Screening for tarmkræft
Alle personer i alderen 50-74 år bliver tilbudt at deltage i screening for tarmkræft hvert andet år.
I Danmark bliver alle personer i alderen 50-74 år tilbudt at deltage i screening for tarmkræft hvert andet år.
Screening kan afsløre kræft tidligt
Screening for tarmkræft kan opdage sygdommen i et tidligt stadie. Det giver bedre mulighed for behandling og helbredelse.
Undersøgelser viser, at screening for tarmkræft kan nedsætte dødeligheden af sygdommen. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 pct. af patienterne. Det skyldes, at mange først får symptomer sent i sygdomsforløbet.
Screening kan også forebygge udvikling af tarmkræft ved at forstadier i form af polypper kan opdages og fjernes, før de bliver til kræft .
Undersøgelsen tager kort tid og er nem at udføre ved, at du selv tager en lille afføringsprøve derhjemme.