Behov og reaktioner hos syge børn og unge

De helt små børn i førskolealderen forstår ofte ikke helt, hvad det vil sige at få en kræftsygdom, og hvad det indebærer af behandling.

De små børn er meget afhængige af, hvordan deres forældre reagerer i situationen, da det er igennem forældrenes reaktioner, de selv forstår situationen. Børn søger de voksne for at få beskyttelse. Så længe forældrene forholder sig roligt, vil de små børn som regel også være rolige og relativt ubekymrede.

Tal med dit barn om dine egne reaktioner

Ofte kan det som forælder være en svær opgave at bevare roen og overblikket, når man føler sig presset eller usikker, eller ens barn er ked af det eller dårlig af behandlingen.

Det er helt naturligt, at man som forælder bliver ked af det og mangler overskud. Tal med dit barn om din reaktion. Hvis du f.eks. græder, så kan du sige til barnet: - Ja, nu græder jeg også, det er fordi, jeg er så træt (eller andet). Om lidt holder jeg op igen. Det er ligesom, når du græder, det stopper igen, og nogle gange kan det faktisk føles helt rart bagefter, kender du det?

På denne måde viser du dit barn, at dine reaktioner ikke er farlige, og at du stadig kan passe på ham/hende, selv om du græder.

Mange børn er ikke vant til at se deres forældre græde, men i forbindelse med en kræftsygdom, kan det være svært for nære pårørende at holde tårerne tilbage. Det kan derfor være en befrielse for hele familien, hvis det ikke er noget, som skal skjules, men som man kan tale åbent om, og måske endda grine lidt af: - Nåh, nu græder mor igen, igen, igen.

"Man lærer nogle smutveje i sorgen. Vi kalder det for 'hyggegråd' og giver plads til det, så tager det kortere tid." (Mor til kræftramt dreng).

Behov for at informationen er konkret

Små børn har brug for meget konkret information om, hvad der sker med dem. Ellers kan de nemt misforstå situationen og forme egne fantasier og bekymringer. De har brug for, at deres forældre hjælper dem med at forstå, hvad de fejler, og hvilken behandling de skal have. Det kan være en hjælp at tage udgangspunkt i noget konkret, som f.eks. en tegning af kroppen, af en kræftcelle eller andet.

Du kan finde inspiration til at tale med små børn om kræft ved f.eks. at læse bøger eller kigge på vores materiale til pædagoger og lærere, hvor der blandt andet er små videoer, der forklarer om kræft:

Videoer og information om børnekræft til børn

Bøger til børn

Information i øjenhøjde til 3 til 7-årige 

HC And er en app med et særligt univers for børn i alderen 4-7 år. Gennem små, animerede tegnefilm forberedes de mindste børn på undersøgelser og behandlinger på hospitalet. Læs mere og download appen her:

App Store

Google Play

Hjælp med at forstå sygdom og behandling

Skolebørn kan lidt bedre forstå, hvad der sker omkring dem, og f.eks. sætte sig ind i, hvad behandlingen indebærer. Jo mere modne de er, jo mere forstår de – og jo mere bekymrede kan de også blive.

Skolebørn kan blive optagede af uretfærdigheden i, at de er blevet syge. De kan have tanker om, hvem der har skylden, om de eventuelt selv har skylden for at have fået kræft. Om det er på grund af noget, de har sagt eller gjort. Det er vigtigt, at I, lægen eller andre fortæller barnet, at det på ingen måde selv er skyld i, at det har fået kræft.

Skolebørn har, lige som helt små børn, brug for, at deres forældre hjælper dem med at forstå, hvad de fejler, og hvilken behandling de skal have. De fleste børn har brug for, at deres forældre fortæller konkret om sygdommen og behandlingen. Ofte er forældrenes opgave at gentage og forklare, hvad lægerne har fortalt, så børnene forstår det. Som hos de små børn er det en god idé at tage udgangspunkt i billeder eller bøger. 

