Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Akut lymfatisk leukæmi (ALL) |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger, om man kan reducere mængden af kemoterapi givet i kombination med lægemidlet imatinib ved behandling af børn og unge, som har mere behandlingsfølsom (standard risiko) akut lymfatisk leulæmi (ALL). Forsøget undersøger også effekten af stamcelletransplantation efterfulgt af imatinib hos børn og unge med mindre behandlingsfølsom (høj risiko) ALL. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Behandling for Philadelphia kromosom-positiv akut lymfatisk leukæmi (Ph+ALL) hos børn er kemoterapi kombineret med lægemidlet imatinib. Efter den indledende del af behandlingen tages en knoglemarvsprøve, som bruges til at klassificere barnet i én af to risikogrupper (”Standard risiko” og ”Høj risiko”) afhængigt af sandsynligheden for, at kræftsygdommen senere vender tilbage. Forsøget består af to dele. Den ene del henvender sig til børn og unge i ”Standard risiko”-gruppen. Her vil lægerne undersøge, om disse patienter har lige så stor gavn af behandlingen, hvis man reducerer mængden af kemoterapi givet i kombination med imatinib. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Man starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen starter. Alle, som deltager i forsøget, starter med at få kemoterapi kombineret med imatinib. Man får en kombination af flere forskellige kemoterapistoffer, hvor nogle tages som tabletter og andre gives direkte i blodet gennem et drop eller som indsprøjtning. Man får kemoterapi i 2 uger, før man starter på imatinib. Imatinib får man som tabletter dagligt. Efter den indledende behandling måles mængden af restsygdom i knoglemarven, og patienterne inddeles i to risikogrupper (”Standard risiko” og ”Høj risiko”). ”Standard risiko”-gruppen Lægen kan uddybe hvilke kemoterapeutika og hvilke dosiser, der indgår i de forskellige kemoterapi-behandlinger. ”Høj risiko”-gruppen Kontrol, afslutning og opfølgning Behandlingen stopper, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis man selv eller forsøgslægen ønsker at stoppe behandlingen. Efter den sidste behandling starter en længerevarende opfølgningsperiode |
Bivirkninger ved behandlingen |
Det er muligt, at der kan opstå bivirkninger ved behandlingerne i forsøget. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Almindelige bivirkninger ved kemoterapi er:
Lægen kan fortælle om specifikke bivirkninger observeret ved tidligere behandlinger med den kombination af kemoterapistoffer, som anvendes i dette forsøg. Du kan læse om bivirkninger ved imatinib på minmedicin.dk: Imatinib (Glivec®, Imatinib ”Accord”, m.fl.) Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Forsøgets id-numre |
Protokolnr EudraCT No.: 2017-000705-20 Protocol Version: 2.0; 18-10-2018 |
Denne side er sidst opdateret: 2022-09-01
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17