Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Operation

Behandling af brystkræft hos mænd er først og fremmest operation

Kemoterapi før operation (neoadjuverende kemoterapi)

Hvis kræftknuden er vokset fast i huden eller i den underliggende muskulatur, får du som regel kemoterapi før operationen. Formålet er at mindske kræften og gøre det muligt at operere resten ud.

Medicinen føres med blodet rundt i kroppen. Udover at ramme kræften i bryst og armhule vil medicinen også ramme de kræftceller, som eventuelt er kommet ud i kroppen via blodet eller lymfebanerne.

Kemoterapien består af flere forskellige stoffer, og behandlingen varer ca. 18-24 uger. Man vil oftest få otte serier kemoterapi før en operation.

Den hyppigst anvendte kemoterapi er epirubicin og cyklofosfamid, som du får sammen med paclitaxel. Behandlingen gives med 1, 2 og 3 ugers mellemrum.

Læs mere om kemoterapi:

Kemoterapi

Fjernelse af knuden eller hele brystet

Ved operationen vil lægerne normalt fjerne hele det syge bryst. Det sker for at sikre, at alt kræftvæv er væk. Hvis man skal opereres, vil man være indlagt på hospitalet en dag. Nogle steder gøres det ambulant.

Efter operationen får man et ar hen over brystet og ud i armhulen - eller eventuelt to adskilte ar.

Til at begynde med kan arret efter operationen virke stort og iøjnefaldende, men størrelsen og farven vil ændre sig med tiden og hurtigt komme til at se mindre og blegere ud.

Undersøgelse af lymfeknuder i armhulen

Sentinel node-operation er en metode, som lægerne bruger til at skelne mellem de patienter, hvor kræften har spredt sig til lymfekirtlerne, og dem, hvor kræften ikke har spredt sig til lymfeknuderne.

Under operationen vil lægerne undersøge og fjerne lymfeknuder i armhulen for at afgøre, om kræften har spredt sig dertil.

Det gør de også, selv om der ikke er fundet tegn på spredning til lymfeknuderne i armhulen ved ultralyd og biopsi. Undersøgelser har nemlig vist, at kræften oftest først spreder sig til én enkelt eller nogle få lymfeknuder - de såkaldt skildvagtslymfeknuder - i armhulen.

Hvis skildvagtslymfeknuderne ikke indeholder kræftceller, er der meget lille risiko for, at andre lymfeknuder i armhulen indeholder kræftceller. Det betyder, at lægen kan nøjes med at fjerne alle lymfeknuder i armhulen hos de patienter, som har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne.

Hvis man ikke har kræftceller i skildvagtslymfeknuderne, skal man ikke opereres yderligere i armhulen

Læs mere om sentinel node metoden:

Undersøgelser for brystkræft hos kvinder

Læs alt om brystkræft hos mænd:

Brystkræft hos mænd – forsiden

Sidst ændret:20.06.2022

Tekst:

Digital redaktør Anne Møller Gaardsted og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Overlæge, ph.d. Ann Knoop (onkolog) Danish Breast Cancer Group (DBCG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og overlæge, ph.d. Marianne Djernes Lautrup (kirurg).

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

Rådgivning