Gå til sygdomsliste

Diagnose af kræft i bugspytkirtlen

Diagnosen kræft i bugspytkirtlen kan først stilles med sikkerhed, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Bugspytkirtelkræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Det er vigtigt at finde stadiet, så du kan få den behandling, som passer bedst til dig.

Hjælp til dig som lige har fået diagnosen

Hos Pancreasnetværket kan du få nogle gode råd til at håndtere det, hvis du har fået diagnosen bugspytkirtelkræft. 

Pancreasnetværket - hvis du lige har fået diagnosen

Hvis lægerne finder en knude, når du undersøges for bugspytkirtelkræft, tager de en vævsprøve (biopsi) af knuden.

Prøven undersøges med et mikroskop.

Heri kan lægen se, om der er kræftceller i vævet, og i så fald, hvilken type kræft det drejer sig om (patologisvaret).

Dog vælger lægen nogle gange at bortoperere knuden direkte. I de tilfælde tager man ikke en vævsprøve inden operationen.

To kvinder taler sammen på en bænk i naturen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Vævsprøve (biopsi)

Når lægen skal tage en vævsprøve i bugspytkirtlen, bliver man først lokalbedøvet i huden på maveskindet.

Derefter tager lægen med en tynd nål en vævsprøve fra det mistænkte område.

Lægen bruger CT-scanning eller ultralyd, så vævsprøven bliver taget det helt rigtige sted. Alligevel er undersøgelserne en gang imellem falsk negative, fordi tumorne ofte er små og indeholder få kræftceller. 

Man kan også tage en vævsprøve ved en endoskopisk ultralydsscanning (EUS). Det bruger man blandt andet, når andre undersøgelser ikke kan give en endelig diagnose. 

Læs mere:

Vævsprøve – biopsi

Endoskopisk ultralydsscanning (EUS)

Knuder i bugspytkirtlen kan være andet end kræft

Der findes mange godartede knuder, men også ondartede knuder, som udvikler sig meget langsomt. Desuden kan nogle cyster i bugspytkirtlen være forstadier til kræft.

Alle knuder i bugspytkirtlen bør fjernes, fordi lægen ikke kan afgøre, om de er god- eller ondartede ud fra deres udseende.

Stadieinddeling af sygdommen
Hvis der er tale om kræft, danner lægen sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

Man bliver scannet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.

En kræftknude kan sprede sig fra det sted i kroppen, hvor den er opstået, via lymfebanerne eller blodbanen til andre dele af kroppen. Spredning via lymfebanerne sker først til lymfeknuderne i nærheden af bugspytkirtlen.

Undersøgelser til at stadieinddele kræft i bugspytkirtlen

Der er forskellige formål med undersøgelserne.

Nogle undersøgelser har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtigt, hvor kræften befinder sig, så lægen bedst muligt kan planlægge operationen.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Samtidig siger stadiet noget om sandsynligheden for helbredelse.

Alle undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå, hvilket stadie sygdommen befinder sig på. På den måde kan lægerne vælge den optimale behandling.

Undersøgelser for kræft i bugspytkirtlen

TNM-systemet bruges til stadieinddeling af bugspytkirtelkræft

Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte og bruges også ved kræft i bugspytkirtlen. Med dette system kan lægen klassificere knudens størrelse og  spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

TNM-systemet:

  • T beskriver, hvor dybt kræftknuden (tumor) er vokset
  • N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes)
  • M beskriver om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)

Forkortelser i TNM-systemet for bugspytkirtlen:

  • Tis (carcinoma in situ): Meget tidligt stadie uden spredning
  • T1: Tumoren er kun inde i bugspytkirtlen og er mindre end 2cm
    T1 underinddeles i:
    • T1A: Tumor er mindre end 0.5cm
    • T1B: Tumor er mere end 0.5cm men mindre end 1cm
    • T1C: Tumor er mere end 1cm men ikke mere end 2cm
  • T2: Tumoren er mellem 2 – 4 cm
  • T3: Tumoren er mere end 4cm
  • T4: Tumoren er vokset udenfor bugspytkirtlen og ind i et blodkar
  • N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder.
  • N1: Der er spredning til maksimalt tre lymfeknuder.
  • N2: Der er spredning til fire eller flere lymfeknuder.
  • M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer).
  • M1: Der er fjernmetastaser.

Eksempel:

For eksempel betyder T4 N1 M0, at kræften er vokset udenfor bugspytkirtlen og ind i et blodkar, at den har spredt sig til højst tre lymfeknuder, men at der ikke er fundet spredning til andre organer.

TNM systemet hjælper lægerne med at bestemme, hvilken behandling der er mest optimal, men den endelige behandling afhænger også af andre ting, f.eks. ens almentilstand og om man også har andre sygdomme .

Efter en eventuel operation revurderer lægerne TNM stadiet, ud fra hvad de har fundet under operationen.

Stadieinddeling af sygdommen
Læs mere om, hvordan man bestemmer, hvilket stadie sygdommen er i.

To kvinder sidder ved et bord og ser sammen på papirer fra hospitalet

Det tager tid at forholde sig til en kræftdiagnose. For nogle kan det være en god idé at få hjælp og vejledning til at håndtere det.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Bugspytkirtelkræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Alt om kræft i bugspytkirtlen

Bugspytkirtelkræft - forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Bugspytkirtelkræft" på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende