Gå til sygdomsliste

Diagnose af kræft i bugspytkirtlen

Diagnosen kræft i bugspytkirtlen kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Bugspytkirtelkræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Stadieinddeling er vigtigt for, at du kan få tilbudt den behandling, som er bedst for dig.

Knuder i bugspytkirtlen kan være andet end kræft

Der findes en lang række godartede knuder, men også ondartede knuder, som udvikler sig meget langsomt. Desuden kan visse former for cyster i bugspytkirtlen være forstadier til kræft. Fælles for næsten alle knuder i bugspytkirtlen er, at de bør fjernes, idet lægen ikke alene på udseendet kan afgøre, om de er ondartede.

Får ens egen læge mistanke om, at det kan dreje sig om kræft, bliver man henvist til nærmere undersøgelse på hospitalet. Hvis undersøgelserne viser en knude, får man taget en vævsprøve (biopsi) af den, som bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop.

I de tilfælde, hvor lægen vælger at gå direkte til operation, er der ikke behov for vævsprøve forud for operationen.

Vævsprøve (biopsi)

Når lægen skal tage en vævsprøve i bugspytkirtlen, får man først lagt lokalbedøvelse i huden på maveskindet. Derefter tager lægen med en tynd nål en vævsprøve fra det mistænkte område. Lægen bruger samtidigt CT-scanning eller ultralyd for at sikre sig, at vævsprøven bliver taget det helt rigtige sted.

Vævsprøvetagning kan også foretages ved en endoskopisk ultralydsscanning (EUS). Det benyttes bl.a. i de tilfælde, hvor andre undersøgelser ikke har skaffet den endelige diagnose. Samtidig er risikoen for spredning af kræftceller i forbindelse med prøvetagningen mindst ved EUS.

Vævsprøvens celler bliver undersøgt under mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om (patologisvaret).

Læs mere:

Vævsprøve – biopsi

Endoskopisk ultralydsscanning

Stadieinddeling af sygdommen
Hvis der er tale om kræft, danner lægen sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

Man bliver scannet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.

En kræftknude kan sprede sig fra det sted i kroppen, hvor den oprindelig er opstået, via lymfebanerne eller blodbanen til andre dele af kroppen. Spredning via lymfebanerne sker først til lymfeknuderne i nærheden af bugspytkirtlen.

Undersøgelser til at stadieinddele kræft i bugspytkirtlen

Der er forskellige formål med undersøgelserne.

Nogle undersøgelser har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtigt, hvor kræften befinder sig, så lægen bedst muligt kan planlægge operationen.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.

Alle undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå, hvilket stadie sygdommen befinder sig på. På den måde kan lægerne vælge den optimale behandling.

Undersøgelser for kræft i bugspytkirtlen

Systemer til stadieinddeling

Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte og bruges også ved kræft i bugspytkirtlen. Det kategoriserer knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

Man opdeler kræft i bugspytkirtlen i fire stadier. Stadiet afhænger af, hvor stor kræftknuden er, og hvor meget den har spredt sig til lymfeknuder (lymfeknude-metastaser) og andre organer (metastaser):

Stadium 1

I stadium 1 sidder kræftknuden kun i selve bugspytkirtlen, og der er ingen spredning til omkringliggende lymfeknuder.

Stadium 2

I stadium 2 er kræftknuden vokset udenfor bugspytkirtlen og/eller har spredt sig til de omliggende lymfeknuder.

Stadium 3

I stadium 3 er kræftknuden vokset ind i omgivende blodkar (arterier).

Stadium 4

I stadium 4 har sygdommen spredt sig længere væk end til organerne omkring bugspytkirtlen. Spreder sygdommen sig, er det oftest til leveren, bughulen eller lymfeknuder i nærheden af bugspytkirtlen.

Stadieinddeling af sygdommen
Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Bugspytkirtelkræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Bugspytkirtelkræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende