Gå til sygdomsliste

Lindrende behandling af kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen er en alvorlig sygdom. Hvis al kræft i bugspytkirtlen ikke kan fjernes ved operation, eller hvis sygdommen har spredt sig, er der mulighed for behandling, der kan lindre de gener, som sygdommen giver. I de senere år er der udviklet nye behandlinger, som er mere effektive, og som også kan bremse sygdommen.

Ny operation ved fremskreden bugspytkirtelkræft kan forbedre overlevelsen

Det har indtil nu ikke været muligt at operere patienter med bugspytkirtelkræft, hvis kræften havde bredt sig til blodårerne tæt ved bugspytkirtlen. Men nu har læger udviklet en ny metode til at operere denne type tumorer i midterstykket af bugspytkirtlen.

Ved det nye indgreb indsætter lægerne en kunstig blodprop nogle uger før selve operationen og lukker af for hovedblodåren. Derved ledes blodet en anden vej under operationen, så kirurgerne lettere kan få adgang til at fjerne kræften i området. Operationen foretages kun på Rigshospitalet, men patienter fra hele Danmark kan blive henvist.

Operationen kaldes DP-CAR (Distal Pancreatectomy with Celiac Axis Resection).

Symptomer når man ikke får behandling

Uden behandling får man ofte hurtigt symptomer i form af gulsot, træthed, manglende appetit, tarmproblemer og smerter.

Formålet med lindrende behandling er derfor i høj grad lindring af symptomer eller udskydelse af tidspunktet for opståen af symptomer.

Nedenfor kan du læse om de forskellige former for lindrende behandling:

Lindrende behandling af gulsot
Nogle gange kan kræften blokere galdegangen i bugspytkirtlen, sådan at galden ikke kan løbe fra leveren og videre ud i tolvfingertarmen. Dette vil give symptomer på gulsot.

Gulsot kan behandles ved hjælp af anlæggelse af en stent.

En stent er et lille rør, der kan indsættes i f.eks. en galdegang, bronkierne, tyktarmen eller et kar for at holde strukturen åben. Ved kræft kan en stent skabe passage, hvis kræften blokerer.

Anlæggelse af stent i galdegangene
I sådanne tilfælde kan lægen ved en kombineret kikkert- og røntgenundersøgelse (en ERCP) indsætte et fem til ti centimeter langt rør, kaldet en stent.

Ved hjælp af røntgenbillederne kan lægen finde præcist det forsnævrede sted på galdegangene og udvide det med en lille ballon. Herefter sætter lægen stenten ind på det forsnævrede sted, så galden igen kan løbe frit.

Ofte vil lægen vælge at lægge en stent lavet af letmetal, da denne stent holder længst og ikke nødvendigvis skal skiftes.

Her ses, hvordan galden ved hjælp af en stent kan ledes gennem kræftknuden og ud i tolvfingertarmen.

Før indgrebet får man antibiotika for at forebygge infektioner.

Hvis der lægges en plastikstent, skal den som regel skiftes ud hver tredje til fjerde måned, da den ellers kan stoppe til. Bliver stenten blokeret, vil man få gulsot og/eller feber. I så fald skal man hurtigst muligt søge læge. Behandlingen består af antibiotika og udskiftning af stenten.

Stenten kan også lægges ind i galdegangen ved PTC-røntgenundersøgelse. Læs om de forskellige undersøgelser her:

Undersøgelser ved kræft i bugspytkirtlen

By-pass operation af tolvfingertarmen og galde

I visse tilfælde kan kræften blokere tolvfingertarmen, så føden har svært ved at passere.

Får man opkastninger på grund af blokade af tolvfingertarmen, kan man få en såkaldt shunt- eller bypass-operation (gastrojejunostomi).

En by-pass operation kan forbinde mavesækken med tyndtarmen. Det gør, at føden kan ledes uden om den forsnævrede tolvfingertarm og kræftknuden i bugspytkirtlen. Operationen foretages ofte som en kikkertoperation (laparoskopisk gastro-jejunostomi).

I få tilfælde får man samtidig foretaget en by-pass operation af galdegangen, hvor man får skabt en ny passage for galden. Ved operationen bliver galdeblæren eller galdegangene forbundet med tyndtarmen (hepaticojejunostomi).

I andre tilfælde, hvor kræften blokerer for passagen i tolvfingertarmen, vil lægen søge at løse problemet ved at lægge en stent i tolvfingertarmen ved hjælp af en mavekikkert.

Sandsynligheden for, at der bliver behov for en operativ aflastning af galdeveje eller tolvfingertarm med by-pass eller stent, er kun 5-10 pct.

Tegningen viser, hvordan mavesækken og galdegangen (grøn) fra leveren er blevet syet fast på tyndtarmen. På denne måde bliver føden ledt forbi kræftknuden og kan stadig også blive blandet med galden.

Betændelse i galdegangene behandles med antibiotika

Betændelse i galdegangene, som ofte følger med gulsot, kan behandles med antibiotika.

Hvis betændelsen skyldes en tilstoppet stent, skal denne skiftes eller renses.

Kemoterapi kan forlænge og forbedre levetiden

Hos patienter med kræft i bugspytkirtlen, der ikke kan opereres, kan kemoterapi forlænge overlevelsen og forbedre livskvaliteten. Kemoterapi kan ikke helbrede kræft i bugspytkirtlen, men kan bremse sygdommen.

Hvis sygdommen ikke har spredt sig til andre organer, men kun lokalt, kan kemoterapien i nogle tilfælde medføre at operation, strålebehandling eller irreversibel elektroporation (IRE) af bugspytkirtlen efterfølgende kan forsøges.

De typer kemoterapi, som har størst effekt, har også de fleste bivirkninger. Hvis man er svært svækket af sin kræftsygdom eller anden sygdom, er kemoterapi ikke tilrådelig og kan forværre situationen. Derfor er valget af den bedste behandling altid en vurdering af fordele og ulemper, som skal udføres på individuel basis i en samtale mellem den enkelte patient og lægen.

Den mildeste form for kemoterapi er behandling med kemostoffet gemcitabin. Behandlingen kan lindre symptomer som smerter, vægttab, appetitløshed og træthed, men har beskeden effekt på udviklingen af kræften. Denne lindrende form for kemoterapi har sjældent væsentlige bivirkninger.

Hvis man er i god almen tilstand, kan gemcitabin kombineres med en anden type kemoterapi , f.eks. capecitabin eller Nab-paclitaxel. Det øger effekten, men samtidig også risikoen for bivirkninger.

Patienter, som er i god almen tilstand (dvs. er stort set uden symptomer) kan få gavn af behandling med Folfirinox, som indeholder stofferne oxaliplatin, irinotecan og fluorouracil. Behandlingen har – hos patienter i god almen tilstand - betydelig større effekt end gemcitabin, men er også mere tidskrævende og forbundet med flere bivirkninger

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Gemcitabin

Nab-paclitaxel (Abraxane®)

Capecitabin

Oxaliplatin

Irinotecan

Leucovorin

Fluorouracil

Der forskes hele tiden i at udvikle nye stoffer, som virker mod kræft i bugspytkirtlen og mange patienter med kræft i bugspytkirtlen kan tilbydes forsøgsbehandling. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke undersøgelser, som har vist overbevisende effekt af immunterapi ved denne kræftform.

Strålebehandling

Strålebehandling i lav dosis kan gives som lindring, f.eks. hvis kræften har spredt sig og gør ondt. Lavdosis strålebehandling har få bivirkninger.

Strålebehandling i høj dosis, som kan medføre skrumpning af kræftknuden i bugspytkirtlen, kombineres med kemoterapi, men bruges ikke som standardbehandling, da der ikke er data for, at behandlingen er bedre end kemoterapi alene.

Stereotaktisk strålebehandling kan anvendes, hvis man har  små kræftknuder, som ikke har spredt sig og som ikke kan opereres. Bugspytkirtlen ligger imellem tarmslynger og andre organer, som er mere følsomme for bestrålingen, end knuden er, så ikke alle patienter kan tilbydes behandlingen.

Der forskes fortsat i at optimere strålebehandlingen ved kræft i bugspytkirtlen.

Behandling med irreversibel elektroporation (IRE)

Ved IRE får man indsat elektroder i kræftknuden i bugspytkirtlen under et kirurgisk indgreb, typisk ved en kikkertoperation. Via elektroderne  behandles kræften med elektrisk strøm, der ødelægger kræftcellers cellemembran.

Denne behandling kan anvendes som forsøg ved mindre kræftknuder, som ikke kan opereres og ikke har spredt sig. Anvendes også som supplement under en operation, hvor det ikke er muligt at fjerne hele kræftknuden.

Behandling af smerter

Hvis man har smerter og kvalme, kan man få lindrende medicin. Har man moderate smerter, får man paracetamol, mens man ved stærkere smerter får morfinpræparater.

Læs mere om smertebehandling

Smertestillende nervebehandling via kikkert  

Hvis den smertestillende effekt med morfinlignende stoffer ikke er tilstrækkelig, kan en ultralydsvejledt kikkertbehandling af nerverne til bugspytkirtlen være en mulighed. Ved behandlingen afbrydes nerveforbindelsen fra bugspytkirtlen til rygmarven ved indsprøjtning af et depot bestående af alkohol og lokalbedøvelse. Behandlingen foregår i lokalbedøvelse.
Varigheden af smertelindringen er omkring 2-3 måneder hos op mod 74 pct. af de behandlede.

Læs også:

Gode råd ved træthed

Gode råd ved kvalme

Gode råd ved nedsat appetit

Gode råd ved tarmproblemer

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Bugspytkirtelkræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende