Symptomer på kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspytkirtlen er svær at opdage. Symptomer på bugspytkirtelkræft kan bl.a. være mavesmerter, opkastninger, diarré og nyopstået diabetes, samt træthed, vægttab og gulsot.

Bugspytkirtelkræft kan være svær at opdage

Det kan være svært at opdage bugspytkirtelkræft tidligt. Symptomerne er vage, de kan også være tegn på andre sygdomme, og desuden viser de sig ofte først sent. Der går derfor desværre ofte lang tid, fra sygdommen opstår, til man får stillet diagnosen.

Det kan også være svært at opdage sygdommen, hvis du bliver undersøgt tidligt i sygdommens forløb, fordi kræftknuden stadig er lille. Undersøgelsen vil ofte vise normale forhold, fordi en lille knude i bugspytkirtlen er svær at se på scanningsbilleder.

Mange tilfælde bliver derfor først opdaget, når kræftsygdommen er fremskreden eller har spredt sig. Gennemsnitsalderen for danske patienter med kræft i bugspytkirtlen er 70 år. Sygdommen ses meget sjældent under 40-årsalderen.

Ukarakteristiske symptomer

De tidlige symptomer på kræft i bugspytkirtlen minder meget om de symptomer, man får ved helt almindelige, godartede sygdomme. Det kan f.eks. være:

oppustet mave efter måltider
opkastninger
mavesmerter
diarré
tendens til træg mave, som står på i mere end en måned
træthed

I langt de fleste tilfælde skyldes disse symptomer dog en mindre alvorlig lidelse. Det er svært at give en entydig beskrivelse af, hvilke symptomer du bør være på vagt over for. Men nye og vedvarende symptomer skal tages alvorligt.

De ukarakteristiske symptomer, der hver for sig kan synes harmløse, er skyld i, at mange tilfælde af kræft i bugspytkirtlen først bliver opdaget, når sygdommen har nået at udvikle sig.

Andre symptomer kan være:

gulsot
diarré
smerter opadtil i maven, eventuelt med udstråling til ryggen
vægttab og manglende appetit
betændelse i galdeblæren
betændelse i bugspytkirtlen
diabetes type II

Gulsot er det vigtigste alarmsymptom

Gulsot kan være et tegn på kræft i bugspytkirtlen. Sygdommen starter oftest i bugspytkirtlens caput (hoved), som ligger tæt på tolvfingertarmen og galdegangen fra leveren. Hvis kræften blokerer galdegangen, kan galden ikke løbe fra leveren til tolvfingertarmen. I stedet bliver galden optaget i blodbanen og bliver ført ud i kroppen.

Dette medfører, at hud og slimhinder bliver gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen. Tilstanden kaldes gulsot (ikterus). Gulsot kan give hudkløe og gør, at urinen bliver mørk og afføringen gråligt lys.

Hvis du pludselig får gulsot uden nogen anden forklaring, bør du få undersøgt bugspytkirtlen i et kræftpakkeforløb.

Tegningen viser en kræftknude i den del af bugspytkirtlen (caput), som ligger tæt på tolvfingertarmen. En knude hér kan give gulsot.

Diarré

I nogle tilfælde får man fedt-diarré. Det kan ofte ses som klistret ildelugtende afføring, som flyder oven på vandet i toilettet, og som kan være vanskelig at skylle ud.

Man får fedt-diarré, fordi kræften blokerer udførselsgangen fra bugspytkirtlen, så de enzymer, der skulle nedbryde fedtet i maden, ikke når ud i tarmen. Når fedtet i maden ikke bliver nedbrudt, kan der derfor opstå løs, fedtet afføring eller diarré.

Mavesmerter

Andre symptomer på kræft i bugspytkirtlen kan være vægttab eller mave- og rygsmerter. Smerterne sidder som regel opadtil i maven lige under brystbenet og kan stråle ud i ryggen. Smerterne kan i starten komme og gå, men senere blive mere konstante. Hvis du har fedt-diarré kan du få kolikagtige smerter og oppustethed på grund af diarréen.

Betændelse og diabetes type II

Betændelse i galdeblæren eller i bugspytkirtlen kan opstå, hvis udførselsgangene bliver stoppet af knuden. Hvis du får diabetes type II, er over 50 år og samtidig har mavesymptomer, bør du være opmærksom på, om det kan være et tegn på kræft i bugspytkirtlen.

Kilder:

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen (kirurg), Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
Professor, overlæge, dr med. Morten Ladekarl (onkolog), Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Tekst: Digital sundhedsredaktør Tine Løvschall-Wedel og lægefaglig redaktør Elisabeth Kjems

Denne tekst er skrevet af rigtige mennesker – læs mere om, hvordan teksterne på cancer.dk bliver til.

Gør en forskel for kræftsagen

Som medlem af Kræftens Bekæmpelse er du er med til at sikre banebrydende forskning, forebyggelsesindsatser og støtte til alle, der er berørt af kræft. Vi tilbyder forskellige typer medlemskab, så du kan støtte på den måde, der passer dig.

Bliv medlem

Vil du være frivillig?

Fantastiske events, politiske indsatser og støtte til mennesker berørt af kræft. Kræftens Bekæmpelses frivillige laver mange slags arbejde, men alle har de det til fælles, at de gør en forskel for kræftsagen.

Bliv frivillig