"Det fyldte meget hos ham, at han skulle tabe håret, så jeg syede en masse forskellige jerseyhuer til ham. De er blevet en del af hans identitet nu – han går stadig meget med huer." (Mor til 8-årig dreng, der har haft kræft).

Brug for at de voksne tager spørgsmål alvorligt

Hos større børn kan der opstå tanker om, hvad der sker, hvis nu behandlingen ikke virker. Som forælder kan det være vanskeligt at forholde sig til sådanne spørgsmål, da de kan fremkalde angstfyldte tanker og følelser.

Børn har brug for, at de voksne tager deres spørgsmål alvorligt. Så i stedet for at sige: 'Det skal vi ikke tænke på nu' eller 'Det sker ikke', så kan du f.eks. i stedet sige: 'Det er usandsynligt, at det sker, men hvis det skulle ske, så siger lægen, at du i stedet for denne behandling skal have en anden behandling. Næste gang vi taler med  lægen, kan vi bede ham forklare os det'.

På denne måde tager du barnets tanker og følelser alvorligt, og i stedet for at lade barnet alene med tankerne involverer man sig selv og andre i dem.

Videoer til børn

På siden til lærere og pædagoger findes en række videoer til børn, som forklarer en masse om kræft hos børn, hvad der sker, og hvordan man kan være en god ven:

Videoer til klassen om børnekræft

Unges reaktioner minder meget om voksnes. De forstår i høj grad omfanget af, hvad lægerne fortæller dem om sygdom og behandling. De kan opleve meget stærke følelser, men kan samtidig have svært ved at udtrykke dem.

I forbindelse med sygdom oplever mange unge at blive modne på meget kort tid. De indtager ofte voksenroller, og ofte ses det, at de er meget optagede af at passe på og opmuntre deres forældre.

De unges nye modenhed kan medføre, at de i en periode 'vokser fra' deres jævnaldrende venner. Mange unge, som har eller har haft en kræftsygdom, finder meget støtte i at tale med andre kræftsyge unge.

Selv om nogle unge kan opleve at 'vokse fra' deres venner i forbindelse med sygdommen, nyder mange også stadig at være sammen med dem. Mange unge oplever, at der er ting, som er lettere for dem at tale med venner, end med forældre om. Det kan også være rart for den unge at høre om livet uden for 'kræftverdenen' og derigennem få tankerne væk fra sygdommen.

Ærlighed og åbenhed er vigtigt

De fleste unge har brug for, at læger og forældre ærligt og konkret fortæller dem om sygdom og behandling. De har brug for, at de voksne tager deres spørgsmål alvorligt og så vidt muligt svarer faktuelt på dem. Unge kan (ligesom yngre børn) have glæde af at tage udgangspunkt i visuelle fremstillinger for at forstå deres sygdom og behandling.

Svært at frigøre sig

Mange unge, som får kræft, er i fuld gang med at frigøre sig fra deres forældre. Derfor kan det være en ekstra udfordring, når en kræftsygdom kommer ind på dette tidspunkt i livet. De unge oplever ofte at få mere brug for deres forældre end før sygdommen, både til pleje og omsorg. Deres proces med at frigøre sig vil som regel blive sat på pause i større eller mindre grad.

I kan som forældre opleve, at jeres store selvstændige søn eller datter nu har brug for jer på en helt anden måde, som minder om da jeres barn var væsentligt yngre.

Ikke alle unge ønsker, at forældrene skal hjælpe dem med personlig pleje. Det er vigtigt, at I respekterer jeres store barns ønsker og beder om hjælp, så jeres barns grænser ikke overskrides. Læs mere på Ung Kræft:

Ung Kræft

Naturligt at trække sig fra forældrene igen

I de perioder, hvor den unge har det bedre og derfor ikke længere har brug for støtte og omsorg i samme omfang, oplever mange forældre både lettelse – og også tomhed.

Det kan føles tomt, fordi jeres store barn efter en periode, hvor det har været både praktisk og følelsesmæssigt afhængig af jer, nu genoptager sin frigørelsesproces og trækker sig fra sine forældre.