09-04-2019

Affaldsprotein vigtig for kroppens immunforsvar

Forskning giver ny viden om, hvordan kroppens immunforsvar bliver reguleret. Svaret findes i et protein, som hidtil har været mest kendt for sin rolle i cellernes affaldshåndtering. Håbet er, at den nye viden i fremtiden måske kan give mulighed for bedre kræftbehandling med immunterapi.
Kræftens Bekæmpelses Dream Team - forskning

Forskerne i laboratoriet har påvist, at proteinet AMBRA1 spiller en rolle for at regulere immunforsvaret. Nærmere bestemt de T-celler, som styrer immunforsvarets evne til at angribe ting, der er farlige for kroppen. Det er samtidig en del af immunforsvaret, som bliver brugt i kræftbehandling med immunterapi, hvor T-cellerne bliver trænet i at genkende kræftceller og dernæst angribe dem.

Forskerne håber derfor, at den nye viden kan være det første spæde skridt mod bedre behandlinger med immunterapi.

– Der er lang vej endnu, men perspektiverne er blandt andet, at denne viden måske kan bruges til at undersøge, om en patient vil have gavn af immunterapi, inden behandlingen bliver givet. På den måde kan man nøjes med at give behandlingen til de patienter, den gavner, og vælge en anden behandling til dem, hvor immunterapi vil være virkningsløs. Det siger seniorforsker Valentina Cianfanelli fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har deltaget i forskningen. 

Hidtil ukendt funktion

I cellernes indre bliver der – som i en almindelig husholdning – dannet affald. Hos cellerne består affaldet af udtjente dele af cellen eller rester af forskellige molekyler, som cellen vil skille sig af med. I den proces er proteinet AMBRA1 vigtigt – men, viser den nye forskning, proteinet har altså også en hidtil ukendt og vigtig funktion i forhold til vores immunforsvar.

Resultaterne viser, at AMBRA1 påvirker immunforsvaret gennem de såkaldte regulatoriske T-celler. Regulatoriske T-celler virker som en bremse, der holder immunforsvaret under kontrol, så det ikke angriber kroppens egne celler, men kun ting, der er fremmede og udgør en trussel – eksempelvis bakterier og virus. Hvis der sker fejl i de regulatoriske T-celler, kan det føre til autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens egne celler – noget som blandt andet sker ved sklerose.

AMBRA1s rolle er at vedligeholde de regulatoriske T-celler og at styre, om de deler sig. Dermed kan mængden af AMBRA1 have betydning for immunforsvarets funktion. Det så forskerne blandt andet, da de undersøgte mus, der havde sklerose; hvis musene samtidig manglede AMBRA1, udviklede sygdommen sig mere aggressivt end hos mus med AMBRA1. 

Og i forsøg med kræftceller kunne forskerne se, at T-cellerne hos mus uden AMBRA1 var dårligere til at hæmme kræftcellernes vækst. 

Spændende perspektiver

– Det vil være interessant at undersøge, om man kan måle niveauet af AMBRA1 hos patienter og ud fra det forudsige, om immunterapi vil være virksomt. En anden mulighed er, at man måske i fremtiden kan ændre mængden af AMBRA1 som led i behandlingen for at styrke effektiviteten af immunterapi. Det er endnu kun teorier, men det er spændende perspektiver, som er åbnet gennem den nye viden, siger Valentina Cianfanelli.

Effekten af immunterapi kan måske styrkes ved at udvikle medicin, der kan ændre niveauet af AMBRA1 i T-celler. T-celler fra en patient kunne dernæst tages ud og enten behandles medicinsk eller ændres genetisk til en øget mængde AMBRA1 inden de atter bliver sprøjtet ind i patienten og på den måde forstærker effekten af immunterapi. 

– Denne teknik bliver allerede brugt i andre sammenhænge, og måske bliver det også i fremtiden muligt for AMBRA1, siger Valentina Cianfanelli. 

Resultaterne er offentliggjort her: Becher J. et al.: AMBRA1 Controls Regulatory T-Cell Differentiation and Homeostasis Upstream of the FOXO3-FOXP3 Axis. Dev Cell. 2018 Dec 3;47(5):592-607.e6. doi: 10.1016/j.devcel.2018.11.010.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Dream Teams forskning

Af Valentina Sidst ændret 09.04.2019