, østrogener) kan give symptomer på sygdom.


Alt om kræft i binyrebarken:

Binyrebarkkræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende