- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Binyremarvkræft
- Hvad er binyremarvkræft?
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er kræft i binyremarven?
Kræft i binyremarven, også kaldet 'ondartet fæokomocytom', er en meget sjælden kræftsygdom, der rammer ca. 10 danskere om året. Sygdommen opstår i de hormondannende celler i binyremarven og medfører ofte en overproduktion af hormonet adrenalin. Behandlingen er som regel operation.
Årsagen til kræft i binyremarven er som regel ukendt, men hos ca. 25 pct. kan arvelige sygdomme være årsag til, at man udvikler kræft i binyremarven.
Binyrerne er to kirtler, der sidder oven på nyrerene.
Binyrerne består af en indre marv (medulla) og en ydre bark (cortex). Binyremarven producerer hormonerne adrenalin og noradrenalin, mens binyrebarken producerer hormonerne kortisol (glukokortikoid), aldosteron (mineralokortikoid) og androgener. Kræft kan opstå i binyremarven eller binyrebarken.
Her får du et kort overblik over kræft i binyremarven hos voksne og links til mere viden.
Årsager
Årsagen til kræft i binyremarven er som regel ukendt. Men risikoen er øget ved en række sjældne, arvelige sygdomme, som disponerer til kræft i binyremarven. Læs mere om mulige årsager:
Kræft i binyremarven hos børn
Kræft i binyremarven opfører sig forskelligt hos børn og voksne, og behandlingen er forskellig. Læs om kræft i binyremarven hos børn på Børnecancerfondens hjemmeside:
Symptomer
Kræft i binyremarven danner ofte store mængder af kroppens kamphormoner adrenalin og noradrenalin. Den øgede mængde adrenalin medfører anfald af forhøjet blodtryk, dunkende hovedpine, hjertebanken, rødmen af ansigtet, kvalme og opkastninger samt øget tendens til at svede.
Symptomer på kræft i binyremarven
Undersøgelser
Ved mistanke om kræft i binyremarven får man målt mængden af binyremarvhormon i blodet og urinen. Desuden bliver man undersøgt med en MR- eller CT-scanning.
Diagnose
Det er ofte først muligt at vurdere, om der er tale om en god- eller ondartet knude i binyremarven ved en operation. Ved operationen vil kirurgen tage vævsprøver af knuden eller fjerne hele knuden. Den endelige diagnose stilles ved, at vævsprøven undersøges i mikroskop.
Diagnose ved kræft i binyremarven
Operation er den hyppigste behandling
Den primære behandling er operation. Hvis man ikke kan opereres, eller sygdommen har spredt sig, findes der flere slags behandlinger. Man kan f.eks. få radionuklidbehandling, som er en særlig type strålebehandling, der meget præcist bestråler det kræftramte område
Binyremetastaser og kræft i binyrerne er ikke det samme
Kræft, der er opstået i binyrerne, kaldes også primær binyrekræft. Kræft, der har spredt sig til binyrerne fra en anden kræftsygdom, kaldes binyremetastaser.
En metastase består af den samme slags kræftceller som den oprindelige kræftknude. Det vil sige, at f.eks. nyrekræft, der har spredt sig til binyrerne, består af nyrekræftceller.
Binyremetastaser behandles forskelligt, alt efter hvilken kræftsygdom de stammer fra.
Langt de fleste tilfælde af kræft i binyrerne er spredning fra andre kræftformer.
Få hjælp til at tackle livet med kræft i binyremarven
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.
At leve med kræft i binyremarven
Opfølgning efter behandlingen
Når man har afsluttet sin behandling, bliver man som regel tilbudt at møde til kontrol på hospitalet i mindst fem år.
Kontrol ved kræft i binyremarven
Hvis kræften vender tilbage
Behandlingen af tilbagefald kan i tidlige stadier være operation med fjernelse af al kræften. Hvis operation ikke er mulig, kan man få lindrende behandling.
Alt om kræft i binyremarven:
Sidst ændret 19.09.2018
Overlæge dr.med. Åse Krogh Rasmussen (ekspert i hormonsygdomme) og overlæge Peter Sommer (kirurg)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?