Tilbud til det kræftramte barn
Herunder finder du en række tilbud til børn, der er ramt af kræft. Hvis du har tilbud, du ønsker at få på oversigten, eller anden feedback, kan du skrive til Hannah Zacho Ellehauge på hael@cancer.dk.
Psykosocial støtte
Psykologhjælp gennem Børnecancerfonden
Børnecancerfonden tilbyder psykologhjælp til barnet med kræft og næsten hele barnets husstand, herunder søskende og forældre, i op til 5 år efter endt behandling. Børnecancerfonden har et netværk af autoriserede psykologer i hele Danmark, der er klar til at tage børnene hurtigt ind.
Hvem: børn, der har eller har haft kræft.
Hvor: landsdækkende.
Kontakt Børnecancerfondens leder i psykologenheden Ditte Jeppesen på telefon: +45 3555 4833 - vælg "Fondens psykolog", kontakt via mail psykolog@boernecancerfonden.dk eller læs mere på Børnecancerfondens hjemmeside her.
Psykologhjælp gennem Familier med Kræftramte Børn
Psykologhjælp til alle familiens medlemmer enten i form af samtaler, sandplay terapi eller legeterapi.
Hvem: alle børn, der har eller har haft kræft. Familien skal være medlem af Familier med Kræftramte børn.
Hvor: Sjælland og Midt- og Vestjylland.
Læs mere om psykologtilbuddet her.
Mentorprogram for kræftramte unge
LIVSKRAFT tilbyder et mentorprogram efter Cool Camp, hvor værktøjerne fra Cool Camp bringes i spil i den unges hverdag, så den enkelte unge kommer styrket igennem sygdomsforløbet. Den unge vil blive tilknyttet en mentor blandt de frivillige på campen, og forløbet vil løbe over 9 måneder. Programmet består af en kombination af telefonsamtaler med mentoren og gruppemøder med andre unge fra campen.
Hvem: børn med kræft, der har deltaget på Cool Camp for kræftramte unge.
Hvor: landsdækkende.
Læs mere om Livskrafts mentorforløb her.
Sorggrupper i skoler
Sorggrupper, hvor børn får mulighed for at dele deres oplevelse med jævnaldrende, der også har oplevet at være syge, at miste eller har en pårørende, som er alvorligt syg.
Hvem: alle børn, der er eller har været syge, som er tilknyttet skole.
Hvor: landsdækkende.
Find en sorggruppe i dit område.
Sorg- og samtalegrupper afholdt af Skyggebørn
Sorggrupperne mødes hver anden uge, og er opdelt efter alderstrin, så børnene og de unge kan spejle sig i hinanden. Deltagerne bestemmer, hvad der skal tales om. Der er ingen faste temaer for aftenen, og der tales om det, der fylder – uanset om det er sorgen eller andre ting, der er vigtige for deltagerne her og nu.
Hvem: sorgramte børn og unge mellem 3-28 år, herunder børn og unge med kronisk eller livstruende sygdom tæt inde på livet.
Hvor: København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg.
Læs mere om samtalegrupperne her.
SMILmobilen
SMILmobilen er en rådgivningstelefon, hvor forældre, børn og unge kan ringe ind og få en snak med en familierådgiver og terapeut eller socialrådgiver.
Hvem: familier, der er tilknyttet SMILfonden.
Læs mere her - eller kontakt den hospitalsafdeling, I er tilknyttet.
Gruppe for kræftramte børn afholdt af Børnecancerfonden
Gruppe, hvor børn og unge fra 9 år og opefter, der har eller har haft kræft inden for de sidste 5 år, kan mødes. I gruppen deles tanker og følelser med hinanden via snak, øvelser, leg, fællesspisning mm.
Hvem: børn, der har eller har haft kræft fra 9 år og opefter.
Hvor: Aarhus, Odense og København.
Du kan søge en plads i grupperne ved at sende en mail til psykolog@boernecancerfonden.dk eller ringe på tlf. +45 3555 4833 – vælg ”fondens psykolog”. Læs mere om børnegrupperne på Børnecancerfondens hjemmeside.
Fastholdelse af kontakt til skole og klassekammerater (RESPECT) gennem Børnecancerfonden
Fastholdelse af kontakt til skole og klassekammerater (RESPECT) gennem Børnecancerfonden
Rehabiliteringsprogram, der iværksættes fra barnets/den unges diagnosetidspunkt og under hele behandlingen.
Hvem: indlagte børn med kræft.
Hvor: landsdækkende.
Hør mere om jeres muligheder for at blive en del af RESPECT hos projektsygeplejersken på din afdeling. Læs mere om projektet på Børnecancerfondens hjemmeside her.
Forkælelse og arrangementer
Cool Camp for familier med et kræftramt barn - LIVSKRAFT
Cool Camp afholdes af LIVSKRAFT og er et gratis tilbud for den nærmeste familie til et barn, der har eller har haft kræft, dvs. barnet selv, raske søskende og forældre. Cool Camp varer en uge og er et sted, hvor man kan være sammen som familie og møde andre børn og voksne, som har været igennem lignende oplevelser - uanset om man er forælder, søskende eller syg. Cool Camp for familier finder sted fra den 26. - 29. september 2024.
Hvem: børn, der har eller har haft kræft i alderen 6-12 år og den nærmeste familie.
Hvor: på Skovly i Ribe i Sønderjylland.
Læs mere på Livskrafts hjemmeside her.
Cool Camp for kræftramte børn og unge - LIVSKRAFT
Cool Camp afholdes af LIVSKRAFT og er et gratis tilbud for unge, der har eller har haft kræft. Cool Camp varer en uge og er et sted, hvor den unge får nye venskaber og har det sjovt sammen med andre unge, som har været igennem lignende oplevelser. Programmet er tilrettelagt med fokus på inklusion, hvorfor eventuelle funktionsnedsættelser ikke er en begrænsning for at deltage. Cool Camp for kræftramte unge finder sted fra den 6.-12. juli 2024.
Hvem: unge, der har eller har haft kræft, i alderen 12-17 år.
Hvor: på Skovly i Ribe i Sønderjylland.
Læs mere på Livskrafts hjemmeside her.
Arrangementer afholdt af Foreningen Cancerramte Børn
Løbende opdatering af arrangementer, eksempelvis weekend- eller biografture.
Hvem: alle børn, der har eller har haft kræft.
Hvor: hele landet.
Arrangementer afholdt af Familier med Kræftramte Børn
Løbende opdatering af arrangementer, eksempelvis weekend- eller biografture.
Hvem: alle børn, der har eller har haft kræft.
Hvor: hele landet.
Online netværk for unge ramt af kræft - Ung Kræft
Gennem netværket kan du få kontakt til andre unge, der har eller har haft kræft. Du kan også finde tilbud om aktiviteter for unge kræftramte. Gennem hjemmesiden kan du også læse om, hvordan det er at være ung og have kræft. Der er en 'ungeguide' til fri download, og du kan få kontakt med Ung Kræfts kontor, hvor du kan få råd og vejledning.
Hvem: unge med kræft i alderen 18-39 år.
Læs mere på Ung Kræfts hjemmeside her.
Vilslevgruppen: Netværksgruppe for transplanterede unge og unge med organsvigt
Lukket gruppe, hvor transplanterede unge, unge som står på ventelisten til et nyt organ og unge som lever med alvorlig kronisk sygdom støtter og hjælper hinanden. I spidsen for Vilslevgruppen er Organdonation – ja tak’s Unge Ambassadører, som arbejder for at rejse midler, som kan forsøde tilværelsen og støtte de unge i svære tider med sygdom.
Hvem: transplanterede unge, unge som står på ventelisten til et nyt organ og unge som lever med alvorlig kronisk sygdom, som følge af organsvigt – i alderen fra 15 – 30 år.
Lokalgrupper for unge med eller efter kræft afholdt af Ung Kræft
Ung Kræfts lokalgrupper, der alle er ledet af andre unge der har haft kræft, afholder månedlige arrangementer og aktiviteter for unge med eller efter kræft. Aktiviteterne varierer fra golf, caféhygge og stand-up til koncerter, sommerfest og grill, eller foredrag om sex, angst, senfølger eller om at være mor eller far med kræft. Derudover har hver lokalgruppe en Facebookgruppe, hvor medlemmerne kan dele erfaringer, stille spørgsmål og meget mere.
Hvem: unge med eller efter kræft i alderen 18-39 år.
Hvor: Aalborg, Herning, København, Odense, Roskilde, Vejle og Århus.
Læs mere om lokalgrupperne på Ung Kræfts hjemmeside og find en gruppe i dit område her.
Ung Kræfts landsmøde
Hvert år samler Ung Kræft 45 unge, som har eller har haft kræft. Weekenden byder på workshops, sjove aktiviteter, faglige oplæg og masser af erfaringsudveksling. Betaling: Det koster 500 kr. at deltage i landsmødet, som dækker overnatning, forplejning, workshops og aktiviteter. Transporten til Landsmødet får du refunderet. Der er også mulighed for at søge legat.
Hvem: unge med eller efter kræft i alderen 18-39 år.
Ungeweekend afholdt af Organdonation Ja Tak
Weekend for unge, som lever med organsvigt, står på ventelisten til et nyt organ eller som er transplanteret. Her kan du som ung møde ligesindede, danne netværk og få venskaber for livet.
Hvem: unge mellem 16 og 26 år, som lever med organsvigt, står på ventelisten til et nyt organ eller som er transplanteret. Hvis du er over 18 år skal du have et aktivt “Ungdomsmedlemskab” i patientforeningen Organdonation – ja tak!. Hvis du er under 18 år, skal dine forældre have et aktivt medlemskab.
Læs mere om ungeweekenden her.
Unge-camps & Unge-netværk 16+ afholdt af Familier med Kræftramte Børn
Familier med Kræftramte Børn afholder en række specielle aktiviteter, hvor sammenholdet, kammeratskabet og erfaringsudveksling er i højsædet. Foreningens Unge-camps er opdelt således at der to grupper: Unge-camps for 10-15 årige og Unge-camps 16+.
Hvem: unge mellem 10 og 22 år, der har eller har haft kræft.
Hvor: landsdækkende.
Make-A-Wish Danmark
Her kan der ansøges om at få alvorligt syge børn og unges ønsker opfyldt.
Hvem: livstruende syge børn i alderen 3 til 18 år.
Hvor: landsdækkende.
Tog-gaming afholdt af TrainGamia
TrainGamia tilbyder gratis arrangementer, hvor I som familie kan komme ud til et par timers sjov og hygge med tog-gaming. Kontakt TrainGamia for at aftale en tid, hvis I har lyst til et gratis besøg.
Hvem: børn og unge, der har eller har haft kræft, i alderen 6-25 år og deres familier.
Hvor: Lergravsvej 57, 2300 København S.
Kom på efterskole med støtte fra Børnecancerfonden
Unge med kræft under 18 år kan ansøge Børnecancerfonden om et legat til efterskoleophold. Det samme kan kræftsyge unges søskende. Efterskoleopholdet skal støtte de unge i at vende tilbage til hverdagen efter behandlingsforløbet.
Hvem: børn, der har eller har haft kræft og har været i aktiv kræftbehandling inden for de sidste 5 år.
Hvor: landsdækkende.
Læs mere og ansøg om Børnecancerfondens efterskolelegater på Børnecancerfondens hjemmeside her.
Øvrige tilbud
Børnehuset Siv
Børnehuset Siv er en institution for børn med nedsat immunforsvar og deres familier. I Børnehuset ønsker vi at give familierne mulighed for at omgås andre i dagligdagen. Vi vil i særdeleshed gerne hjælpe barnet med at udvikle bl.a. sine sociale kompetencer igennem leg og samvær med andre børn, så barnet forberedes bedst muligt til fremtiden.
Hvem: børn med nedsat immunforsvar i alderen 0-7 år.
Hvor: Farum.
Børnehospice
Indlæggelse på børnehospice vil for de fleste være undervejs i sygdomsforløb, men kan også være i forbindelse med livsafslutning. Børn og unge kan under indlæggelse være i behandling. Henvisning kan foretages af praktiserende læge eller af læge på en hospitalsafdeling.
Hvem: børn 0-18 år med livsbegrænsende, livstruende eller uhelbredelig sygdom og behov for en specialiseret palliativ indsats.
Hvor: Djursland (Strandbakkehuset) og Hellerup (Lukashuset).
Læs mere om Strandbakkehuset eller Lukashuset.
Støtte og rettigheder
Læs om rettigheder og mulighederne for støtte til familier, hvor et barn er ramt af alvorlig sygdom