Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Om bugspytkirtlen

Bugspytkirtlen er et relativt fladt 15 cm langt kirtelorgan med form nærmest som en trekant. Man inddeler bugspytkirtlen i tre dele: Caput, corpus og cauda (hoved, krop og hale), hvor caput er den brede del i kroppens højre side, og cauda er den smalle del, som peger mod venstre. Bugspytkirtlen kaldes også pancreas.

Bugspytkirtlen ligger opad- og bagtil i bughulen bag mavesækken mellem tolvfingertarmen og milten tæt på flere større blodkar.

Tegningen viser bugspytkirtlens placering i kroppen. Bugspytkirtlen er det orange organ på tegningen.

Tegningen viser bugspytkirtlen og nogle af de omkringliggende organer. (På tegningen er bugspytkirtlen gennemsigtig, så man kan se strukturerne, der ligger bagved).

Bugspytkirtlen har to funktioner
Bugspytkirtlen producerer ½-1 liter fordøjelsessekret i døgnet. Det indeholder hydrogenkarbonat og enzymer, som er nødvendige for, at du kan fordøje maden. De dannes i specielle celler i bugspytkirtlen og ledes ud til føden i tolvfingertarmen via en udførselsgang, som ligger inde i kirtlen.

Bugspytkirtlen danner også hormonerne insulin og glukagon. Hvis der dannes for lidt insulin, giver det sukkersyge. Hormonerne sendes rundt med blodet i hele kroppen og styrer mængden af sukker i blodet.

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft - forsiden

Sidst ændret:29.01.2019

Tekst:

Digital redaktør Kim Fisker Ringgaard og læge Elisabeth Kjems

Illustration:

Lotte Clevin

Kilde:

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen (kirurg) og professor, overlæge, dr med. Morten Ladekarl (onkolog), begge Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top