Gå til sygdomsliste

Tilbagefald ved kræft i binyremarven

Risikoen for, at kræft i binyremarven vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling. I sjældne tilfælde spreder kræft i binyremarven sig, og kan komme igen i binyren eller et andet sted i kroppen. Hvis du får tilbagefald kan du ofte få ny behandling.

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Ved tilbagefald af kræft i binyremarven har sygdommen hyppigst spredt sig til lunger, lever, lymfeknuder og knogler.

Ny hverdag, hvis kræften vender tilbage

For de fleste er det chokerende at få at vide, at kræften er kommet igen, men der findes nye behandlingsmuligheder. Når det første chok har lagt sig, kan du opleve, at sygdommen fylder mindre, og at du igen kan glæde dig over livet.

Gå til lægen, hvis du får symptomer på ny sygdomsaktivitet

Det er vigtigt at kontakte din læge, hvis du opdager nye symptomer eller bliver bekymret mellem kontrolbesøgene.

Symptomer på tilbagefald af kræft i binyremarven kan være:

  • Symptomer på øget hormonproduktion
  • Træthed
  • Manglende appetit
  • Mavesmerter eller rygsmerter

Symptomer ved overproduktion af hormoner

Hvis man får tilbagefald af kræft i binyremarven, kan man få symptomer på grund af forhøjet mængde af hormonerne adrenalin og noradrenalin i blodet. Det almindeligste symptom er forhøjet blodtryk, der kan være svært at kontrollere.

Symptomer på kræft i binyremarven

Ved mistanke om kræft i binyremarven bliver man undersøgt med scanning samt blod- og urinprøver.

Behandling ved tilbagefald

Behandling af tilbagefald af kræft i binyremarven er den samme som ved spredning af sygdommen.

Behandlingen af tilbagefald kan i tidlige stadier være operation med fjernelse af al kræften.

Igangværende og fremtidige internationale lodtrækningsforsøg vil i høj grad være med til at afgøre fremtidens standardbehandlinger.

Læs mere under behandling af kræft i binyremarven:

Behandling ved spredning

Lindrende behandling

Når operation ikke er mulig, kan man få lindrende behandling. Formålet med lindrende behandling er oftest lindring af symptomer eller at udskyde tidspunktet for, at symptomerne opstår.
 
Afhængig af hvilke symptomer og gener, man har af sygdommen, kan man få medicin, der afhjælper symptomerne. Hvis man har smerter, findes der flere og gode muligheder for behandling:

Smertebehandling

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Behandling af metastaser - spredning til andre steder i kroppen

Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her:

Levermetastaser

Lungemetastaser

Knoglemetastaser

Læs også:

Få gode råd ved bivirkninger som træthed, kvalme og nedsat appetit:

Bivirkninger og senfølger


Alt om kræft i binyremarven:

Binyremarvkræft - forsiden

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende