Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandling af brystkræft hos mænd er først og fremmest operation
Hvis kræftknuden er vokset fast i huden eller i den underliggende muskulatur, får du som regel kemoterapi før operationen. Formålet er at mindske kræften og gøre det muligt at operere resten ud.
Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Udover at ramme kræften i bryst og armhule vil medicinen også ramme de kræftceller, som eventuelt er kommet ud i kroppen via blodet eller lymfebanerne.
Kemoterapien består af flere forskellige stoffer, og behandlingen varer ca. 18-24 uger. Man vil oftest få otte serier kemoterapi før en operation.
Den hyppigst anvendte kemoterapi er epirubicin og cyklofosfamid, som du får sammen med paclitaxel. Behandlingen gives med 1, 2 og 3 ugers mellemrum.
Læs mere om kemoterapi:
Ved operationen vil lægerne normalt fjerne hele det syge bryst. Det sker for at sikre, at alt kræftvæv er væk. Hvis man skal opereres, vil man være indlagt på hospitalet en dag. Nogle steder gøres det ambulant.
Efter operationen får man et ar hen over brystet og ud i armhulen - eller eventuelt to adskilte ar.
Til at begynde med kan arret efter operationen virke stort og iøjnefaldende, men størrelsen og farven vil ændre sig med tiden og hurtigt komme til at se mindre og blegere ud.
Du kan mindske risikoen for komplikationer ved at holde med at ryge og drikke alkohol inden operationen. Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du tager af medicin – det gælder også alternativ behandling og kosttilskud.
Sentinel node-operation er en metode, som lægerne bruger til at skelne mellem de patienter, hvor kræften har spredt sig til lymfekirtlerne, og dem, hvor kræften ikke har spredt sig til lymfeknuderne.
Under operationen vil lægerne undersøge og fjerne lymfeknuder i armhulen for at afgøre, om kræften har spredt sig dertil.
Det gør de også, selv om der ikke er fundet tegn på spredning til lymfeknuderne i armhulen ved ultralyd og biopsi. Undersøgelser har nemlig vist, at kræften oftest først spreder sig til én enkelt eller nogle få lymfeknuder - de såkaldt skildvagtslymfeknuder - i armhulen.
Hvis skildvagtslymfeknuderne ikke indeholder kræftceller, er der meget lille risiko for, at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller. Det betyder, at lægen kan nøjes med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen hos de patienter, som har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne.
Hvis man ikke har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, skal man ikke opereres yderligere i armhulen
Sidst ændret:20.06.2022
Overlæge, ph.d. Ann Knoop (onkolog) Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og overlæge, ph.d. Marianne Djernes Lautrup (kirurg).
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17