Skip navigation

Livet med kræft - Netværk for kræftpatienter med uhelbredelig kræft

I denne gruppe taler vi om de eksistentielle, følelsesmæssige og praktiske forhold, der følger med at være uhelbredelig syg.

Hvordan leves livet bedst muligt med en uhelbredelig kræftsygdom? I denne gruppe har du mulighed for at mødes med andre, der er i samme situatioin som dig. 

I gruppen handler det om at dele egne historier, udveksle erfaringer og sikre tid og plads til refleksion over det, der er særligt vigtigt i dit liv og med de vilkår, du lever med nu. I fællesskab vil vi finde frem til ressourcer og inspiration til, hvordan livet kan leves bedst muligt på trods af dette særlige livsvilkår.

Praktisk information:

Gruppen mødes i Kræftrådgivningen i Aabenraa torsdage fra kl. 10.00-12.00. Alle aktuelle mødegange kan findes i kalenderen.

Det kræver tilmelding at deltage i gruppen. Tilmelding sker via linket nedenfor (eller i boksen). Endelig tilmelding kræver en forsamtale med en rådgiver.