Undersøgelse og diagnose ved endetarmskræft
Ved mistanke om kræft i endetarmen bliver du henvist til en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen. Ved undersøgelsen vil du få taget vævsprøver, som bliver undersøgt for, om der er kræftceller til stede.
Hvordan foregår undersøgelserne hos egen læge og speciallæge?
Din læge vil typisk mistænke kræft i endetarmen, hvis du har blødning fra tarmen, ændret afføringsmønster eller blodmangel (anæmi).
Din læge vil som regel undersøge den nederste del af endetarmen med en finger. Formålet med undersøgelsen er at mærke efter kræftknuder, og hvis der er knuder, mærke om de er vokset i dybden.
Hvis du er kvinde, kan lægen også vælge at foretage en gynækologisk undersøgelse for at udelukke, at symptomerne stammer fra underlivet.
Da blod i afføringen kan være et tidligt tegn på kræft, vil du i nogle tilfælde også få undersøgt din afføring for skjult blod. Det foregår ved, at en prøve fra din afføring bliver undersøgt i laboratoriet.
Selvom lægen har mistanke om kræft i endetarmen, vil du også få undersøgt tyktarmen. Det er vigtigt at kunne afgrænse præcist, hvor en eventuel kræftsygdom sidder. Du vil derfor blive henvist til en kikkertundersøgelse af hele tyk- og endetarmen (koloskopi) og typisk få taget blodprøver for at blive undersøgt for blodmangel (anæmi).
Hvis sygdommen viser sig som tarmslyng eller blødning
Hos omkring 10 pct. der får stillet diagnosen kræft i tyk- og endetarm, viser sygdommen sig som tarmslyng eller blødning, hvilket kræver akut behandling. I de tilfælde vil man først blive opereret akut og derefter henvist til pakkeforløb for kræft i tyk- og endetarm.
Undersøgelser hos speciallæge i mavetarmsygdomme
Du kan blive undersøgt nærmere på en kirurgisk afdeling, afdeling for mave- og tarmsygdomme (gastroenterologisk afdeling) eller hos en praktiserende speciallæge.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis undersøgelsen hos mavetarmlægen fortsat giver mistanke om kræft i endetarmen, vil du blive sendt til yderlig undersøgelse på en specialiseret kirurgisk afdeling på hospitalet i et såkaldt pakkeforløb. Forløbet skal sikre, at du bliver undersøgt (udredt) uden unødig ventetid og på samme måde, uanset hvor i landet du bor.
Udredning på mavetarmkirurgisk afdeling
Udredningen ved et ekspertteam på mavetarmkirurgisk afdeling har til formål at undersøge:
- Om det drejer sig om kræft i endetarmen (diagnose)
- Sygdommens stadie
- Dine behandlingsmuligheder
Herunder kan du læse om de undersøgelser, du vil få foretaget.
Hvis vævsprøven viser kræft
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
For at fastslå sygdommens stadie, altså hvor udbredt kræftsygdommen er, vil du derfor få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Stadiet er afgørende for, hvilke behandlingsmulighederne du bliver tilbudt.
Formålet med at stadieinddele er at:
- Kortlægge præcist, hvor kræften sidder
- Finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden
- Undersøge, om kræften har spredt sig til andre organer
Hvis der er tilfælde af endetarmskræft i din nærmeste familie, er det vigtigt, at du gør opmærksom på det, da endetarmskræft kan være arveligt.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Kræft i endetarmen kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve endetarmen, eller kan have spredt sig til andre steder i kroppen via lymfebaner og blodet. Kræft i endetarmen spreder sig oftest til de nærliggende lymfeknuder, leveren eller til bughinden, men kan også sprede sig til lunger, knogler og i sjældne tilfælde til hjernen.
Inden behandlingen går i gang, bliver du derfor undersøgt med en række scanninger, der kan vise hvilket stadie kræften er i. Som regel er den første undersøgelse en CT-scanning af brystkassen og bughulen.
Undersøgelser, der kan vise, hvor udbredt kræften er:
- CT-scanning
- MR-scanning
- PET/CT-scanning - bruges kun i sjældne tilfælde
- Ultralydsscanning
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Om stadieinddeling og behandling af sygdommen
Om sygdommen har spredt sig eller ej er afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
For at kunne beskrive, hvor udbredt endetarmskræften er, bruger lægerne et system, der inddeler sygdommen i stadier. Stadiet vil være afgørende for, hvilke behandlingsmuligheder der vil have den bedste effekt.
Lægen bruger stadiet til at vælge den primære behandling, du skal have. Oftest er den primære behandling operation, hvor et stykke endetarm med kræftknude og lymfeknuder bliver fjernet. Efter operationen bliver det fjernede stykke endetarm undersøgt, og lægen kan på den baggrund vurdere, om der er brug for yderligere behandling, og om der er risiko for, at sygdommen kommer igen. Læs mere om stadieinddeling:
Anbefaling af behandling bliver vurderet af et ekspertteam
Når de forskellige undersøgelser er udført, og det skal besluttes, hvilken behandling du skal have tilbudt, samler en række speciallæger sig til en multidisciplinær teamkonference (MDT-konference). Her vil læger fra forskellige specialer være til stede:
- Tarmkirurg
- Onkolog (kræftlæge med speciale i kemo- og strålebehandling)
- Radiolog (røntgenlæge)
- Patolog (læge der undersøger vævsprøver)
Ved behov kan der suppleres med andre specialister:
- Leverkirurg og læge med speciale i leveren
- Nuklearmediciner (speciale i radioaktive stoffer til diagnose og behandling)
- Specialist i genetik
- Forløbskoordinator (koordinerer behandlingen på tværs af afdelinger og hospitaler)
Behandlingen bliver skræddersyet til den enkelte person på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til hvad den enkelte person bedst tåler og selv er indstillet på.
Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen endetarmskræft?
Når resultaterne fra undersøgelserne er vurderet, bliver du indkaldt til en samtale med en kirurg eller en kræftlæge, afhængigt af hvilken afdeling du skal behandles på. Her fortæller lægen om dine behandlingsmuligheder.
Behandling af endetarmskræft er ofte operation, hvor kræftknuden og nogle centimeter af tarmen på hver side af knuden bliver fjernet. Det kan være nødvendigt at få stomi efter operationen. Stomien kan for nogle være permanent og for andre midlertidig. Behandling af spredning ved endetarmskræft er især operation og kemoterapi.
Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det i sidste ende altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Ofte kan der være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder bliver afprøvet. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. Husk, at det altid er helt frivilligt at deltage i forsøg.
Alle patienter med endetarmskræft får ensartet udredning, og mindst 4 forskellige speciallæger gennemgår altid resultaterne fra hver enkelt patient på en konference. Det har været med til at gøre overlevelsen væsentligt bedre de senere år.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker er det voldsomt at få en kræftdiagnose – også selvom man måske længe har haft mistanke om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende.
Mange føler sig meget uafklarede i tiden lige efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens eget netværk.
Du kan få hjælp her:
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge, om du har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere: