- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Brystkræft hos mænd
- Behandling
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af brystkræft hos mænd
Behandling af brystkræft hos mænd er først og fremmest operation. Afhængig af sygdomsstadiet får man ofte strålebehandling eller medicinsk behandling efter operationen.
Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.
Kun i ganske få tilfælde undlader lægerne at operere for brystkræft, f.eks. hvis man ikke ønsker eller ikke tåler en operation, eller hvis sygdommen er meget fremskreden, når den opdages.
Behandlingen efter operation
Patienter i højrisikogruppen tilbydes efterbehandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Efterbehandlingen kan være:
- Strålebehandling
- Medicinsk behandling med antihormonbehandling (også kaldet endokrin behandling)
- Medicinsk behandling med kemoterapi (sjældent)
- Målrettet antistof behandling
Ved medicinsk behandling føres medicinen med blodet rundt i kroppen, så den kan slå de kræftceller ihjel, som eventuelt måtte være ført ud i kroppen fra knuden i brystet via blodbanen. Hvilken medicinsk behandling man tilbydes, afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og om knuden er følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen (østrogen receptor positiv) og/eller har en HER2 receptor og dermed er følsom for målrettet antistofbehandling (trastuzumab/pertuzumab).
Læs mere om højrisikogrupper og lavrisikogrupper for brystkræft hos mænd:
Træning har positiv effekt på kræftpatienter i behandling
Både kræftsygdommen og dens behandling kan medføre træthed, fysisk svækkelse og depressive symptomer, og bivirkninger fra behandlingen kan også nedsætte livskvaliteten.
En stor analyse har vist, at motion i form af cykling, svømning, styrketræning, konditionstræning, yoga og pilates giver en klar forbedring af kræftpatienters livskvalitet i forhold til helbredet.
Ud over mindre træthed oplevede patienterne også øget tilfredshed i forhold til arbejde, fritid og socialt samvær. Nogle havde også færre bekymringer og mindre søvnforstyrrelser.
Læs mere om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:
Læs mere
Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:
Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:
Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:
Myter, fakta og gode råd:
Læs alt om brystkræft hos mænd:
Sidst ændret:13.08.2018
Overlæge, ph.d. Ann Knoop (onkolog) Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Overlæge, ph.d. Marianne Djernes Lautrup (kirurg)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?