Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forsøgets titel | Forsøget - kort fortalt | Regioner |
---|---|---|
CANFOUR |
I forsøget undersøger lægerne virkningen og bivirkningerne ved det nye forsøgslægemiddel CAN04. Forsøget er til patienter, hvis kræft ikke kan opereres væk eller ikke reagerer på standardbehandling. |
Hovedstaden Nordjylland Syddanmark |
BIOPAC |
Hvis du har kræft i bugspytkirtlen, og du skal have kemoterapi for første gang, kan du deltage i et forsøg, hvor man tager en blodprøve før, under og efter perioden med kemoterapi. Blodprøverne skal indgå i en database og analyseres, så man kan lære mere om sygdommen. |
Hovedstaden Nordjylland Syddanmark |
CheckPAC |
I dette forsøg undersøger lægerne en kombination af strålebehandling og immunterapi med stofferne nivolumab og ipilimumab. Det er et forsøg til patienter med fremskreden kræft i bugspytkirtlen. |
Hovedstaden |
DISULFIRAM trial |
I dette forsøg undersøger lægerne effekten af en behandling med kemostoffet vinorelbine i kombination med stofferne disulfiram og kobber. Forsøget er delt op i to dele. Det ene henvender sig til patienter med fremskreden kræft i solide tumorer. Den anden del henvender sig til patienter med fremskreden brystkræft. |
Hovedstaden |
LAPC-03 |
Dette forsøg er til patienter med bugspytkirtelkræft der ikke kan fjernes med en operation. Lægerne undersøger, om en kombination af 3 kemostoffer kaldet FOLFIRINOX, efterfulgt af lokalbehandling, er mere effektivt end standard kemoterapi. |
Midtjylland Nordjylland Syddanmark |
LAPTOP |
I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten af og bivirkningerne ved at behandle med immunterapi og kemoterapi i kombination med strålebehandling. Forsøget henvender sig til patienter med bugspytkirtelkræft, der ikke har spredt sig, men hvor operation ikke er en mulighed. |
Hovedstaden Syddanmark |
MR-hyperpolarisation |
Dette forsøg undersøger, om kemoterapi ændrer stofskiftet i kræftknuder. Lægerne undersøger, desuden, hvorvidt de eventuelle ændringer kan være et tidligt mål for, om man har gavn af kemoterapi. Forsøget er til patienter med kræft i bugspytkirtlen. |
Midtjylland |
NorPACT-1 |
I dette forsøg vil lægerne undersøge, om man kan mindske risikoen for, at kræften vender tilbage, hvis man behandler med kemoterapi både før og efter, man bliver opereret. Forsøget henvender sig til patienter med bugspytkirtelkræft. |
Syddanmark |
PACE-Mobil-PBL |
I dette forsøg undersøger lægerne, om fysisk træning kan mindske vægttab, symptomer og bivirkninger til kræftbehandling. |
Hovedstaden |
PACTO |
I forsøget undersøger forskere, om effekten af behandling med antistoffet tocilizumab i kombination med standard kemoterapi er bedre end standard kemoterapi alene til patienter med kræft i bugspytkirtlen, som er lokal fremskreden eller har spredt sig, og som ikke kan opereres. |
Hovedstaden |
PIPAC-OPC2 |
I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten ved en ny behandlingsmetode, hvor man giver kemoterapi direkte i bughulen. Forsøget henvender sig til patienter, der har fået spredning til bughinden fra enten marve-tarmkræft, leverkræft, galdevejskræft, bugspytkirtelkræft eller æggestokkræft. |
Syddanmark |
SBRT – PC01 |
Dette forsøg undersøger effekten af strålebehandling hos patienter med kræft i bugspytkirtelen som ikke kan fjernes ved en operation. |
Syddanmark |
Systematisk behovs- og risikoscreening |
Dette forskningsprojekt henvender sig til pårørende til en alvorligt syg. I projektet søger man viden om, hvordan man kan forbedre den støtte, der tilbydes pårørende i tiden under og efter et sygdomsforløb. |
Midtjylland |
T-celle terapi på tværs af cancerdiagnoser |
I dette forsøg undersøger lægerne effekten og bivirkningerne ved behandling med T-celleterapi med såkaldte checkpoint-hæmmere efter behandling med 7 dages kemoterapi. |
Hovedstaden |
TIP |
I forsøget vil lægerne undersøge den enkelte patients kræftceller, inden man vælger behandling. Målet er at kunne forudsige effekten af en given behandling. Forsøget er til patienter med bugspytkirtelkræft, der har spredt sig, og som skal behandles med medicinsk kræftbehandling. |
Syddanmark |
TRIPPLE-R |
I dette forsøg vil lægerne undersøge effekten af en kombinationsbehandling med strålebehandling og stofferne ipilimumab, nivolumab og tocilizumab. Forsøget henvender sig til patienter, der enten har fremskreden kræft i bugspytkirtlen eller kræft i bugspytkirtlen med spredning. |
Hovedstaden |
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17