Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling ved brystkræft hos mænd

Brystkræft hos mænd inddeles i stadier alt efter, hvor stor knuden er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. Stadieinddelingen er vigtig for, at du kan få tilbudt den behandling, som passer bedst til dig.

At få stillet sin diagnose vil sige, at man får bestemt sygdommens art og sværhedsgrad. Man kan først få stillet diagnosen brystkræft, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

Stadieinddeling

For at kunne tilbyde den bedst egnede behandling, skal lægerne finde ud af, hvilket stadium sygdommen er i. Desuden kan stadiet sige noget om sandsynligheden for helbredelse.

Sygdomsstadiet afhænger af, hvor stor knuden er, og hvor meget kræften har spredt sig.

Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte.

TNM-systemet

Med TNM-systemet kan man kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

  • T beskriver, hvor stor knuden (Tumor) er 
  • N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (Nodes)
  • M beskriver, om der er spredning til andre organer (Metastaser)

Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling af kræftsygdomme 

Risikogrupper

Patienter med brystkræft inddeles i to grupper: Lavrisikogruppen og højrisikogruppen. Om man tilhører den ene eller den anden gruppe afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvor ondartede kræftcellerne ser ud i mikroskopet.

Lavrisikogruppen

Man er i lavrisikogruppen, hvis:

  • Sygdommen ikke har spredt sig til lymfekirtlerne i armhulen
  • Knuden højst er 1 centimeter i diameter
  • Knuden ikke er aggressiv (malignitetsgrad I)
  • Knuden er følsom over for østrogen (østrogen receptor positiv)
  • Knuden ikke har en HER2 receptor

Hvis man er i lavrisikogruppen, bliver man som regel ikke tilbudt medicinsk/systemisk efterbehandling (kemoterapi eller antihormon behandling i form af tabletter) efter operationen, fordi der er meget lille risiko for, at sygdommen vender tilbage.

Højrisikogruppen

Man er i højrisikogruppen, hvis:

  • Kræftknuden er større end 1 centimeter i diameter
  • Knuden er aggressiv (malignitetsgrad II-III)
  • Knuden ikke er følsom over for østrogen (østrogen receptor negativ)
  • Knuden har en HER2 receptor

Hvis man er i højrisikogruppen, bliver man tilbudt medicinsk behandling (kemoterapi eller antihormon behandling i form af tabletter) efter operationen for at nedsætte risikoen for, at sygdommen vender tilbage.

Inflammatorisk brystkræft hos mænd

Inflammatorisk brystkræft er en alvorlig form for brystkræft, som kun yderst sjældent rammer mænd. Læs mere om symptomer, diagnose, undersøgelse og behandling for sygdommen hos mænd:

Inflammatorisk brystkræft hos mænd

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs alt om brystkræft hos mænd:

Brystkræft hos mænd – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende