Gå til sygdomsliste

Om brystet hos mænd

Mandens bryst er sammensat af kirtelvæv, fedt og bindevæv.

Om brystet hos mænd

Brystet hos mænd set i tværsnit fra siden.

Brystet hos manden

Mandebrystet er en meget lille kirtel, som er opbygget ligesom kvindebrystet. Fra brystvorten går der små mælkegange, som ender i små og ikke-fungerende mælkekirtler.

Brystudvikling hos mænd

Hvis mænd oplever egentlig brystudvikling, skyldes det som regel overvægt eller såkaldt gynækomasti.

Mænd har ligesom kvinder brystkirtelvæv, som kan stimuleres til at vokse på grund af hormonelle ændringer. Ved gynækomasti hos en mand kan lægen føle kirtelvæv i brystregionen, og det er ofte ømt.

Gynækomasti kan være en bivirkning til medicinsk behandling, f.eks. hormonbehandling, eller skyldes indtagelse af mandlige kønshormoner (androgener) eller nogen former for proteinpulver. Derudover ses gynækomasti også som et fysiologisk fænomen hos drenge i puberteten. Kun sjældent skyldes det anden sygdom.

Årsagen til gynækomasti bør undersøges nærmere hos egen læge. Man får taget en blodprøve, der viser hormonstatus og får undersøgt testiklerne (hvor det mandlige kønshormon produceres) for mærkbare forandringer.

Brystkræft hos mænd er meget sjældent

Både hos mænd og kvinder kan der opstå kræft i mælkegangene og mælkekirtlerne. Det er dog uhyre sjældent, at der opstår kræft i de få og meget små mælkekirtler, som mænd har.

Brystkræft hos mænd viser sig som regel som en uøm knude i det ene bryst.

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Sjældne kræftformer" på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende